Fælles postkort: ”Vi gør os umage med at ligne nogle, der ikke har gjort os umage”

Journalist Josephine Villumsen strejfer rundt i de hvileløse 20’ere, hvor hver dag er et åbent kapitel, der venter på at blive skrevet. Så hun skriver og sender sine postkort til Heartbeats. Denne gang har hun skrevet et fælles postkort med jer læsere.

Sommervarmen gav mig meget lyst til en iskold juice, da jeg prøvede at cykle langs Nørrebrogade i et tempo, der kunne sikre, at jeg kom præcis fem minutter for sent til min date med en tatovør. I en form for solstikskoma endte jeg med at få to tatoveringer af ham, mens vi spiste ret tør durum med falafel.

Jeg gad ikke på date igen, men han havde jo givet mig tatoveringerne. Så jeg sagde ja og foreslog onsdag morgen inden arbejde. Han drak kaffe. Jeg tog for store bidder af min romkugle. En time efter lavede jeg en regel og en retningslinje. Regel: Du må gerne afvise efter første date (også selvom du har fået tatoveringer af din date). Retningslinje: Undgå så vidt muligt at få tatoveringer på første date.

Afvisninger kan føles bøvlet, men jeg har lært, at det faktisk fungerer ret smart, hvis du bare siger sandheden. Folk reagerer overraskende fint på ærlighed. 

Jeg har selv leget for busy til at svare, mens jeg lå i min seng og drak lunken kaffe i fem timer og stalkede random mennesker på Instagram og gloede på videoer af Lisa Rinna, der danser på en kikset og flot måde i joggingbukser eller tights. Jeg kunne sagtens svare hurtigt, men jeg var ligeglad. Jeg har også været den, der ventede på svar i tre dage. Alle bør kunne svare senest efter en dag, hvis de virkelig vil dig.

Hallo? Kukkuk? HALLO? 

Drop det, og tænk smut pomfrit. Igen: ALLE bør kunne svare senest efter en dag, hvis de virkelig vil dig!

Har diskuteret det her flere gange med mine venner. Hvornår må man gå, hvis daten er virkelig dårlig? To øl er et godt bud. Den korteste date i min vennekreds er 35 minutter.

Jeg hader og elsker at snakke om tidligere relationer. Det er smertefrit at høre om hinandens hjerteridser og ekskærester i starten. Det er mindre smertefrit, når han pludselig er den, der afgør, hvor stort dit smil er, og du bare gerne vil flytte ind i en hjerteformet bobbel, hvor du kan ligge i hans favn med lyserøde skyklapper for øjnene og fantasere om, hvor heldig han er, nu hvor du har fået ham til at mærke ægte kærlighed for første gang. 

Det er svært at bilde sig selv den slags ind, hvis du har hørt om hans tidligere store kærlighed. Men jeg er enig i reglen. Vores fortid er en stor del af os, og hvis vi vil lære hinanden at kende endnu dybere, må vi lige bide ubehagen i os og huske på, at vi også selv har en fortid.

OBS: Du behøver dog ikke at nævne din ekskæreste i hver anden sætning. “Sjovt, du vælger Marabou med hakkede hasselnødder, min ekskæreste plejede altid at vælge den med hele nødder.”

Den her er så fjollet, men så ægte! Jeg kender ikke nogen (inklusiv mig selv), der ikke har gjort sig umage med at ligne nogle, der ikke har brugt okay meget tid på at prøve forskelligt tøj, der ser flot og sejt ud på en superduper casual, men lækker måde, uden at virke for gennemtænkt. 

Det er dårligt at aflyse på dagen. Det er dejligt at komme til tiden. 

Ja tak til mere nærvær. 

Vi slutter på den her. Kæmpe preach!

Find mere om
Footer graphics