Tina Juul Nielsen, 31 år og sygeplejerske
Hvad oplever du, er det sværeste ved at være ufrivillig barnløs?
“Følelsen af, at det er min skyld og følelsen af ikke at kunne gøre hverken fra eller til. Uvished om om det nogensinde vil lykkes. Jeg ville nogle gange ønske, jeg havde en krystalkugle, som kunne fortælle, om vi bliver forældre en dag. For hvis ikke, ville jeg allerede nu kunne koncentrere mig om at finde noget andet, som ville give mit liv mening.”
Oplever du, at det var en mulighed at tale med din omgangskreds om den krise, du går igennem?
“Absolut, men det var rigtig svært at sætte ord på, hvilke følelser der fyldte i mig, og min omgangskreds havde måske også lidt svært ved at finde ud af, hvordan de skulle støtte mig i det.”
Hvordan har det ændret din hverdag?
“I perioder har det været svært at have en hverdag, fordi det næsten kan blive altopslugende at være så ulykkelig. Jeg har været nødt til at få ændret mine arbejdsvilkår for at kunne være i det, men ellers synes jeg ikke, min hverdag er så anderledes. Måske er det fordi, det er blevet hverdag?”
Ufrivillig barnløshed sker ikke kun i de reproduktive organer, det er en krise i det hele menneske
Har det ændret noget for dig at bryde tabuet i podcasten ‘Join the Pudding Club’?
“Jeg er virkelig stolt over at være en del af den gruppe, om end det er en gruppe, ingen har lyst til at være en del af. Jeg er nået til et sted, hvor jeg kan dele mine erfaringer og følelser, uden at det føles ubehageligt eller nøgent, og det føles utroligt stærkt og rart.”
“Det er så vigtig at nå ud til mennesker i samme situation og fortælle, at de ikke er alene med de store, svære og somme tider overvældende følelser og tanker. At vi kan stå sammen.”
Hvad ville du ønske, du kunne ændre i forhold til fertilitet, ufrivillig barnløshed og behandlinger?
“Vi skal klæde kommende ufrivilligt barnløse bedre på til at navigere i systemet, så de tør stille relevante spørgsmål og krav til behandling.”
“Der bør være en mere helhedsorienteret behandling, så man ikke kun hjælper med det mekaniske, biologiske og det medicinske i laboratoriet, men i højere grad får sat forebyggende, understøttende tiltag i gang. F.eks. vægttab i ventetiden, at klinikken kan henvise til eksempelvis diætister, psykologer og parterapeuter. Ufrivillig barnløshed sker ikke kun i de reproduktive organer, det er en krise i det hele menneske.”
Emma Louise Rask, 28 år og pædagog
Hvad oplever du, er det sværeste ved at være ufrivillig barnløs?
“Uvisheden. Du springer ud i noget, hvor du ikke aner, om det, du springer efter, nogensinde kommer til dig. Dét er hårdt. Jeg gik positiv ind til det hele og troede naivt på, at “den da var der i første omgang”. Skuffelserne gang på gang gjorde fertilitetsbehandling til en kæmpe livskrise for mig. At tvivle på, om man nogensinde kommer til at sidde med sit lille barn og snuse det ind bliver til en sorg, som ændrer en.”
Oplever du, at det var en mulighed at tale med din omgangskreds om den krise, du går igennem?
“Jeg er generelt meget åben omkring alt i mit liv, og det samme har jeg været med fertilitetsbehandling. De mørkeste og hårdeste tanker har jeg mest delt med min kæreste, ellers har jeg haft en meget støttende søster og veninder. Det har været enormt betydningsfuldt at få lov at dele og blive mødt i ens krise.”
“Jeg mistede min identitet. Jeg var ikke Emma længere, jeg var Emma-i-fertilitetsbehandling”
Hvordan har det ændret din hverdag?
“Hvor lang tid har du? Krisen og fertilitetsbehandlingen bliver hverdag, hvilket i sig selv er lidt sigende. Ens grænser rykkes konstant. Man tager lige en omgang hormonbehandling mere, lige en ægudtagning og ægoplægning mere. Jeg har kastet mig ud i diverse alternative ting. Alt, hvad der måske kunne hjælpe, skulle afprøves – krystaller i lommen, akupunktur, homøopatiske dråber, vitaminer, bøger om hjælp til selvhjælp. Det fyldte hele min hverdag. Jeg mistede min identitet. Jeg var ikke Emma længere, jeg var Emma-i-fertilitetsbehandling.”
Har det ændret noget for dig at bryde tabuet i ‘Join the Pudding Club’?
“Det har hjulpet mig enormt meget at tale om de svære og lidt forbudte tanker, man har i forbindelse med at være i fertilitetsbehandling. Jeg synes, vi har snakket om nogle utroligt vigtige ting i podcasten, og jeg har følt mig mindre alene. Jeg drømmer om, at podcasten kan give andre følelsen af, at de er mindre alene. For det er de virkelig ikke. Man er ikke alene med de mørke tanker. Man er ikke alene om at synes, at det er for hårdt at være i selskab med veninder og deres børn. Man er ikke alene om helt fysisk at mangle sin lille baby. Man er ikke alene om allerede at være mor helt ind i hjertet.”
Hvad ville du ønske, du kunne ændre i forhold til diskursen omkring fertilitet, ufrivillig barnløshed og behandlinger?
“Jeg ville ønske, at den enkelte kvinde og de enkelte par vidste, hvor mange der lige nu i dette øjeblik kæmper samme kamp. Jeg ville ønske, vi var bedre til, når vi sidder i venteværelserne rundt omkring, at sige hej og snakke højt om, hvor sindssygt det hele er. Skab et fællesskab, for det er det stærkeste fællesskab, jeg nogensinde har oplevet og det har hjulpet mig meget.”
Camilla Mollerup, 31 år og projektleder
Hvad er det sværeste ved at være ufrivillig barnløs?
“Det sværeste for mig har været kontroltabet og frygten for, at det aldrig vil lykkes os at blive forældre. Det er en altoverskyggende følelse af afmagt, når vi gang på gang får et negativt svar, og jeg ikke bare kan tage styringen og kæmpe mig ud af den her krise. Jeg kan kun forsøge at hænge i og gøre mit bedste for at passe på mig selv, indtil det forhåbentligt får en lykkelig slutning.”
Har det været en mulighed at tale med din omgangskreds om den krise, du er går igennem?
“Det har ikke været en mulighed ikke at tale om det. Det, der har været sværest for mig at tale om, har været de modbydelige tanker, der dukker op i de mørkeste perioder – misundelse, jalousi og vrede over, at alle bliver ved med at blive gravide, selvom jeg ikke kan. Det har taget mig år at turde fortælle mine veninder om de tanker.”
Jeg ville ønske, at jeg kunne fjerne alle nærmeste pårørendes frygt for at sige, gøre eller være noget forkert
Hvordan har det ændret din hverdag?
“Jeg siger nu oftere nej til aftaler og begivenheder. Hvis jeg kan mærke, at det er en dum dag, og jeg trænger til at komme hjem, så tager jeg hjem i stedet – eller det øver jeg mig i hvert fald på. Det havde jeg aldrig gjort tidligere.”
Har det ændret noget for dig at bryde tabuet i podcasten ‘Join the Pudding Club’?
“Jeg er glad og meget stolt over at være med i ‘Puddingklubben’. Jeg føler mig stærkere, end jeg har følt mig længe, og det har givet mig en følelse af at få lidt af kontrollen tilbage. Jeg er blæst bagover af de mange søde og rørende reaktioner, der er sendt min vej, og det giver mig mod til at holde hovedet lidt højere og kæmpe videre.”
Hvad ville du ønske, du kunne ændre i forhold til diskursen omkring fertilitet, ufrivillig barnløshed, behandlinger?
“Jeg ville ønske, at jeg kunne fjerne alle nærmeste pårørendes frygt for at sige, gøre eller være noget forkert. De nærmeste pårørende må aldrig stoppe med at støtte, håbe, elske og prøve at forstå. Vi ved godt, at det er svært, for det, der kan være rigtigt at sige i dag, kan være helt forkert at sige i morgen. Men vi har brug for jer – på den ene eller anden måde – også selvom vi afviser jer flere gange undervejs.”
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER. Du må også meget gerne dele os med dit netværk, så vi kommer bredere ud. Tak
