Her er min score-ret med Celina Liv Danielsen: “Min kærlighed til andesteg er no joke”

Hvad er din score-ret?

“De fleste, der kender mig, ville nok sige: ”Hvis Celina står for maden, så lad os spise ude i aften.” Haha. Det er ikke, fordi jeg ikke kan finde ud af at lave mad, men jeg nyder ikke at stå i et køkken. Måske skyldes det, at jeg de seneste seks år har boet i New York, hvor de fleste køkkener i lejlighederne er ekstremt små, og kutymen i øvrigt er, at alle mødes ude for at spise. Men den ene ret, som jeg mestrer til perfektion, er andesteg. Vi taler saftigt kød, sprødt skind og en sovs, der får englene til at synge. Måske en lidt underlig ret, når man tænker på, at foråret er på vej. Men hvad kan jeg sige? Jeg kommer fra Lolland og elsker alle former for brun mad (den slags med sovs og kartofler), og jeg kan spise det året rundt.” 

Hvordan fandt du på retten?

“Det er min far, der har lært mig at lave retten som helt ung. Han elsker at lave mad, så på gården hjemme på Lolland, har han – udover ovnen i køkkenet – også en ovn ovre i laden plus en kæmpe grill. Andestegen til jul er efterhånden blevet lavet på så mange forskellige måder, at jeg gennem årene har luret på hans forskellige metoder og fundet frem til den, jeg elsker mest. Min kærlighed til andesteg er no joke. Min far lavede det også til mig sidste sommer, da jeg var hjemme på besøg.” 

Hvem har du imponeret med retten?

“Sidste år holdt min kæreste og jeg jul med et vennepar i New York. Der tog jeg arven fra min far op og stod for anden. Aldrig har jeg høstet så meget ros, som da stegen kom på bordet. Det var nok både en kombination af selve retten, men også det faktum, at en af os i vennegruppen havde formået at lave en ret, der rent faktisk smagte af dansk jul, på trods af at vi befandt os i hjertet af Manhattan. Min kæreste var faktisk så imponeret, at han dagen efter spurgte mig, om jeg ikke ville lave en andesteg mere. Jeg blev så glad og kunne slet ikke tåle al den ros, så jeg skyndte mig straks ned til China Town for at købe endnu en.”  

Hvordan er den situation for dig, når du står og laver mad til nogen, du holder af?

“På trods af min grundangst for at skuffe mine gæster er den faktisk enormt hyggelig. I vores newyorker-lejlighed er køkkenet i samme rum som stuen, hvilket gør, at jeg kan tilberede maden samtidig med, at jeg kan være en del af samtalen, som foregår i sofaerne omkring kaminen. En snert af nervøsitet kan dog godt presse på, når jeg forsøger at tænde gasovnen for første gang i flere måneder, for det ville trods alt være ret pinligt at skulle fortælle sine gæster, at juleanden i år bliver tilberedt i airfryeren, og at sovsen simrer færdig i riskogeren.”

Hvorfor virker mad i din optik som redskab til at kunne imponere nogen?

“For mig handler det ikke så meget om at imponere med en ret, men mad kan i min optik skabe en hyggelig og afslappet stemning, der åbner op for gode samtaler. Hvis nogen har gjort sig umage med at lave mad til mig, dækket et fint bord og fundet den gode flaske vin frem, så gør det automatisk, at jeg føler mig værdsat og bliver glad. Og så flyder samtalen automatisk nemt med det samme. Den slags omtanke og kærlighed smitter nemlig af på stemningen i rummet. Det handler for mig mere om at skabe gode minder i hyggelige rammer, end om at imponere nogen med kulinariske evner. Det bliver jeg i hvert fald nødt til at sige, nu hvor jeg ikke selv er den vildeste kok i køkkenet, haha.”

LÆS OGSÅ