Det står alt for sløjt til for dansk madkultur

Danskerne gider ikke at bruge tid på at lave mad. Mange synes, det er kedeligt, og mange synes, det er alt for dyrt. Hvilken skam!

Der findes et ret vidunderligt klip af den engelske rocklegende Noel Gallagher fra bandet Oasis – der findes faktisk ret mange – men i det her, som jeg tænker på nu, sidder han og udbreder sig om, at den generelle musikforbruger er en idiot. Derfor giver det ikke mening at spørge forbrugeren, hvad for noget musik vedkommende gerne vil have.

Der var ingen, der kunne sige, at de gerne ville have Jimi Hendrix, før Jimi Hendrix fandtes. Men folket fik ham, og de elskede det. Gavflabens pointe er, at musikbranchen ikke skal lave fokusgrupper for at regne ud, hvad forbrugerne gerne vil have. Gør man det, kommer folk til at høre lortemusik. Og det er så her, at jeg gerne vil drage en parallel til dansk madkultur og den danske forbruger.

De danske supermarkeder og forbrugere er nemlig godt i gang med at køre vores fælles madkultur helt i sænk. Færre og færre danskere gider at lave mad derhjemme, fordi de ikke gider at bruge tid og penge på det. I en ny undersøgelse lavet af YouGov på vegne af HelloFresh svarede en stor del, at de synes, det er kedeligt at lave mad. Mange svarede også, at de ikke har evnerne til at gøre det. 

Løsningen: Danskerne køber take away og færdigretter nede fra køledisken i supermarkedet. 

Det er selvfølgelig flere konsekvenser ved. Take away er ofte fuld af stimuli som fedt, salt og sukker, der er usunde for os i store mængder, og færdigretter er ofte meget forarbejdede fødevarer, som også er usunde for os. Sammenholder man det med det faktum, at vi på verdensplan har en større dødelighed på grund af overvægt end underernæring, så vil jeg mene, at vi godt kan begynde at anse det for at være et problem. 

Det handler i min optik også om, at jo mere take away og færdiglavet mad, vi spiser, jo mere fremmedgjorte bliver vi overfor fødevarerne. Vi kan ikke gennemskue, hvad maden består af, fordi andelen af reelle råvarer svinder mere og mere ind. Tag fx en pizza; hvis man er heldig er der tre oliven og lidt oregano på. Resten er forarbejdet.

Og jo mere fremmedgjort, man er, overfor fødevarerne, jo flere dårligere fødevarer propper vi i indkøbskurven, når vi er ude at handle. Det er præcis det, der sker i disse år, og det ved vi godt: Danskerne elsker discount. Turbokyllingen kom sidste år tilbage i produktion på grund af efterspørgsel.

Men her er jeg meget på bølgelængde med Noel Gallagher: Vi bør ikke spørge forbrugerne, hvad de gerne vil have. For forbrugerne træffer dårlige valg. De træffer også dårligere valg, end de selv har lyst til.

I den nævnte undersøgelse svarer halvdelen af danskerne, at de faktisk har et ønske om at lave mere mad. Hovedårsagen er, at de gerne vil spise sundere, men derefter kommer et ønske om at opnå bedre madlavningsfærdigheder. 

I en tid, hvor tendenserne er stik modsat, lyder det lidt som et råb om hjælp. Samtidig ligger der et stort potentiale i disse ønsker, og det vil jeg mene, vi bør tage meget, meget alvorligt. 

Vi kunne for eksempel starte med at diskutere, om vi skal producere fødevarer med det ene fokus, at prisen skal være så lav som muligt. Eller om vi i stedet skal producere noget ordentligt, der samtidig er sundere, når nu det er det, danskerne ønsker.   

Det kræver et opgør med danskernes absurd enøjede fokus på priser, når vi handler. Og det kræver, at vi begynder at lave mere mad selv, fordi råvarernes kvalitet bliver tydelig, når man står med dem i hænderne. 

Det er en mismodig tendens, at danskerne ikke laver mere mad selv. Det har ikke kun sundhedsmæssige konsekvenser, men også mere metafysiske konsekvenser for vores måde at være i verden på, hvor vi i forvejen er i gang med at fremmedgøre os mere og mere fra virkeligheden. Desværre er der ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ændre sig. 

De eneste, der bliver rige af det, er supermarkederne. Vi andre bliver kun fattigere. 

Find mere om
Footer graphics