Havre er fremtiden. Havre er hot og godt for både din kaffe og for klimaet.
Salget af komælksprodukter er faldende, mens salget af plantedrikke er steget med 50 procent siden 2018. Det har tvunget de traditionelle mejerier til at finde på alternativer til deres produktion af traditionelle mælkeprodukter. I vores del af verden giver det ikke mening at kaste sig over rismælk, mandelmælk, kokosmælk eller soyamælk, så herhjemme er det især havremælk, der rykker.
Naturli’ Foods, som er en del af Orkla-koncernen, har indtil nu siddet på en stor del af markedet for havredrik, men nu har de tre store, danske mejerier Thise, Arla og Naturmælk kastet sig ind i kampen om det lukrative marked. De har erkendt, hvordan fremtidens kost ser ud: Den er plantebaseret. Mælkeprodukter er ikke længere en hellig ko, og danskerne gider ikke drikke en halv liter hele livet, som mottoet ellers lød i mange år.
Som Poul Pedersen, der er chef for Thise Mejeri, udtrykker det til Økologisk Landsforenings hjemmeside, okologisk.nu:
”Man skal være meget tonedøv, hvis man ikke har registreret, at vi kommer til at spise mange flere plantebaserede produkter i fremtiden!”
Ifølge Poul Pedersen har plantedrikke og mælk ikke meget til fælles, men som han erklærer:
“Det nytter ikke noget at være fundamentalist. Det er forbrugerne, der bestemmer, og derfor kommer vi med det her produkt. Men det skal give mening for vores andelshavere.”
Thise Mejeri gik allerede i 2016 utraditionelle veje, da mejeriet begyndte at supplere sine mejeriprodukter med en ny linje af oksekød, Thise & Ko, som man finder i Coops butikker. Og for det økologiske mejeri i Nordjylland har især tre ting været væsentlige i udviklingen af deres nye havredrik: Produktet skal have et højt næringsindhold, råvaren skal komme fra deres egne landmænd, og drikken skal være uden tilsætningsstoffer. Det er nu lykkedes, og snart finder du Thises nye, friske havredrik i Coops kølediske.
Havre, byg og hamp
Også giganten Arla har lige meldt sig på markedet for plantedrikke. I løbet af foråret lancerer man tre økologiske drikke baseret på havre og nordiske råvarer under det nye brandnavn JÖRD (udtales Jørd), hvoraf to af varianterne udover havre også indeholder byg og hamp. Danmark bliver det første land, hvor Arlas nye drikke kan købes, og senere på året følger England og Sverige.
Arlas råvarer kommer dog ikke fra egne andelshavere, men fra nordiske landmænd. Det skyldes tid og praktik, oplyser Arlas pressechef Åse Andersson. Hun tilføjer, at Arla kigger på muligheden for, at deres egne andelshavere i fremtiden kan levere råvarerne.
Hos Naturmælk, der ligger i Sønderjylland, er der ifølge mejeriets marketingchef Nelly Frees Riggelsen ingen stress. De har arbejdet i et års tid med at udvikle drikkeprodukter af bl.a. havre, og de regner med at være klar med deres variant indenfor en kort tidshorisont. Deres andelshavere ser det som en naturlig udvikling af fremtidens landbrug.
”Det dur ikke at være passive og blive overhalet indenom, her tænker jeg på det scenarie, man oplevede med beslutningen om at udfase buræg og den modstand, man møder mod konventionelle svinebønder, hvor der er stor afstand mellem producenterne og forbrugernes opfattelse. Det har vores andelshavere erkendt, og de lytter meget til, hvor forbrugerne er på vej hen,” lyder det fra Nelly Frees Riggelsen.
Når alt udstyret og hele strategien er på plads, vil mejeriets første skridt være at lancere havredrik af danske råvarer, der dog i starten ikke kommer fra deres egne landmænd, fordi de ikke kan nå at så havren. Men planen er med tiden at lancere et større sortiment af havreprodukter.
Mest til havregryn og dyrefoder
Hvis det står til Økologisk Landsforening giver det god mening for de danske landmænd at kaste kærligheden på havren, som er en gammel nordisk afgrøde.
Så gammel, at naturlyrikeren Jeppe Aakjær i 1916 lavede en salme om den, hvor starten lyder: ”Jeg er havren, jeg har bjælder på, mer’ end tyve, tror jeg, på hvert strå.”
Og selvom man skulle tro, at markerne i et landbrugsland som Danmark allerede bugner med havre, har man herhjemme hidtil mest dyrket havre til de klassiske morgenmads-havregryn eller som foder til heste og køer.
Økologisk Landsforening ser stort fremtidspotentiale i lokalt dyrket, økologisk havre på de danske marker, fordi det er den mest klimavenlige afgrøde til plantebaserede drikkeprodukter, sammenlignet med drikke baseret på ris, mandel eller soja. Det skyldes, at havre kan dyrkes herhjemme, er en robust afgrøde med et højt udbytte og ikke kræver meget vand.
Desuden belaster havre, ifølge Økologisk Landsforening, klimaet mindre end rugbrød, kartofler og franskbrød, hvis man måler i CO2 per megajoule, og man kan også få havre i en glutenfri udgave. Hvis du er gør-det-selv-typen, findes der på nettet også flere opskrifter på, hvordan du selv kan fremstille din egen havredrik meget billigt. Havre har også et højt nærings- og fiberindhold, så der er altså flere gode grunde til at hylde havren.
Tredobling af arealet
Ifølge tal fra Danmarks Statistik, er der sket over en tredobling af det dyrkede havreareal fra 1999 til 2018. Anne Eriksen, der er rådgiver i ØkologiRådgivning Danmark mener dog, at man skal være forsigtig med at konkludere noget ud fra de tal, for udsvinget har ofte mere med vejret end forbruget at gøre.
Men det kan altså ændre sig nu, hvor klimakrisen og de ændrede madvaner har fået havrens bjælder til at ringle igen. Kan du høre dem?
