Kender du nogle, der har nattearbejde? Eller som generelt bare sover for lidt?
Så er der er risiko for, at de kommer til at dø år før dig. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport fra 2016 dør op mod 750 danskere årligt af søvnmangel, og det er særligt følgesygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme, der giver problemerne, foruden psykiske problemer som stress, dårligt humør og ringere hukommelse.
Men noget tyder på, at tallet kan være højere.
For det første har flere studier har de seneste femten år koblet en sammenhæng mellem søvnmangel og forskellige typer cancer. Og nu smider et nyt studie endnu et problem på banen: Søvnmangel kan ødelægge din DNA.
Vi spurgte lektor Birgitte Rahbek Kornum, der forsker i hjerne- og søvnbiologi på Københavns Universitet, hvad hun tænker om de nye oplysninger.
”Det er ikke så overraskende. Man er blevet mere og mere klar over, hvor skadeligt det faktisk er, hvis man ikke får sin søvn, for om natten foretager kroppen en hel masse reparation. Et andet nyt studie viser, at ens immunsystem bliver genopbygget, når man sover. Eller sagt med andre ord: Vores immunsystem er afhængigt af, om vi får sovet nok. Det kan hænge sammen med cancer, fordi et rask immunsystem går ind og fjerner celler med ødelagt DNA, som er på vej til at blive til cancer-celler”, fortæller hun.
Bare én nattevagt er nok til at skade din DNA
Man kan sammenligne skadet DNA med, hvis man giver en computer forkerte koder eller instruktioner til at køre et program. I det tilfælde vil computeren læse programmet forkert – eller slet ikke læse det. Det samme sker for kroppen, og så har vi balladen. Immunsystemet er kroppens mekaniker, og når den heller ikke virker ordentligt, vil kroppen have store udfordringer med at holde os sunde og raske.
”Vi ved, at folk på skifteholdsarbejde – sygeplejersker, læger, stewardesser, fabriksarbejdere og så videre – har en forhøjet risiko for cancer, og det kan skyldes søvnmangel, mener man, og der kan DNA-skade sagtens være en del af det. Men det er dog svært helt præcist at måle sådan nogle ting, for der kan være andre medvirkende faktorer også,” forklarer Birgitte Rahbek Kornum.
Det nye kinesiske studie, der kobler en sammenhæng mellem søvnmangel og DNA-skade, har undersøgt 49 læger. Man målte DNA i blodcellerne på dem, der var på nattearbejde overfor dem, som havde fået sin skønhedssøvn.
”Det studie, du henviser til, viser decideret, at bare én enkelt nattevagt er nok til at forårsage DNA-skade, fremfor hvis man havde sovet,” fortæller Birgitte Rahbek Kornum, der også understreger de psykiske udfordringer, som søvnmangel kan medføre.
”Man reagerer mere uhensigtsmæssigt på udfordringer. Alt afhængig af, hvilken personlighed man har, bliver man vred, urimelig, aggressiv eller ked af det og træffer dårligere beslutninger. Der er også studier, der viser, at man bliver mere risikovillig, hvis man ikke får sin søvn,” siger hun.
Kan indhente noget af det tabte – men ikke helt
Det er dog muligt at rette op på noget af skaden, hvis man får en sundere døgnrytme, som man holder fast i alle dage.
Det nytter nemlig ikke særlig meget at sove igennem i weekenden, hvis man alligevel starter forfra med den dårlige rutine om mandagen.
”Noget af immunsystemets funktion kan man forbedre, hvis man får sovet igennem f.eks. på de to dage, man har i weekenden. Nogle andre funktioner skal bruge længere tid på at komme sig ovenpå dårlig eller manglende søvn. Så hvis man kører en cyklus med dårlig søvn mandag til fredag og sover igennem lørdag-søndag, jamen, så har man kun ét enkelt tidspunkt, hvor ens immunsystem er i orden – og det er mandag morgen. Så har man altså en halv dag til at fikse alle ens cancer-problemer,” fortæller Birgitte Rahbek Kornum.
Hun forklarer, at den eneste løsning er at begynde at sove mere. Det er også muligt at nedsætte den cancer-risiko, man har udsat sig selv for ved ungdommens dårlige søvn, hvis man så i sit voksenliv generelt sover mere og bedre. Men helt fjerne skaden – det kan man ikke.
”Man vil stadig have øget risiko resten af livet, men det kan nedbringes markant, hvis man tidligt i livet ændrer sine søvnvaner positivt. Vi ser også, at man kan få et bedre helbred generelt, hvis man begynder at sove mere og holder fast i det. Men det fjerner ikke de umiddelbare udfordringer, som f.eks. læger og sygeplejersker har på nattevagter. For det er jo som sagt ikke kun helbredet, der er problematisk – man begynder også at lave fejl, når man ikke har sovet nok,” siger hun.
Efter 16 timer rammer konsekvenserne
Som tommelfingerregel kan man holde sig vågen i 16 timer, før kroppen føler, at den trænger til at sove. Derefter begynder det at give udslag i hjernen, og så får man dårligere hukommelse, koncentrationsevne og reaktionshastighed.
Skal man på nattearbejde, skal man gå senere i seng dagen før og sove godt og grundigt igennem til sent op på næste dag – dårlig søvn dur ikke – og så kan man måske slippe for følgerne, fortæller Birgitte Rahbek Kornum.
”Ens indre ur vil stadig være forvirret, ligesom ved jetlag, hvor man rejser over tidszoner,” siger hun. Det gør det svært at tilpasse sig normaliteten efter sin nattetjans, hvis ikke man sover ordentligt dagene derpå og bringer immunsystemet i balance.
Til gengæld er det ikke videnskabeligt bevist, at man kan sove for meget. Så hvis du i forvejen er en syvsover, har du ingen grund til bekymring.
Foto: Unsplash.com
