Hvor stor en festabe er du?
“Jeg elsker at gå ud. Det er ekstremt livsbekræftende at være fuld. Det kan selvfølgelig tage overhånd, men jeg er mere bange for askese og folk, der ikke fester. Corona har været meget svært for mig, fordi jeg så gerne vil møde nye mennesker og elsker de her uforpligtende venskaber, der opstår ude i byen. Jeg har kun set en lille boble af venner, men er ved at være træt af at høre på de samme idioter i et år nu, og de er sikkert trætte af at høre på mig! Så jeg glæder mig til at kunne komme i byen igen. Min alder er dog ved at være problematisk, jeg er 56, fordi mange unge ude i byen ikke gider tale med mig. Det er nemmere i udlandet, hvor nattelivet ikke er forbeholdt de unge, så jeg elsker at gå ud i London, Paris og New York. Herhjemme er der kun de brune værtshuse, jeg savner lidt en jazzklub, hvor musikken ikke fylder det hele, men man gerne må snakke sammen og danse lidt på stedet og sådan. Men generelt har jeg ingen fine fornemmelser, jeg elsker bare det “at gå videre” fra en middag eller restaurant. Også at gå en flok hjem til nogen kl. 3-4 om natten og feste videre.”
Er du den samme person, når du er ædru, og når du er fuld?
“Jeg er generelt meget social og snakkende og elsker, at man kan være en anden, når man går ud og drikker. På en rejse til Mallorca med en veninde legede vi for eksempel, at vi var tupperware-sælgere, da vi gik ud. Det var min idé, det er sgu så kedeligt at sige “jeg ejer et kommunikationsbureau” hver gang, så vi sagde, at vi var på businessrejse og holdt end of season-sale næste fredag og uddelte rabatkoder. Det var så sjovt og uforpligtende, og næste fredag var vi jo alligevel taget hjem. Det var selvfølgelig nok lidt nedtur for de næste lejere af airbnb-lejligheden, hvor folk kom for at købe tupperware … Men jeg elsker generelt røverhistorier, at holde det lidt let og underholde folk. Engang fortalte jeg en mega god historie til et selskab, hvor en veninde afbrød mig og sagde, at det faktisk var hende, der havde oplevet det, og at jeg havde ændret på historien. Der var jeg sådan “luk røven, nu er den min”. Jeg elsker at underholde og synes, at man til en fest har en forpligtelse til at bidrage til den gode stemning. Så jeg gider sjældent tale arbejde eller brokkeri, når jeg er fuld.”
Hvad synes du, gør natten speciel i forhold til dagen?
“Der er sådan en let stemning, som jeg elsker. Jeg griner enormt meget, når jeg er fuld om natten. Det er også derfor, jeg altid falder på min cykel på vej hjem sent fra byen. Fordi jeg er fuld og griner, og så cykler jeg langsommere og langsommere, og til sidst vælter jeg. Og så griner jeg endnu mere. Tit sker det sammen med min mand, Bill, som jeg har været sammen med i 20 år, vi griner simpelthen for meget, cykler for langsomt og vælter. Men jeg har et fredagssyndrom. Jeg skal bare ud og luftes. Det startede, da vi havde et lille barn, og fredag blev sådan en familieaften med ‘Disney Sjov’, og vi sad og så ‘Vild med dans’, og en aften rejste jeg mig op og sagde, at det her holder jeg simpelthen ikke ud, og så gik jeg på bar. Så aftalte vi at skiftes til at gå ud om fredagen eller få barnet passet. Man behøver sgu ikke sidde to voksne og glo på det lort hver fredag. Nu er vores dreng stor og passer sig selv, og jeg går stadig ud om fredagen efter arbejde og lader det udvikle sig. Eller inviterer folk til fredagsbar på vores tagterrasse og smider noget på grillen. Vores naboer må være så trætte af at høre os skråle med på ‘Himmelhunden'”.
Jeg er ikke så meget til cocktailbarer, de er for pæne, man må ikke råbe, og en drink koster 200 kroner
Hvordan ville du feste på fredag, hvis Corona ikke fandtes, og alt var muligt?
“Jeg laver altid radio om fredagen, så når jeg er færdig med det, vil jeg cykle ind til Torvehallerne og tage et glas vin på Le Petit Vinbar. Jeg elsker ikke at have nogen faste aftaler. De der mennesker, som man skal lave aftaler med flere uger i forvejen, jeg magter dem ikke. Så jeg ser bare dem, jeg spontant møder eller ringer efter nogen. Torvehallerne lukker kl. 19, så der ville jeg nok cykle på R Vinbar på Gl. Mønt og tage noget hapseri og finde nogen, der ville med videre. Jeg er ikke så meget til cocktailbarer, de er for pæne, man må ikke råbe, og en drink koster 200 kroner. Men man skal simpelthen som voksen have sig nogle stamsteder, hvor man kender folk, og det er nok vinbarerne for mig. Der siger de “hej Anna”, når jeg kommer – ligesom på Sams Bar. Jeg tager også tit på et af bøsseværtshusene, fordi man snakker dejligt højt til høj musik. Og så ender det nok med, at jeg vælter på min cykel på vej hjem og ødelægger endnu en frakke”.
Hvad er din vildeste brandert?
“Jeg var 19 år og på snorkelferie i Egypten med en veninde. Vi boede primitivt i en hytte på en strand med andre backpackere, og der var en flok FN-soldater på orlov samme sted. Vi drak os mega fulde med soldaterne om aftenen i ren sprut, det kostede jo ingenting, og holdt fest ude i ørkenen med bål. På et tidspunkt kom der nogle beduinertyper kørende i et kæmpe dollargrin. Vi faldt i snak, og de spillede musik fra deres anlæg i bilen. Vi var ved at løbe tør for sprut, og en af dem spørger, om ikke ham og jeg skal køre ud og hente mere øl. Det synes jeg fandeme lyder som en god idé, så jeg kører afsted med ham. Vi hører Madonnas ‘Like a Virgin’ i bilen, det er jo i 80’erne, og jeg aner intet om, at det måske ikke er sådan super smart som blond kvinde at sidde alene med en fremmed egypter i en bil i en kæmpe brandert. Han kører hen til nogle faldefærdige bygninger, og jeg spørger, om det er købmanden. “No, no”, siger han, og jeg synes godt nok, det pludseligt er blevet koldt og mørkt, for vi har jo siddet ved et bål, og jeg er begyndt at blive ædru indeni, men er stadig helt fuld udenpå, og alarmen i mig begynder at hyle. Jeg tænker, det her ender ikke godt! Gå ikke i panik. Spil med på den. Men jeg anede ikke, hvor jeg var, det var før mobiltelefoner, og jeg var mega fucked. Jeg spørger, om vi skal “buy beer”, men han ændrer attitude og hiver mig hårdt ind i et skur og lukker døren. Jeg tænker, at lige meget hvad så er han større og stærkere end mig, og jeg er for fuld til at kunne løbe eller gøre modstand. Så jeg sætter mig ned og tuder, sådan helt desperat, tuder og tuder, mens han kigger på mig. Og pludselig går døren op, og der står en sort amerikansk FN-soldat og siger “what the fuck are you doing with him” og hiver mig med ud i sin jeep. Og tilbage til campen og festen. Han havde set den dumme, fulde blondine gå med ham beduineren og var kørt efter for at sikre sig, at der ikke skete mig noget. I mange år tænkte jeg ofte på, hvor heldig det var, at jeg blev reddet.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
