Foto: Benita Marcussen

Klimaforandringer i glasset: Vejen til dansk vins succes hedder Solaris

I udlandet er man begyndt at tale om dansk vin og hvidvinsdruen Solaris. Fremtiden ser lysere ud for dansk vinavl, men handler det om klima eller kvalitet?

”Vi har hørt så meget om dansk vin!,” udbryder min italienske moster og onkel, da vi mødes på den fineste bar i deres hjemby i Støvlelandet. ”Hvad?! Har I hørt om dansk vin i Italien?,” spørger jeg overrasket, indsmurt i cappuccinoskum og fløde fra en knasende meringa-kage.

”Ja, de siger, at en flaske dansk vin koster 35 euro!,” udbryder min onkel og slår en stor latter op. Det er tydeligvis et absurd beløb for ham, der bor i landet, hvor vinen har flydt siden Romerriget, og en espresso stadig kan fås for en euro på de lokale barer. Min moster tilføjer: ”Vi har hørt så meget om druen… den har sådan et smukt navn… hvad er det nu, den hedder?”

Solaris. Navnet er Solaris. Hvidvinsdruen, der de senere år har drevet dansk vinproduktion fremad, så man også internationalt er begyndt at få øjnene op for, hvad der sker på vinfronten herhjemme, især hvad angår de hvide og mousserende vine. Selveste The New York Times var for nylig forbi Danmark for at se på, hvad klimaforandringerne betyder for vinproduktionen i de skandinaviske lande, og det var egentlig det, jeg ville skrive en artikel om, når jeg kom hjem fra min italienske visit. 

Det vigtigste er valget af beliggenhed, terroir og vinsorter, i følge Niels Esbjerg fra Ørnberg Vin. Foto: Benita Marcussen

Men nyheder rejser som bekendt også, og ofte hurtigere end man selv kan nå at transportere sig. Og det viste sig, at netop den artikel i The New York Times var årsagen til, at historien om dansk vin også var nået til Italien, for den italienske tv-station RAI følger også med i de internationale nyheder. Derfor kunne min moster og onkel nærmest ordret genfortælle den amerikanske artikels indhold, som de havde hørt gengivet i et indslag i italiensk fjernsyn: At dansk vinproduktion er i fremgang, især på grund af druen Solaris, der egner sig godt til det danske klima, som jo begynder at blive varmere. Det giver nye muligheder, selvom vi stadig er udfordret af at være et lille marked, hvor en flaske dansk vin nemt kan koste 260 kroner.

Dansk vineventyr fra 1990’erne

Hvad er det så, der gør, at man i udlandet er begyndt at tale om dansk vin? Skyldes det mon klimaforandringerne eller kvaliteten? Det hænger nok sammen, for i takt med at temperaturen stiger, kan man dyrke bedre vin i Danmark, og med tiden har producenterne også fået mere erfaring. De første danske pionerer kastede sig ud i vineventyret i starten af 1990’erne, og i 1993 blev Dansk Vinavlerforening dannet. I dag har foreningen 1.065 medlemmer, både hobbyavlere og professionelle vinproducenter, heriblandt cirka 40 fra andre skandinaviske lande. Ikke alle vinavlere er medlemmer, men ifølge foreningens tal findes der knap 100 danske kommercielle vinproducenter, som fordeler deres produktion på i alt 98 hektar.

Dyrehøj Vingård ved Røsnæs er Danmarks største med cirka 30.000 vinstokke. Foto: Benita Marcussen

I starten af den danske vin-æra satte mange vinavlere deres lid til rødvinsdruer som Rondo, og det er stadig den mest dyrkede rødvinsdrue herhjemme. Men med tiden har flere vinavlere fundet ud af, at især en hvidvinsdrue som Solaris passer godt til vores (trods alt stadig) kolde klima, og at vi kan lave hvidvin efter f.eks. tysk forbillede, ligesom der er potentiale i mousserende vin. Solaris er en meget svamperesistent sort, der giver mange druer, og som giver vinen sprødhed, syre og mange smagsnuancer, fordi den modner langsomt i vores klima. Ifølge Dansk Vinavlerforening er Solaris den mest dyrkede hvidvinsdrue i Danmark og udgør 42 procent.

I 2000 blev Danmark anerkendt som vinproducerende land af EU, og i 2018 fik vinområdet Dons ved Kolding Fjord betegnelsen BOB (Beskyttet Oprindelses Betegnelse), der værner om oprindelsen af de fødevarer og vine, man fremstiller i afgrænsede geografiske områder i EU. 

Danmark modtager ingen økonomisk støtte fra EU til sin produktion af vin, heller ikke fra de danske myndigheder, og med sine beskedne 98 hektar er Danmarks vinproduktion stadig en dråbe i havet i forhold til de traditionelle europæiske, vindyrkende lande. Men kigger man på de senere års varmerekorder og ustabile vejr i Sydeuropa, kan det i fremtiden give god mening at kigge mod nord efter vin, og det kan med tiden blive en fornuftig investering at købe dansk jord til vindyrkning.

Beliggenhed og vinsorter

”Potentialet er større, end man er klar over. Men det handler utrolig meget om den rigtige beliggenhed, om terroir og velvalgte vinsorter. Det vigtigste er, hvor man er. Ikke hvad man vil,” lyder det fra Niels Esbjerg, der står bag Ørnberg Vin med sin makker Anders Ørnberg.

De er begge uddannet agronomer og har været i gang med vindyrkningen siden 2007 på markerne ved Sjællands Oddei et område, som er formet af istiden med morænebakker, varierede jordbundstyper, højderygge, buer og fjorde. Deres 10.000 vinstokke på 3,3 hektar består primært af hvidvinsdruerne Solaris og Phoenix, og produktionen ligger på omkring 12.000 flasker vin om året, som bliver solgt til 200-800 kroner stykket. 

Solaris er nu den mest dyrkede hvidvinsdrue i Danmark. Foto: Benita Marcussen

Det var netop det varmere klima, der allerede i 2007 gjorde, at Niels og Anders begynde at dyrke vin.
”Vi så muligheder i, at det er blevet varmere. Klimaforandringerne er jo ikke noget nyt. Klimaet ændrer sig hele tiden, og det er en præmis, vi må arbejde under. Siden vi startede med at dyrke vin, har det været de koldeste, vådeste, tørreste og varmeste år – og flere varianter derimellem. Men vinplanter er robuste og meget bedre til at håndtere klimaforandringerne end andre afgrøder som eksempelvis kartofler, der virkelig har været udfordret af regnen i år. Man skal ikke blæse det op til katastrofer, men det er blevet mere ekstremt. I 2017 regnede det hele efteråret, og 2018 var et meget dårligt år for dansk landbrug på grund af tørken, men et godt år for de danske vinavlere. Kan du huske Shubidua-sangen om Costa Kalundborg? I 1982 var det jo et humoristisk indspark, men nu er det næsten blevet til virkelighed,” lyder det fra Niels Esbjerg. 

Fedt, hvis flere turde investere

Hvis man netop kigger mod Kalundborg og halvøen Røsnæs, finder man Dyrehøj, der er Danmarks største vingård. Her har Betina Newberry og hendes bror, Tom, dyrket vin siden 2008, og i dag har de omkring 30.000 vinstokke, fordelt på seks typer hvidvinsdruer (en tredjedel er Solaris) og seks rødvinssorter. 
”Prøv at sammenligne jordpriserne i Champagne med Røsnæs! Det kunne være så fedt, hvis flere havde modet til at investere i den danske vinbranche, så den fik mere tyngde og volumen,” siger Betina Newberry. Hun er enig med Niels Esbjerg i, at det især handler om beliggenheden og druetyperne, hvis du skal have succes som vinavler i Danmark.

”Hvis du har en flad mark i Østjylland eller bor i et frosthul midt i landet, kan det bare ikke lade sig gøre! Derfor er mit bedste råd til dem, der har lyst til at kaste sig ud i det: Find det rigtige sted, vælg de rigtige druer og en dygtig rådgiver.”

Solarisdruer er grønne, men er ofte lidt mørke i farven. Foto: Benita Marcussen

På Dragsholm Slots Michelinstjernede restaurant er der dansk vin på kortet, og spørger man Peter Fagerland, der er stedets sommelier og gastronomiske chef, og som har været med i dommerpanelet til flere blindsmagninger af danske vine, lyder det:

”Jeg synes, man kan smage, at vi har fået erfaringer. Jeg oplever, at de danske vinavlere bruger hinanden til at dygtiggøre sig, og det varer ikke længe, før vi kan være med på internationalt niveau. Interessen for dansk vin er kommet for at blive. Og ud over at det er hyggeligt for førtidspensionister, er der mange unge, der giver sig i kast med vindyrkning i disse år. Dansk vin blomstrer,” siger han.

Tallene viser, at der i de senere år er kommet flere danske vinavlere til. Mange går seriøst til opgaven, i andre tilfælde er den blomstrende interesse ansporet – eller måske afsporet – af impulser. Som for eksempel denne skribent, der en idyllisk oktoberdag sidste år faldt i københavnerfælden og lod sig rive med af en Odsherred-ejendomsmæglers besnærende salgspræsentation af et sommerhus:

”Hobbyvingård i middelhavsstil”. Sådan gik det til, at skribenten blev indehaver af et meget lille og gammelt utæt hus med brune træskodder, græs på taget og en kuperet grund, hvor den tidligere ejer havde plantet 50 vinstokke med hvidvinsdruer. Og ja, naturligvis: Det er primært druen med det smukke navn, Solaris. Måske er endnu en dansk vinavler født?

Footer graphics