De fleste er efterhånden blevet klar over, at livet her på kloden har en pris i klimaregnskabet. Men det er alligevel nok de færreste, der har tænkt over, hvor meget CO2 man egentlig udleder, når man er død.
Lige nu er der to muligheder: Enten bliver man begravet i jorden, eller også kremeres man i fyr og flammer. Begge dele udleder CO2 på hver deres måder.
Men fra foråret 2021 findes der en tredje og mere klimavenlig begravelsesmulighed i Seattle.
Den hedder ‘menneskelig kompostering’ og foregår ved, at lig dækkes af naturlige materialer som strå og flis og placeres i en højteknologisk beholder, som langsomt skruer temperaturen op til 150 grader og derved nedbryder kroppen over tre til syv uger.
I sidste ende giver det omkring 0,75 kubikmeter jord, som de pårørende kan plante f.eks. blomster eller træer i, og på den måde give noget tilbage til Moderjord.
Designer-bikube
Det er firmaet Recompose, der står bag idéen og det kommende begravelsesanlæg, som bliver det første af sin slags, efter at Washington som den eneste amerikanske stat i april gjorde metoden lovlig.
Det sker efter et vellykket studie på Washington State University, hvor seks personer donerede deres lig for at afprøve metoden, som indtil da kun havde været testet på dyr.
“Vi beviste, at kompostering virkelig var sikkert og effektivt for mennesker,” siger Katrina Spade, grundlægger af Recompose, til CNN.
Vælger man at blive begravet i det klimavenlige kompostanlæg, vil det koste 5.500 dollars inklusiv begravelses-ceremoni. I samme ombæring skåner man til gengæld klimaet for mere end et ton CO2, ifølge firmaets egne beregninger.
Derudover kan man se frem til – som pårørende i det mindste – at befinde sig i nogle ret kunstfærdige omgivelser, der ikke har meget til fælles med et traditionelt kapel.
Det 18.500 kvadratmeter store byggeri er nemlig designet af arkitektvirksomheden Olsen Kundig Architects, som også har tegnet de 75 første hexagon-formede kremeringsbeholdere, så de minder om en slags bikube. Hvis man kan gå i opløsning på en lækker måde, er det vist her.
Dansk alternativ i skoven
I Danmark er det ikke lovligt at blive komposteret som menneske, men nye klimavenlige alternativer til traditionel begravelse er også på vej frem.
For eksempel kan man blive begravet i en miljøvenlig urne af bønner eller majsmel på et indviet stykke jord til såkaldte skovbegravelser, som har været lovlige siden 2008.
“Der er en speciel ro i naturen, og det er det, der driver folk til at vælge en skovbegravelse,” siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig, der er ejer af Stensballegaard Gods, hvor den første skovbegravelsesplads i privatejet skov er blevet etableret, og står bag firmaet Skovbegravelse, som arrangerer grønne begravelser flere steder i landet.
“For nogle er det også det bæredygtige element, der er tiltalende, fordi gravstedet i skoven ikke skal passes på samme måde som en kirkegårdsgravsted, hvor der muligvis er plæneklipper, gødning og pesticider med i pasningen, eller i de blomster, som plantes. Det er der nogle, der tænker mere over i dag end tidligere,” siger han.
Han kender udmærket til snakken om kompostering af lig, men ser på hele idéen om klimavenlige begravelser med forbehold.
“At blive komposteret er nok mere en følelse, end det er datadrevet, eftersom CO2-udledningen ved for eksempel en kremering er ret lav. Man bruger mig bekendt kun omkring fem kubikmeter gas, og CO2-udledningen derfra svarer til CO2-udledningen fra 3-4 liter diesel. Og vi redder jo ikke klimaet ved at plante et træ for hver person, der dør – det afhænger væsentlig mere af, hvordan vi bruger træet, når det er hugstmodent,” siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.
Det er Kirkeministeriet, der afgør, om man kan blive begravet andre steder end på de i forvejen godkendte gravsteder. Her oplever man – udover skovbegravelserne – dog ikke, at der er opbrud i de klassiske begravelsesformer. Cirka 83 procent af danskerne kremeres stadig, ifølge tal fra Danske Krematoriers Landsforening.
I Sverige har man til gengæld eksperimenteret med klimavenlig frysetørring af afdøde i flere år. Promession kaldes metoden, der foregår ved, at lig enten bruses eller nedsænkes i flydende nitrogen, som trækker væsken ud af kroppen, hvilket gør den så porøs, at den kan rystes i småstykker. Det er dog ikke nået til Danmark endnu.