Misrøgt af dyr i Næstveds Zoopark: “Han løb rundt og skød efter grisene”

Et menneske bliver spist af en voksen tiger. Andre betaler for at klappe en tigerunge. Nogle skyder og begår mord, mens døde dyr og deres møg deponeres i hjemmelavede massegrave på kommunal grund.

Det lyder ikke som historien om en lokal dansk dyrepark, det lyder snarere som noget fra skandaleserien ‘Tiger King’ på Netflix.

Men det har alt sammen fundet sted lidt udenfor Næstved – i den stormomsuste zoologiske have Zoopark, som Heartbeats besøgte i april for at fortælle hele deres vilde historie.

Siden da er skeletterne væltet ud af skabet. Eller de er faktisk væltet op fra jorden.

At Zoopark i 2016 blev politianmeldt for at have begravet et ukendt antal døde dyr i et jordhul, efter at en besøgende familie havde fundet og affotograferet det, har nemlig vist sig ikke at være noget engangstilfælde. Ulovligheden var i en årrække helt normal praksis.

Det fortæller fire forskellige kilder, som Heartbeats har været i kontakt med.

Kilderne, der ønsker at være anonyme af hensyn til deres sikkerhed, tegner et billede af en zoologisk have, hvor ejeren Spoocky S. Lambert har set stort på ikke bare loven om bortskaffelse af døde dyr, men også på dyrevelfærd og arbejdsmiljø generelt. En kritik, han ikke selv har ønsket at kommentere trods flere henvendelser.

Konkret fortæller vores kilder blandt andet, at der mange steder i Zoopark, der udadtil skilter med at være hjemsted for sjældne bengalske tigre, ligger hængebugsvin og geder, men også en bison og en alpaka begravet i massegrave side om side med mødding fra haven.

“Det er altid foregået sådan. Jeg har set ejeren grave flere huller, hvor der skulle være døde dyr og mødding. Hvis jeg spurgte ind til det, fik jeg at vide, at det var billigere sådan her, og at jeg ikke skulle blande mig,” fortæller en tidligere medarbejder i Zoopark, der nu mener, at det er på tide at bryde tavsheden.

“Det skal frem, hvordan tingene kører dernede. Det er synd for dyrene og for de mennesker, der arbejder der. Og de mennesker, som besøger stedet, tror, at de støtter dyrebevarelse – men det er præcis det modsatte, man gør som besøgende,” siger medarbejderen.

Væltet i med trillebør

En anden tidligere medarbejder, som også har været i Zoopark under Spoocky S. Lamberts ledelse, fortæller til Heartbeats, at der af og til blev aflivet hængebugsvin og geder for at tynde ud i bestanden. Det er for så vidt normalt, men det er den efterfølgende håndtering af dyrene langt fra.

“Efter aflivningen blev dyrene bare hældt ned i et hul. Væltet ned med en trillebør, og bagefter blev det dækket til igen. Under udgravning fandt vi en masse knogler fra en tidligere nedgravning. Det virkede bare til at være normal praksis, fordi det var det nemmeste,” siger medarbejderen, der også oplevede at blive truet af ejeren for at holde mund.

At samle kadavere og møg i store huller har helt åbenlyst været den billigste løsning for Zoopark, fortæller en tredje medarbejder, der deler de andres oplevelser.

“Spoocky (ejeren red.) gjorde det for at spare penge på afhentning. Og han sagde samtidig: “Det her fungerer.” Når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at det ikke var det rigtige at gøre, men da jeg stod i det, makkede jeg ret,” siger medarbejderen.

Den tidligere medarbejder fortæller desuden, at mange af dyrene også fik en dårlig behandling, mens de var levende. Hvis de overhovedet fik behandling.

“Han fodrede ikke dyrene ordenligt, og der måtte ikke komme dyrlæger, selvom dyrene havde skader eller sår. I lang tid tænkte jeg, at jeg gjorde en forskel for dyrene, men til sidst kunne jeg ikke stå inde for den behandling, som dyrene fik dernede,” siger medarbejderen.

Barsk slagtning

De personer, som vi har været i kontakt med, fortæller enstemmigt om episoder, hvor heste, svin og geder er blevet slagtet, uden at nogen i Zoopark har haft den fornødne uddannelse eller autorisation til at udføre den type slagtninger.

I dyreværnsloven står der, at aflivninger af dyr skal ske “så smertefrit og hurtigt som muligt”. Men sådan er det ikke altid foregået, ifølge de tidligere medarbejdere. En af dem fortæller:

“Jeg var med til en aflivning af nogle grise, geder og marsvin, hvor nogle af grisene stak af. Så fik han (ejeren, red.) fat i en riffel, mens jeg og en anden gik og passede de andre dyr. Derefter løb han rundt på en vold med en græsplæne i midten og skød efter grisene. Det var en surrealistisk oplevelse, fordi det ikke slog dem ihjel. Jeg tror, det var en fire-fem skud, de skulle have, mens de løb rundt og blødte.”

I forbindelse med massegravssagen fra 2016, hvor Zoopark blev politianmeldt af Fødevarestyrelsen, afgav medarbejderen også denne vidneforklaring, hvilket politiet tilsyneladende aldrig er gået videre med.

Heartbeats har gennem længere tid forsøgt at få aktindsigt i den pågældende sag, hvor flere ansatte efter sigende skulle have vidnet om skudepisoden og den hyppige brug af massegrave, men det er – trods flere henvendelser – ikke lykkedes at få udleveret de relevante dokumenter fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Ifølge vores oplysninger endte sagen dog med en mindre bøde.

Strafferammen i sådanne sager kan ellers være op til to års fængsel, hvis lovovertrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed – eller hvis den er begået for at opnå økonomisk fordel eller besparelse. Det har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi imidlertid ikke vurderet var tilfældet i Zoopark.

Levende dyr i fryseren

Udover talrige beretninger om ulovlig bortskaffelse af døde dyr er der mange eksempler på dårlig dyrevelfærd i flere af kildernes historier fra Zoopark.

Her er et udpluk: Mus og reptiler, som bliver smidt levende i fryseren, aber og losser, der lever i for små bure og ikke kommer ud, næsebjørne, som ikke behandles for hudproblemer i lange perioder og derfor mister pels, kameler, der lever udenfor uden mulighed for ly, en alpaka, som bliver syg og dør efter en fødsel, der gør den så afkræftet, at den ligger i en mudderpøl i timevis, mens en han-alpaka kopulerer med den.

Men det er ikke kun kildernes fortællinger, der indeholder foruroligende oplysninger om dyrenes sundhed og trivsel i dyreparken.

Også Fødevarestyrelsen, som fører tilsyn med zoologiske haver på en varslet dag én gang om året, har gennem en årrække haft mange såkaldte “bemærkninger” i deres rapporter, som Heartbeats har fået aktindsigt i. Bemærkningerne er ofte de samme fra år til år. Dels bemærker styrelsens embedsdyrlæge senest i 2018, at Zoopark mangler dokumentation for, at dyrene behandles medicinsk, når de har brug for det.

Dels bemærkes det, at det dyrlægetilsyn, som ifølge bekendtgørelsen om zoologiske haver skal finde sted en gang om måneden, skal optimeres. Det står første gang i rapporten fra 2012 og sidste gang i 2018. Derudover er der flere eksempler på, at Fødevarestyrelsen mangler en fyldestgørende registrering af dyrebestanden, samt at Zoopark kan dokumentere, at deres døde dyr afhentes af DAKA.

Rapporterne rejser en række åbenlyse spørgsmål om, hvorvidt Zoopark overhovedet har haft regelmæssigt besøg af en dyrlæge, men også om hvad der er sket med de dyr, som ikke er registreret.

En anden kilde, som tidligere har arbejdet i Zoopark, fortæller, at nogle dyr blev solgt til private, og at de lovpligtige besøg fra dyrlægen ikke fandt sted.

“Jeg ved, at der er mange gange, hvor der er gået mere end en måned mellem besøgene fra den dyrlæge, som skulle tjekke op på parken. Den dyrlæge, som så kom, havde ikke forstand på eksotiske dyr, han var hestemand. Der blev slet ikke taget hånd om de dyr, der kom til skade. Hvis det var tigrene, havde han (ejeren, red.) en dyrlæge ude, men ikke ved aber og de fleste andre dyr,” siger medarbejderen.

Fødevarestyrelsen: “Det er småting”

Det kan umiddelbart undre, at Fødevarestyrelsen aldrig har givet Zoopark mindre end topkarakter i deres tilsynsrapporter – alle nævnte forhold taget i betragtning. Formelt resulterer den næstbedste karakter blot i en “indskærpelse”, men den karakter har embedsdyrlægen endnu ikke taget i brug efter sine besøg.

Vi har ikke kunnet få lov til at tale med den pågældende embedsdyrlæge, men den overordnede veterinærchef, Birgit Hendriksen, har indvilget i at svare på Heartbeats’ spørgsmål over telefon.

Hvorfor har I givet topkarakter til Zoopark i alle jeres tilsynsrapporter siden 2012, trods bemærkninger om blandt andet mangelfuld dokumentation om døde dyr, dyrlægebesøg og medicinsk behandling af dyr?

“Fordi det ikke er noget, der udløser en indskærpelse. Det er småting, som man i øvrigt, når man får ryddet lidt op, kan finde dokumenterne på. Vi har jo en bagatelgrænse i forhold til, hvornår vi skal gøre noget, og du skal op på et vist niveau, før vi gør noget. F.eks. at grave døde dyr ned. Det må man ikke,” siger Birgit Hendriksen og understreger, at styrelsen valgte at politianmelde Zoopark i 2016 på grund af massegraven.

I årene efter massegravssagen bemærkes det, at der mangler dokumentation for, hvad der sker med døde dyr i Zoopark. Hvorfor udløser det ikke en indskærpelse eller et påbud?

“Jamen, dyrene ligger jo i fryseren og er til foderbrug. Det kan vi jo se, når vi er derude. Vi kigger over det hele. Det er ikke sådan, at vi bare går og kigger på dyrene, vi kigger også i fryserne og ser, hvad der fodres med. Og vi kan godt se, at han (ejeren, red.) har rod i papirerne, men han har styr på det, da der er afregninger på dyr, der er sendt til destruktion hos DAKA.”

Flere kilder fortæller, at dyrevelfærden på mange konkrete områder har været decideret dårlig i Zoopark. Mener du, at et årlige tilsyn er tilstrækkeligt?

“Det er jo politisk fastsat bekendtgørelsesstof. Og vi har et godt samarbejde med den tilsynsførende dyrlæge, der kommer en gang om måneden. Men der kan tit være en udfordring i de små zoos i de perioder, hvor de ikke har gæster – der kan det godt komme til at se rigtig træls ud i haven, fordi den ikke er shinet op. Men dyrene kan godt have det okay, selvom hegnet trænger til at blive malet.”

Det her handler ikke om et hegn, der trænger til at blive malet, men om dyr, der bliver smidt levende i fryseren, og ikke behandles af en læge, når de har brug for det?

“Den har vi faktisk lige fået en anonym henvendelse på. Og den slags dyremishandlinger ser vi på med stor alvor. Det er en af grundene til, at vi lige haft to dyrlæger ude i Zoopark i starten af maj. Når vi får en henvendelse, så sender vi nogen derud. Og så tager vi en dialog med den tilsynsførende dyrlæge. Men vi kan jo ikke se på et dyr, der ligger i fryseren, om det var dødt eller levende, da det kom derned.”

Med det in mente, mener du så, I har levet op til jeres ansvar?

“Ja, det synes jeg faktisk, vi har. Vi har set noget administrativt rod, men jeg kan ikke se i vores rapporter, at der har været nogle problemer med dyrevelfærden.”

Men det har tilsyneladende været tilfældet?

“Jamen, så vil vi rigtig gerne høre det. Vi vil jo hjertens gerne have alle mulige informationer. Og falder vi over et dyr, der har et brækket ben, skal det da også politianmeldes. Vi har bare ikke mødt det. Men hvis man henvender sig til os, så kommer vi forbi.”

Men jeg hører dig sige, at hvis ingen henvender sig, har I ikke ansvar for det?

“Jeg siger, vi har en tilsynsførende dyrlæge, som kommer en gang om måneden. Når vi så får en henvendelse om noget dyrevelfærdsmæssigt, så kører vi derud. Men vi kan jo ikke grave noget op, som ingen fortæller os.”

Er det ikke et stort ansvar at lægge over på tilfældige gæster og medarbejdere?

“Jeg vil sige, folk er rigtig gode til at henvende sig – også bare fordi der stikker en klov ud fra en kadaverkappe, altså… vi får rigtig mange af den slags henvendelser, og dem behandler vi seriøst. Om der skal laves om i lovgivningen, det kan jeg ikke stå på mål for. Men i princippet er det zoo-ejerne, der er ansvarlige for dyrenes velfærd, og det er dem, der skal tilkalde dyrlæge, hvis dyrene bliver syge eller kommer til skade.”

Fokus på Zoopark

Det vil altså sige, at det er ejerens eget ansvar at tilkalde nogen, hvis han selv overtræder dyrevelfærdsloven ved f.eks. at putte levende dyr i fryseren?

“Ikke helt, det er ejerens ansvar, at dyr, der skal aflives, sker så gældende regler overholdes. Frysning af levende dyr overholder ikke dyreværnslovens bestemmelser. Hvis andre får mistanke om, at det sker, bør det selvfølgelig anmeldes, da det er en ulovlig handling.”

Kommer I til at ændre praksis i forhold til jeres tilsyn med Zoopark nu?

“Vi har fokus på parken, og det har vi haft i lang tid. Det vil vi fortsat have, men vi kan ikke uden gyldig grund komme og lave det ene tilsyn efter det andet,” slutter Birgit Hendriksen, der trods de nævnte episoder mener, at tilsynsrapporterne “er meget retvisende” i forhold til dyrevelfærden i Zoopark.

Interviewet efterlader os et sted, hvor vi må konstatere, at der er en udtalt diskrepans mellem kildernes fortællinger og det overordnede indtryk af Zoopark i Fødevarestyrelsens rapporter. Rapporter, som veterinærchefen altså påpeger, er øjebliksbilleder af en branche, der ifølge vores kilder ofte minder om det vilde vesten.

Ejer Spoocky S. Lambert er blevet forelagt kritikken på sms, mail og over telefon, men han er endnu ikke vendt tilbage med en udtalelse om sagen og ønsker ikke at lade sig interviewe.

---

Heartbeats er bekendt med alle fire kilders fulde identitet. Har du informationer om Zoopark og dyrenes levevilkår i Næstved, så skriv til: balslev@heartbeats.dk.

---

Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig Heartbeats’ nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER.