Lige nu er det påstand mod påstand. Ingen ved rigtigt noget om, hvem der slog fuglen ihjel. Var det en skytte, en grådig godsejers lakaj eller en utilfreds hønseejer? Måske var det bare drengestreger?
Fundet af en voksen duehøg, som pludselig lå død med blodlæsioner under sit redetræ i skovområdet Almindevænge, 10 kilometer syd for Køge i april, har fyret godt op under en gammel splid mellem danske jægere og ornitologer, altså fuglekiggere, der nu begræder tabet af endnu en truet dyreart.
Trist, meningsløst, harmdirrende og utilgiveligt er nogle af de ord, der fylder kommentarsporet på Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) facebookside, efter at de 20. august bragte nyheden om, at fuglen måske var blevet skudt. Andre er mere kontante.
“Højre hånd hugget af,” skriver en. “Hader personer med gevær, der ikke kan opføre sig ordentligt,” lyder det fra en anden, der har udsmykket sin kommentar med ikoner af vrede, røde djævle.
“Sølle at forsøge at miskreditere en bestemt gruppe (jægere) på denne måde,” repliceres der fra den modsatte side. “Det er rent gætteri. Pinligt,” tilføjer en.
Bølgerne går højt, som de så ofte gør på inde på Facebook, og folk tyer til konklusioner i en debat, der i virkeligheden står på et meget løst grundlag.
Meget tyder nemlig på, at ingen nogensinde finder ud af, hvorfor duehøgen egentlig døde. Den blev sendt til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for at blive undersøgt, og efter obduktion af kadaveret konkluderer man, at fuglen “antageligt” var skudt. Et forsigtigt ord, der imidlertid har undermineret undersøgelsens legitimitet og antændt diskussionen om, hvad der reelt er sket. Jægere rejser tvivlsspørgsmål om, hvor svært det kan være at afgøre om noget er skudt.
Og hvad ved DTU overhovedet om det?
Nervegifte, der kvæler
Den døde duehøg ved Køge er blot det seneste eksempel på såkaldt faunakriminalitet – altså kriminalitet begået mod det danske dyreliv. I løbet af de seneste 12 år har DOF fået kendskab til talrige tilfælde, hvor ørne, glenter og våger er blevet slået ihjel af ukendte gerningsmænd. I 2017 konfiskerede politiet endda en fælde med levende duer, som var sat ud for at fange duehøge ved et gods syd for Køge.
Typisk er fælder og geværer dog ikke de kriminelles foretrukne våben – det er derimod ulovlige nervegifte som for eksempel carbofuran, der kan forårsage blindhed og kvælning af rovfugle.
Den her duehøg var bare ikke blevet forgiftet. Det mener Niels Munch Kofoed, en lokal fuglekigger, i hvert fald ikke. Det var ham, der fandt den en tidlig forårsmorgen den 29. april.
“Jeg var på vej ned for at se, hvordan det gik. Og da jeg kom hen til redetræet, lå hunnen simpelthen på jorden lige under reden. Øjnene var helt friske. Der var blod ud af halsen og hovedet, og det var tydeligt for mig, at der var noget helt galt her,” fortæller Niels Munch Kofoed, som i løbet af foråret havde holdt øje med duehøgene i området og hørt dem blot et par dage forinden.
Nu lå hunnen dér, død efter noget, der mindede om en likvidering på reden.
Niels Munch Kofoed husker, at han på vej derhen netop var faldet over skroget af en død, men helt frisk fasan. Et af duehøgens foretrukne måltider. Kort forinden havde den altså formentlig været aktiv.
Efterfølgende bærer Niels Munch Kofoed duehøgen de tre-fire km tilbage til sin bil. Det regner, og han ringer til Knud Flensted, en biolog fra DOF, for at fortælle om fundet. Sammen beslutter de, at kadaveret skal undersøges af DTU.
På grund af corona-nedlukningen trak behandlingstiden ud, men for nylig kom der endelig svar. Desværre med et forbehold.
“De kunne ikke finde nogle rester fra projektilet,” siger Niels Munch Kofoed og holder en pause.
“Men altså, der er ingen tvivl om, at den er skudt. Der er bare ikke meget kød i halsen på en duehøg til at efterlade rester i.”
En ynglende mor
Som lægmand kan man undre sig over, hvad der foregår. Hvorfor overhovedet slå en fugl ihjel? En ynglende mor, der lå på æg. Som en af de eneste rovfugle i Danmark er duehøgen endda i tilbagegang.
Nu bliver det lige lidt teknisk, for modsat havørne og glenter, der er i fremgang, fanger duehøgen normalt sin føde i eller omkring skov. Og i Danmark er størstedelen – omkring 70 procent – af al skov privatejet. En del af dem fungerer som jagtkonsortier for jægere, der skyder udsatte fasaner.
Det gør de også i det område, hvor denne duehøg blev fundet. Og så har vi balladen. For hvem har fortrinsret til at dræbe en fasan? Er det jægeren eller rovfuglen?
Lige præcis dér, hvor duehøgen blev fundet, grænser to forskellige skovområder op til hinanden. Det ene ejes af Vallø Stift, det andet af Bregentved Gods. Ifølge Niels Munch Kofoed lå fuglen reelt set et kort stykke inde på Vallø Stift-siden.
Men Vallø Stift afviser overfor DOF, at duehøgen kunne være skudt af en af deres jægere. Faktisk døde ham, der havde jagten i konsortiet, tilbage i december, og det burde jo rense ham for mistanke. Hvis man følger jæger-sporet, peger pilen altså i en anden retning.
Skovfoged: “Det er et no go”
Vi ringer til Jesper Hvid Jørgensen, der er skovfoged på Bregentved Gods. Han fortæller, at han ikke har hørt om drabet af den pågældende duehøg. Men han understreger, at de tager kraftigt afstand fra faunakriminalitet af den her type.
“Det er et no go, og det er alle vores jægere udmærket klar over. Jeg kender ikke nogen, der har med jagt at gøre, der kunne finde på den slags. Men der er mange mærkelige mennesker, og vi har 32 forskellige konsortier,” siger han.
Politiets har altså ikke taget kontakt til hverken godsejerne eller lejerne af det specifikke jagtområde, som grænser op til gerningsstedet. Men det kommer i virkeligheden ikke som nogen overraskelse. For faunakriminalitet og sager som denne opklares sjældent. Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter også overfor Heartbeats, at de allerede har henlagt sagen.
“Der er ikke flere spor, vi kan gå efter. Efter DTU’s rapport har vi vurderet, at der ikke er mulighed for yderligere efterforskning. Men kommer der nye oplysninger, genoptager vi selvfølgelig sagen,” siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Han understreger, at faunakriminalitet bliver prioriteret, men at der er tale om svære sager, fordi der typisk ikke er vidneforklaringer eller specifikke mistanker at gå efter. Selv hvis der havde været et projektil-spor at gå efter på duehøgen, ville efterforskningssagen formentlig blive lagt på hylden, fordi det ikke er et stærkt nok spor. Alle kan jo købe en kugle og affyre den.
“Det er ikke, fordi vi ikke vil, men fordi vi ikke kan,” siger Martin Bjerregaard.
Fasaner til alle
Spørgsmålet er, om motivet simpelthen er for usikkert her til at mistænke jægerne. Enhver der spadserer en tur i Vallø Stift og ved Bregentved Gods vil vide, at det vrimler med fasaner. Selvom det årlige danske vildtudbytte er faldet siden 1970’erne i takt med, at antallet af jagttegnsløsere er steget, burde der være fasaner nok til alle.
De er ikke engang svære at få ram på, siges det, fordi der er tale om opdrætsfugle uden naturerfaring. Deres første møde med en skovbund er som kanonføde. Skulle en duehøg udgøre en trussel mod fangsten af en fasan, er der tale om, at gerningsmanden må have været grådig ud over det sædvanlige.
Skulle gerningsmanden derimod have foretaget likvideringen som en simpel, men ubesindig drengestregshandling, kræver det samtidig, at vedkommende har været stedkendt og vidst, at duehøgen fandtes netop der. Er det sandsynligt? Hvem ved?
Og hvad med de lokale hønseejere, som også har været på skafottet inde på Facebook? I yngletiden bevæger duehøgen sig dog normalt ikke langt fra sin rede, så med mindre der befinder sig et hønsehus meget tæt på, er det nok også usandsyndligt – men det er gætværk.
DOF plæderer faktisk for, at politiet indsætter et særligt rejsehold til at fange de forbrydere, som begår faunakriminalitet i Danmark. Situationen kalder på en øget indsats, mener de, især fordi det handler om arter i tilbagegang. Det er dog yderst tvivlsomt, om de verserende politiforhandlinger munder ud i en specialenhed for døde fugle.
Men duehøgen fra Almindevænge er død. Den ligger i en fryser på DTU og venter på at blive hentet af DAKA – som genanvender animalske produkter fra landbruget, industrien og slagterier. Uden hoved. Dét er røget ind på Statens Seruminstitut for at blive undersøgt for fugleinfluenza.
“Nogle gange sender vi de dyr, vi får ind, til Statens Naturhistoriske Museum, men det sker højst sandsynligt ikke i det her tilfælde, fordi dyret ikke er intakt. Så den ligger fryseren og venter på at blive kasseret, når alle undersøgelser er helt afsluttet,” fortæller Heidi Huus Petersen, der er projektleder på Center for Diagnostik, DTU.
Tiden er ved at løbe ud. Troen på retfærdighed og retsforfølgelse bliver mindre og mindre for hver dag, der går. Men nogen har dræbt en duehøg en regnfuld morgen i april. Vi ved bare ikke, hvem det er.
