Tobis. Det er en lang smal fisk, der for de flestes vedkommende hører hjemme i krydsords-genren. Men det er også en af den slags skidtfisk fra havbunden, der fremover kan havne på din tallerken ved middagsbordet.
Sådan lyder et oplæg fra to danske forskere, der har samlet op på tidens fødevare-trends i et nyt metastudie. Her præsenterer de blandt andet en række alternative fødevarer, som kan nære os uden at belaste kloden for meget.
Kød, som vi kender det, er som bekendt en af de allerstørste klimasyndere, og når mange ikke er indstillet på helt at undvære kød, ja så er det måske nødvendigt at bevæge sig ud på dybt vand, hvis der skal findes nye fødevarekilder i samme kategori.
“Mange mangler simpelthen den der umamismag, der eksempelvis er i kød. Derfor er det måske mere realistisk at tænke i at blive fleksitar, hvor man får animalske produkter som kød, æg og mælk i små mængder ved siden af grøntsagerne. Man må dog godt begynde at tænke i nyt i forhold til den gode gamle røde oksebøf – der findes nemlig mange alternativer,” siger Ole G. Mouritsen, professor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
Smag på det: ‘Brisling’ og ‘kutling’
I forhold til kød fra køer, svin og kylling udleder fiskene på havbunden markant mindre CO2, og det anslåes, at fiskearten brisling alene findes i så store antal, at den kan bruges til at dække 20 procent af danskernes proteinbehov.
“De klimavenlige skidtfisk, der lige nu bliver brugt til svinefoder eller til at lave fiskeolie, er fisk, der lever nær havets bund. For eksempel fiskearten tobis, der graver sig ned i sandbunden og lægger æg, brislinger, der er i familie med silden og er udbredt i danske farvande eller sortmundet kutling, der også er en lille velsmagende, men overset fisk,” forklarer Ole G. Mouritsen.
Begynder vi at spise flere skidtfisk og andre bløddyr end muslinger og østers, vil man samtidig undgå at drive rovdrift på de mere kendte og populære fiskearter som laks, torsk og rødspætte.
Tang er ikke anerkendt
Derudover vurderer forskerne, at der er et potentiale i tang og alger, som er fyldt med gode næringsstoffer og vitaminer. Men på nuværende tidspunkt er blot 500 ud af i alt 10.000 arter anerkendt som fødevarer.
Det samme gælder for de danske farvandes blæksprutter, som kun udnyttes i lille grad. Kun 30 ud af cirka 800 arter bliver anvendt i mad på globalt plan.
Og det skyldes i høj grad vores kultur, siger Ole G. Mouritsen.
“Vi har spist og tilberedt kød i over en million år. Så selvom tang, blæksprutter og bløddyr indeholder vigtige fedtsyrer og vitaminer og kan smage fantastisk, er vi stadig tilbageholdne med at inkludere de her arter i vores mad.”
Og selvom det tager tid at ændre madvanerne fra luksuslaks til skidtfisk, mener han, at det værd at komme igang.
“Det er vigtigt, at vi bliver ved med at formidle de her nye muligheder for at spise bæredygtigt, så vi langsomt kan ændre vores vaner og traditioner. Det håber vi, at det her studie kan være med til.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk – gå til forsiden HER
