Livet har aldrig været nemt for en changra-ged. Den lever på ‘verdens tag’ i Himalaya, der sådan set bare er kort for en forblæst isørken, hvor temperaturen kan falde til modbydelige -40 grader, og hvor græsområderne er særdeles sparsomt fordelt.
At det kræver en varm pels at overleve sådan et sted, kan vist ikke komme bag på nogen. Changra-geden bærer faktisk rundt på den fineste uld i verden, nemlig den såkaldte pashmina-uld, der er omkring 10 gange finere end menneskehår, og derfor hører til i toppen af det, vi kender som kashmiruld.
Lige nu bærer changra-geden også rundt på en usikker fremtid.
Klimaforandringer i bjergregionen Changtang gør i disse år livet hårdt for geden og dens hyrder, det nomadiske Changpa-folk, skriver The Guardian. Det skyldes et stadigt mere barskt snevejr, der er begyndt at starte tidligere og slutte senere på året, end det plejer. Dermed er tidsvinduet, hvor der skal findes områder med føde til gedeflokkene på én gang blevet mindre og dårligere.
Samtidig er vintrene blevet varmere, hvilket giver en dårligere og mindre produktion af pashmina-uld. Det er langt fra en ideel situation for geder og hyrder eller – for den sags skyld – dem, der efterspørger denne type luksusuldvare.
Gammelt håndværk
For de tibetanske hyrder betyder det nye, hårdere klima også, at de er ved at miste en traditionsrig kulturarv, hvor man spinder uld for at leve. Mange Changpa-familier har de senere år søgt væk for at slå sig ned i udkanten af byen Leh, der ligger 180 kilometer væk. Især de yngre generationer vil hellere arbejde i byen fremfor i bjergpassene, hvor tilværelsen er strid for både krop og sjæl.
“Det er bekymrende tider, vi oplever. Hvis vejrtendenserne fortsætter, som de er, kan det have uoprettelige konsekvenser for pashmina-gedeopdrættet i Changtan,” siger en landsbyhøvding fra området til The Guardian.
Ud af 90 oprindelige hyrdefamilier er der kun 16 tilbage, og dermed kun en brøkdel, der holder fast i Changpafolkets gamle og ekstremt pertentlige håndværk.
For en dreven håndværker kan det tage helt op til et år at væve et stykke pashmina-uld, blandt andet fordi alle fibre skal sorteres i hånden og væves på trærokke. Efter at have renset og vævet ulden fra en hel kashmir-ged ender en spinderske med omkring 100 gram pashmina-uld, som detailhandlere kan sælge til høje priser. Ofte er et stykke tøj fra egnen prissat til mere end 13.000 kr.
Men trods det eksklusive prisleje er der i disse år stigende efterspørgsel på ren pashmina-uld.
Derfor har professionelle vævere i Kashmir de senere år i stedet valgt at importere rå pashmina-uld fra Kina og Mongoliet, som dog ikke er af samme kvalitet som den uld, der stammer fra Changtang, da Changra-gedens ekstreme levevilkår i Himalaya gør dens uld uforlignelig.
Falsk uld i omløb
Nogle producenter går endda så langt, at de producerer og sælger efterligninger af den ægte kashmiruld. Selv for kendere kan det dog indimellem være svært at mærke forskel, da producenterne af såkaldt ‘fake cashmere’ er blevet dygtige.
Hos uldbutikken Pashminawear i Aarhus fortæller man, at priserne på den kashmiruld, de importerer fra Nepal, steg i december. Ifølge indehaver Melody Magpantay Lundgaard hænger det sammen med, at uldproducenterne har svært ved at passe deres dyr, og at gederne ikke producerer så meget uld som tidligere.
“Jeg tror ikke, at kashmiruld er i fare for at forsvinde. Det håber jeg i hvert fald ikke. Også fordi det er deres arbejde dernede at lave kashmir, ikke kun fordi det er mit at sælge det,” siger hun.
I brancheforeningen Dansk Mode og Tekstil er de endnu ikke stødt på andre tilfælde, hvor tekstilindustrien er blevet påvirket af klimaforandringerne. Normalt går det den anden vej, lyder det – at det er industrien, der påvirker klimaet.
Men eftersom klimaforandringerne er noget, der finder sted lige nu og her, vil effekterne af dem formentlig også først vise sig i årene, der kommer, forudser man. I mellemtiden kan man blot ønske bedre vejr for changra-geden og nomadefolket i Himalaya.
