Rosa Lund fest
Privatfoto

Rosa Lund om sit livs brandert: “En enkelt eftermiddagsøl i solen ender med tequilashots på Amigo Bar kl. 5”

Heartbeats savner nattelivet, beruselsen og festerne. Så derfor taler vi med andre festaber om deres livs brandert i denne artikelserie. I dag med politiker Rosa Lund om, hvem hun er, når hun er fuld.

Hvor stor en festabe er du?

”Jeg er en virkelig stor festabe. Jeg elsker fester, og jeg elsker at gå ud, og jeg har virkelig svært ved at tage hjem igen. Jeg lukker næsten altid festen, fordi jeg lider af kronisk FOMO – altså fear of missing out. Tænk, hvis der skete noget fedt eller sjovt, lige som jeg var gået. Det ville forfærdeligt.”

Er du den samme person, når du er ædru, og når du er fuld?

”Når jeg er fuld, er jeg mig, men i en mere energifuld version. Jeg bliver Rosa gange 10, der glædeligt deler ud af øl, kram og gode råd. Så fulde Rosa er en vildere, mere snakkesalig og mere kærlig udgave af ædru Rosa – og det siger ikke så lidt. For jeg er egentlig altid ekstrovert, men det firdobles, når jeg har drukket.”

Hvad synes du, gør natten speciel i forhold til dagen?

”Natten kan være et frirum og stå som kontrast til dagens studieliv eller arbejdsliv. I de lyse timer er vi alle sindssygt pressede og underlagt en drænende perfekthedskultur, men når mørket falder på, og man sidder på en brun bodega eller danser på floor, er der nogle andre spilleregler og lidt højere til loftet. Det er fantastisk og enormt frigørende.” 

Hvordan ville du feste på fredag, hvis Corona ikke fandtes, og alt var muligt?

”De bedste fester er dem, der slet ikke var planlagte. Dem hvor en enkelt eftermiddagsøl i solen ender med tequilashots på Amigo Bar kl. 5 om morgenen. Sådan en fest savner jeg, så jeg ville helt sikkert mødes med en håndfuld gode venner på Blågårds Plads, og så bare lade den ene øl tage den anden.”

Hvad er din vildeste brandert?

”Den vildeste brandert er jo den, man ikke kan huske, så der er sikkert mange glemte guldkorn. Men jeg kan huske, at jeg engang, skide stiv, mistede min jakke, fordi jeg havde tænkt, at det var smart at gemme den i en ovn. Og så forstuvede jeg engang min ankel til en julefrokost, fordi jeg skulle vise et eller andet åndsvagt trick med en stol. Det betød, at jeg ikke kunne gå hjem selv, men skulle assisteres af en sød mand. Den søde mand endte med at blive min kæreste – så tricket kunne da et eller andet.”


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics