For et par dage siden prøvede jeg at lave en aftale med tre venner. Det var næste umuligt. Den ene kunne ikke mandag, den anden kunne ikke tirsdag, jeg kunne ikke onsdag, og sådan gik det frem og tilbage i, hvad der føltes som timer, indtil vi endte med at konkludere, at vi er helt inde i oktober, før vi kan ses. Sådan er det tit, når jeg skal lave aftaler. Selv hvis det bare er med én person. Jeg er efterhånden ved at være træt af minutiøst at skulle skemalægge mit liv. Hvad er det, alle har så travlt med hele tiden? Og har de egentlig travlt? Er folk bange for at skulle tilbringe en aften i eget selskab? Er det sejhedsdefinerende at have mange prikker i kalenderen? Er jeg bare bitter?
Jeg kan svare på det sidste. Jeg er bitter. Jeg savner at kunne ringe til en ven/veninde og spørge, om vi kan drikke en øl. Jeg savner, at jeg bare en gang i mellem kan lave noget spontant med mine venner. Men jeg er selv medskyldig. Jeg har én veninde, som kun har spontane aftaler. Uanset, hvor meget jeg prøver, kan jeg ikke lave en aftale med hende.
Til gengæld kan hun godt ringe en lørdag morgen og spørge, om vi skal spise morgenmad sammen. Jeg kan som regel ikke. Hvorfor? Fordi jeg har aftaler, så jeg kan afrapportere min weekend, når jeg møder mandag morgen. Misforstå mig ikke. Jeg vil gerne have aftaler. Jeg elsker at se mine venner, jeg elsker at lave spændende, sjove, hyggelige ting, men nogle gange virker det også som om, folk forventer, at man bruger al sin fritid på seje ting, ellers er man lidt sørgelig. Og det er bare ikke altid, at livet er spændende, men det er vel også okay? Eller hvad?
Det virker som om, vi er så bange for at kede os eller være alene, at vi propper vores kalender med alt muligt Ikea-skrammel, så der i hvert fald ikke er nogen, der kan komme og sige, vi er kedelige. Det er bare en teori, og folk må selvfølgelig gøre som de har lyst. Dem med børn, eller dem, som arbejder 50 timer om ugen er selvfølgeligt undskyldt, men nu er de fleste af mine venner så bare studerende, uden børn. Måske savner jeg også bare tiden, hvor alting var lidt nemmere. Og hvor der var mindre at se til.
/Frederikke Hinsby
Under overfladen med amerikanske havfruer
I USA har de alt, også havfruer. Ikke ægte havfruer bevares, men i dokumentarserien ’MerPeople’ på Netflix får karaktererne det næsten til at føltes virkeligt. Dokumentarserien skildrer en subkultur af havfruer- og mænd, som lever og ånder for at kunne af leve at optræde som havfolk. Det er præcis
lige så absurd, underholdende, amerikansk og fascinerende, som det lyder.
En af de medvirkende har tidligere haft et stofmisbrug og fandt sin vej ud af misbruget ved at lægge fuldt fokus på at blive havmand, en anden må gentagende gange sluge afvisninger, der aldrig lader til at stoppe, og en tredje pantsætter alt, hvad han ejer for at åbne et havfrueshow. De drømmer om at slå igennem, de har grupper for minoritets havfolk, og de har havfolk skønhedskonkurrencer. Det er skørt, men det er også en fin portrættering af en subkultur, drømme, ensomhed og dedikation.
/Frederikke Hinsby
Se den på Netflix
Få kritisk pynt på din hverdag
På Kompagnistræde ligger en lille butik, som sælger nøgleringe, kopper, brocher og magneter. Det lyder måske mest som en souvenirbutik, men det er det langt fra. Butikken skriver på deres hjemmeside, at de tilbyder æstetisk førstehjælp til feminister og andre mennesker. Man kan blandt andet få en kop hvor der står ’fri mig fra Aula’, en drikkedunk hvor der står ’find selv ud af det’ og en nøglering, hvor der står ‘sur’. Ejeren laver alt i hånden lige fra at rulle ler til nøgleringe til lakering og indgravering af skrift. Så er man lidt vred på- eller træt verdenen, eller trænger man bare til et lille mentalt boost, når man drikker sin morgenkaffe, er det helt klart et besøg værd. Har man ikke mulighed for at besøge butikken, har de også levering.
/Frederikke Hinsby
Børnenes tid bliver slået i hundredtusind stykker
Som en tyv om natten kom tech-virksomhederne og smartphone-producenter og stjal det mest dyrbare vores børn har – deres tid og fantasi.
I et fremragende debatindlæg skriver Knud Romer uhyre præcist, hvordan børnenes lege er blevet taget fra dem:
“Jeg så det ske for øjnene af mig, hvordan interessen for andet døde hen. Klatretræet i parken med blomsterne og skyerne og himlen stod forladt tilbage. Farveblyanterne og noderne til kor og rulleskøjterne fandtes ikke mere og heller ikke det stille torv, hvor man kunne køre rundt i ring, mens skyggerne blev længere end solsortenes sang…
Jeg savner deres søde ansigter, der nu gemmer sig bag skærmen i en strøm af øjebliksbilleder på få sekunder. En vilkårlig række af og … og … og …, der hverken har begyndelse eller ende. Deres tid bliver slået i hundredtusind stykker. Den bliver til TikTok.”
/Emil Norsker
Du kan læse hele indlægget hos Politiken her.
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
’Venskabt’ med Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard har været vores store sommersucces, og nu vil de allerede give os en sæson mere. Denne gang bliver det en ’Gift ved første blik’-special. Det betyder, at de hver uge vil dykke ned i et afsnit og derfra tale om et tema fra programmet.
Det første afsnit handler om polterabend og er ude nu. Der kommer fremover et nyt afsnit hver torsdag.
En ny sæson af ’Venskabt’ er ikke den eneste glædelige genkomst, vi kan fejre i denne uge. Gry Jexen har valgt at tage sin fremragende podcast ’Kvinde, kend din historie’ hjem til Heartbeats, og det er vi selvsagt utroligt glade for.
Hør første afsnit her, og der kommer et nyt afsnit hver tirsdag.
Thomas Balslevs analyser af ’Gift ved første blik’ er noget af det aller mest læste indhold på Heartbeats. Og det forstår man godt. For det er ofte sjovere end selve serien. Her er fx denne observation om Mark:
“Mark på 33 arbejder i en kran i Odense, hvilket er underligt set i lyset af, at hans blodtype består af ren Monster Energy.
Han har så meget energi, at han engang gik ind for at se en musical, og sommetider går han i gule fløjlsbukser, dem med brede rifler.
Det fremgår, at han kan breakdance, når han har fået mange øl. Derhjemme drikker han imidlertid kaffe af en Friends-kop og har fire metalstole, der er spraymalet guld. Det er lidt specielt.”
