I 2016 stødte Johanne Stenstrup første gang på begrebet ‘væredygtighed’ i et bloggernetværk, hun dengang var en del af. I dag er Johanne Stenstrup – foruden at være bæredygtig modeblogger – direktør i virksomheden Sustain Daily, som formidler bæredygtig livsstil til mange danskere gennem både digitale kanaler og fysiske magasiner. Og ’væredygtighed’ er blevet Sustain Daily’s yndlingsord. For Johanne Stenstrup har gentagende gange oplevet, at andre har det som hun, når de støder på ordet for første gang.
”Jeg oplever, at vores brugere reagerer enormt positivt hver gang, vi skriver om væredygtighed, så jeg tænker, at de savner et større fokus på det indre liv i hele bæredygtighedsdebatten,” fortæller hun og forklarer, at det formentlig også hænger sammen med, hvordan brugen af begrebet ’bæredygtighed’ løbende har udviklet sig.
”Begrebet er blevet utrolig udvasket, og den gængse forståelse af bæredygtighed fremstår lidt ensidig, fordi menneskets psyke slet ikke er tænkt ind. Men i en holistisk forståelse af begrebet rummer også et fokus på at tage vare på sig selv og sit mentale ve og vel.”
Det virker nu heller ikke så mærkeligt, hvis bæredygtighed som begreb for nogle fremstår udvasket, for det er i løbet af de seneste år blevet særligt in og kommet over læberne på flere og flere. Særligt efter det er begyndt at blive associeret med ordet ’klima’, som for alvor kom på den politiske dagsorden sidste år med det såkaldte klimavalg.
Hvis du googler ordet ’bæredygtighed’, dukker 3.150.000 resultater op på mindre end et halvt sekund, men hvis du til gengæld googler ’væredygtighed’ hitter kun 15.000 søgninger. Det skyldes formentlig det faktum, at ordet endnu ikke er optaget i Den Danske Ordbog, men ud over Sustain Daily popper også Center for Væredygtighed op ved søgningen, som også er med til at arrangere den konference om begrebet, der afholdes på Aarhus Universitet onsdag 19. februar. En konference, som centret har taget initiativ til, fordi de ligesom i Sustain Daily oplever en interesse for begrebet.
”Det handler om at skabe en bevidsthed om livet, og hvilke værdier vi opererer ud fra,” siger Christian Dietrichsen, der er projektleder ved Center for Væredygtighed og understreger, at de ikke vil tage patent på begrebet.
Han henviser i øvrigt til, at ophavsmanden til begrebet er den danske filosof John Engelbrecht, som allerede i 2014 talte om væredygtighed.
Det indre versus det ydre
I følge Christian Dietrichsen er det, der adskiller væredygtighed fra bæredygtighed, at det primære fokus er på det indre i mennesket fremfor dets ydre omgivelser:
“Bæredygtighed omhandler alt det ydre, vi kan gøre i forhold til at nå FN’s verdensmål såsom at fastsætte lovgivning, udvikle ny teknologi og nye klimavenlige systemer. De har en problemstilling og en løsning, der kan måles og vejes som eksempelvis en vindmølle eller en højere mindsteløn. Væredygtighed er derimod den indre omstilling, hvor man for eksempel undersøger, hvad der er vores drivkraft i livet, vores ståsteder og forståelse af livet, og hvordan det hele – mennesket og naturen – hænger sammen,” siger Christian Dietrichsen og uddyber, at hvis vi skal nå FN’s verdensmål kræver det, at vi som samfund rummer en vis grad af empati, som vel at mærke ikke er en kvantitativ størrelse.
Johanne Stenstrup istemmer sig definitionen af det indre som væredygtighedens fikspunkt og understreger, at begrebet netop adskiller sig væsentligt fra ’bæredygtighed’ ved ikke at centrere sig om ydre optimering eller handle om konkrete handlinger, som hvad vi spiser, den måde vi holder ferie på eller de jobs, vi har.
”Væredygtighed handler mere om vores tanker og forståelse af det gode liv,” siger hun og understreger, at væredygtighed og bæredygtighed dog ofte er tæt forbundne, fordi begrebet væredygtighed refererer til, hvorfor vi handler, som vi gør.
Christian Dietrichsen er enig og eksemplificerer:
”Det indre bliver selvfølgelig påvirket af det ydre. Så hvis man laver en skraldesorteringsstation på en folkeskole, begynder eleverne at sortere skrald. Men de begynder måske også at tænke over deres eget aftryk på verden, og hvordan de indgår i den og er en del af nogle større systemer på en anden måde end før, der fandtes en skraldesortering.”
”Det skal være bæredygtigt at leve bæredygtigt”
Er du en af dem, som går op i at sortere skrald, undgå madspil og bruger din søndag på at lave bivokspapir til madpakken for ikke at blive skældt ud over staniolen om din rugbrødsmad til frokost, og bliver du helt stresset ved tanken om endnu et moralsk parameter, hvor du føler, du skal præstere? Så frygt ej! Hele pointen bag væredygtighed er nemlig, at vi skal have os selv med i projektet.
”For mig står det meget centralt med udsagnet, at det skal være bæredygtigt at leve bæredygtigt. Vi er også ved at se, at stress er en stor hæmsko for den bæredygtige udvikling, så derfor er det vigtigt at begynde at snakke om, hvordan vi er i verden, og at bæredygtighed ikke skal være noget, vi går og klasker hinanden i hovedet med, så vi giver os selv eller hinanden stress. Så vi har også brug for at snakke om, hvad der er det gode liv? Hvad er det gode menneske?,” spørger hun og maler et fjernt fremtidsscenarium op.
”I den optimale grønne omstilling sidder vi på et tidspunkt alle sammen tilbage og forbruger ikke rigtigt noget, og vi bygger måske ikke så meget mere, fordi vi har det, vi skal bruge, og så er det, vi skal til at tænke på, hvordan vi er som mennesker, og hvad skal vi bruge vores tid og liv på? Den dimension synes jeg væredygtigheden favner langt bedre, end bæredygtigheden gør.”
