Illustration: Nikolaj Egestorp

Den danske ‘Tiger King’: Her er den blodige historie om Næstved Zoo

Mens ’Tiger King’ på Netflix sætter nye standarder for, hvor bizar en dyrepark med tigre egentlig kan være, er Heartbeats taget til Sydsjælland for at se nærmere på en historie om en lokal zoo, der er spundet ind i tragedier og skandaler.

Selvom man af en eller anden grund ikke har fået set ‘Tiger King’, ved man nok godt, hvem Joe Exotic er. Man ved nok også, at Carol Baskin er navnet på hans nemesis i den tossede tiger-odyssé fra Oklahoma, der får os danskere til at tænke, at USA ved Gud er et mærkeligt land.

Men man behøver ikke at krydse Atlanten for at finde historier om dyreparker, der med rette kan bære undertitlen Murder, Mayhem and Madness, fordi folk bliver spist af voksne tigre, klapper tigre for penge, skyder og begår mord, mens intrigerne bare hober sig op side om side med døde dyr og politianmeldelser for tyveri og hæleri.

Man kan bare tage til Næstved. Eller mere præcist til Næstved Zoo. Et skandaleombrust foretagende, der startede som en drøm om en fuldblodig og levende dyrepark, men endte i død og ødelæggelse for omkring 10 år siden.

Med mindre man er rigtig glad for dyr, får man nok ikke hjertebanken, når man hører navnet Næstved Zoo. Men hører man til på egnen i det sydsjællandske, og har man fulgt bare en anelse med i lokalavisen gennem årene, så ved man, at dyreparken har været legendarisk forfulgt af uheld på den helt store klinge.

Og selvom der er løbet en del vand i åen, siden det skæbnesvangre år 2011, hvor ulykkerne kulminerede og stort set alt gik galt for den daværende ejer, vil dyreparken nok aldrig slippe helt af med sit blakkede ry. I dag hedder parken Zoopark og drives af en mand, der ganske vist ikke er Joe Exotic, men han har det sorte bælte i jujitsu og hedder Spoocky S. Lambert.

Heartbeats satte sig for at udrulle den vilde historie om den aparte dyrepark, der aldrig blev til det, den skulle, og hvor hovedattraktionen er en bengalsk tiger med navnet Raja, som bærer rundt på en drabelig fortid, der ikke forsvinder. Historien om Næstved Zoo vil altid være en tragedie.

Hård dyreven

Vi skal tilbage til 2007 for at få det hele med. Her grundlægges parken af Peter Bo Rasmussen, en lokal dyreelsker, som et par år forinden har købt et stykke jord i Næstved. Af udseende er han det, man vil karakterisere som en hård type, skaldet med tyrenakke, Harley Davidson og muskelhunde. I sin kælder holder han slanger og krokodiller, og i en gammel artikel på B.T. beskrives det, at han af og til havde en øgle på skulderen, når han gik rundt i byen.

Næstved Zoo er Peter Bo Rasmussens store drøm, og da portene slås op en sommerdag 2007 med deltagelse af kulturminister Brian Mikkelsen og kommunalstøtte i ryggen, er det forløsningen på 10 års personlig kamp. Lokalavisen skriver en artikel og kalder ham Næstveds svar på Poul Thomsen.

I parken er der både tigre, bisonokser og silkeaber for at trække folk til, for Peter Bo Rasmussen vil gøre det ordentligt: ”Det nytter ikke at gå på kompromis”, siger han. Men han har ingen uddannelse som dyrepasser, faktisk er han psykoterapeut med fokus på parterapi.

I begyndelsen går det godt med besøgene. Ikke mindst på grund af huntigeren Raja, der hurtigt bliver drægtig og får to unger. Det er hverken Peter Bo Rasmussen eller hans ansatte dog opmærksomme på, og Raja slår sin ene unge ihjel, før nogen får set sig om. Den anden unge, Tinka, overlever og bliver det nye trækplaster.

Med tiden kommer der flere unger til, og i 2009 åbner zoo’en for et kontroversielt tilbud: Gæsterne kan være sammen med tigrene i 25 minutter for 1.000 kroner. Det får heftig kritik, men ejerens kæreste, der er ansat i haven, forsvarer tilbuddet ved at pege på den høje pris. Man skal virkelig brænde for at ville møde tigrene, det er ikke for alle, siger hun.

Politiet går ind i sagen, men i Danmark er det ikke ulovligt at klappe og nusse med en tiger –  heller ikke hvis det har et kommercielt sigte. Peter Bo Rasmussen får dog år senere en bøde på 1.000 kroner, fordi han ikke har indhentet en tilladelse til netop det. Men klapperiet fortsætter i 2009 med de nye unger Mallika og Shanti som de kælne omdrejningspunkter. I denne tid flokkes folk fra hele landet for at møde tigrene, inden de kort efter bliver for store og skal fodres med oksekød.

Huntigeren Raja fotograferet med et par unger i 2012. Foto: Facebook

Selvmordet

En mandag morgen i maj møder Peter Bo Rasmussen ind til et makabert syn i Næstved Zoo, og det første rigtig alvorlige kapitel i tragedien tager form.

En af hans tidligere ansatte ligger død inde i buret hos havens to voksne tigre, Raja og Sherekan. Han er delvist ædt, og der har været ild i buret. Politiet oplyser, at tigrene især har kastet sig over ofrets ben og mave. Og de har været sultne under fortæringen, da de ikke har fået mad i et par dage.

Den afdøde er en 31-årig mand, som har været ansat i Næstved Zoo i blot 14 dage, inden han bliver fyret på grund af psykiske problemer. Dagen inden hans død, var han blevet inviteret ud i zoo’en for at møde de nye tigerunger. Under sit besøg formodes det, at han har tillusket sig en nøgle, som har kunnet give ham adgang til haven efter lukketid. I hvert fald havde han selv låst sig ind for at tilbringe sine sidste timer sammen med tigrene.

I medierne bliver den 31-åriges død dækket som et selvmord, men det vides stadig ikke med sikkerhed, hvad der er sket. I de efterfølgende dage efter hændelsen holder Næstved Zoo lukket, men åbner igen ved pinsen i juni, hvor der er mere end 1.000 besøgende. Måneden efter sætter den besøgsrekord.

”Der hænger ikke en sort sky over zoo’en, selvom det er forfærdeligt, det der er sket, sagde Peter Bo Rasmussen, da Sjællandskes reporter var forbi.

Ulovlige vorteøgler

En måned senere er Peter Bo Rasmussen atter i medierne med lidt af en øv-sag. Denne gang bliver han beskyldt for vold og tyveri mod en tjekkisk dyrehandler ved navn Pavel Smek.

Smek anklager zoo-ejeren og en medsammensvoren for blandt andet at have sprøjtet peberspray i ansigtet på ham og smidt ham ud af en bil. Derefter har de angiveligt stjålet en slange, nogle skildpadder og fem vorteøgler.  

Peter Bo Rasmussen stiller sig uforstående overfor anklagen og hævder at have papirer på handlen, men han arresteres alligevel kortvarigt på vegne af de tjekkiske myndigheder i Danmark. Umiddelbart får palaveren ikke yderligere danske følger, før vi når til 2011, hvor B.T. skriver, at han får en bøde på 149.000 kroner for ikke at have gyldige certifikater på vorteøglerne, der holder til i hans private kælder.

Problemerne begynder at hobe sig op for den 39-årige zoo-ejer, men det er først nu, det for alvor begynder at ramle sammen omkring ørene på ham.

Økonomien er trang, og i januar 2010 begærer Skat Peter Bo Rasmussens ejendomsselskab, som ejer parkens bygninger, konkurs på grund af en momsgæld på 300.000 kroner. Gælden for selve dyrehaven er samtidig på flere millioner.

Det er en kattepine for Peter Bo Rasmussen, men det lykkes ham alligevel at drive Næstved Zoo videre efter en formel overdragelse af haven til sin kæreste og en af de ansatte.

Denne noget spekulative operation koster på de indre linjer for dyrepasserparret, hvis hus i Næstved kort efter ryger på tvangsauktion. Privat er de også i lokalpolitiets søgelys, og der er forlydender om en turbulent privat tid med sygelig jalousi og trusler, der ender med, at kæresten i januar 2011 forlader den uddannede parterapeut.

Drabet

Stridighederne mellem Peter Bo Rasmussen og kæresten når til et punkt, hvor deres datter ikke må se sin far, med mindre det foregår under opsyn. Moren laver også en aftale med børnehaven om, at de under ingen omstændigheder må lade Peter Bo Rasmussen hente deres datter. Det skal vise sig at blive en helt afgørende aftale.

Den 6. September 2011 sætter Peter Bo Rasmussen sig ind i sin bil i Næstved med sine to muskelhunde og en pistol, som han formentlig har fået gennem sit kriminelle netværk. Han sætter kursen mod sin datters børnehave i Fakse Ladeplads. Her prøver han at hente hende, men personalet står fast på deres aftale med moren, og han forlader børnehaven alene.

Kort efter træder han ind i forhaven hos sin 33-årige kæreste, der bor hos sin far et par kilometer væk. Her likviderer han hende med flere skud gennem et vindue, hvorefter han skyder sig selv. Ingen overlever.

Spoocky

Men den zoologiske have kører videre. Formelt har Næstved Zoo nemlig haft en anden ejer siden november 2010, hvor endnu en selvudlært dyrepasser har satset sine sparepenge på den lokale turistattraktion på Ålestokvej, der efterhånden er en synkende skude. Han hedder Spoocky S. Lambert, og han overtager stedet inklusive dyrene – herunder Raja, der år forinden åd af den tidligere ansatte. Stedet omdøbes nu til Zoopark.

Da Spoocky S. Lambert overtager haven, er det mildt sagt en god historie pressen, især i lokaludgaven af Sjællandske, som har fulgt det eskalerende drama gennem årene, og Spoocky S. Lambert bliver selv midtpunktet i en række mindre sager om hæleri og ulovlig håndtering af døde dyr i de følgende år.

Spoocky S. Lambert lægger dette billede op på Facebook kort efter sin
overtagelse af parken.

Da Heartbeats kontakter ejer Spoocky S. Lambert i håb om, at han vil fortælle os, hvad der er sket med Zoopark, siden han overtog den, vil han i første omgang gerne snakke – sidenhen stopper han med at svare på vores henvendelser. Hvis vi skriver en artikel, vil han ikke have noget med den at gøre, siger han. Han forklarer desuden, at historierne om den tidligere ejer bare var noget, den lokale sprøjte fandt på for at sælge aviser.

Det er muligt, at avisen og Spoocky S. Lamberts interne forhold har taget skade under den knapt så flatterende omtale, Zoopark har været udsat i årene efter Lamberts overtagelse.

Til at starte med er det dog de positive nyheder, der får spalteplads. Lige op til åbningen af Zoopark i april 2011 kan den nye ejer nemlig bryste sig af at kunne fremvise en ekstrem sjældenhed i tigerburet: En tigerunge af racen golden tabby tiger, der er et resultat af Rajas korporlige omgang med den hvide hantiger Elvis. Den skal trække folk til, men modsat sin forgænger lader Spoocky S. Lambert dog ikke gæsterne klappe tigrene.

Til gengæld har Heartbeats været i kontakt med en kvinde, der fortæller, at hendes 3-årige søn kom livsfarligt tæt på en af de voksne tigre under et besøg i parken i denne periode. Døren ind til tigerburet var simpelthen åben, og hun nåede kun lige akkurat at fjerne sin søn fra tremmerne, inden den vakse tiger slog kløerne i lige foran ham. Der blev aldrig indgivet nogen officiel klage eller foretaget en anmeldelse af sagen.

Ny ejer igen

Trods de relativt lovende takter får Zoopark ny ejer igen, igen i 2014, hvor en håbefuld Jesper Møller Hansen overtager dyreparken sammen med sin familie. De flækker ligesom alle de tidligere ejere sparegrisen og er fuldt opsat på at shine Zoopark op, som på det her tidspunkt er blevet en endnu mere trist og nedslidt affære med rod og gamle blå containere strøet løst ud på grunden.

Familien Hansen kommer dog kun til at udgøre en parentes i Zooparks historie. Blot tre måneder efter deres overtagelse vender Spoocky S. Lambert tilbage under nogle spegede omstændigheder, der får den nye ejer til at sige til Sjællandske, at han føler sig taget ved næsen, og at det aldrig havde været Lamberts intention at sælge Zoopark.

Til Heartbeats fortæller Jesper Møller Hansen, at der helt fra start var noget uldent ved Zoopark. Der var efter sigende stjålne maskiner på grunden, og Spoocky S. Lambert havde efterladt flere personlige ejendele og andet gods, hvilket familien Hansen måtte bruge tid på at rydde op i. Efter overtagelsen kunne de ikke komme i kontakt med Lambert, som stadig stod som direktør for firmaet, og al kommunikation overgik pludselig til hans advokat, som ifølge Jesper Møller Hansen havde en ”meget aggressiv retorik”.

”Det var her, hvor mig og min kone sagde, nu skal vi bare ud af det her. Det lugtede bare så langt væk. Og efterfølgende blev vi anklaget af Spoocky for at have misrøgtet nogle af dyrene. Det eneste, han ville, var at have penge,” siger Jesper Møller Hansen, der i sin tid mødte Spoocky S. Lambert gennem en bekendt, som var frivillig i dyreparken.

Deres stridigheder ender i retten på grund af en kontrovers over en stjålet gravemaskine. Sidenhen bliver Lambert også dømt for hæleri i forbindelse med to toiletvogne til en værdi af 100.000 kroner. De var angiveligt købt på det sorte marked, hvilket Lambert tilstod, efter at den retmæssige ejer tilfældigt var kørt forbi Zoopark og havde set sine forsvundne vogne med sit navn på.

Massegraven

Endnu en skandale finder sted i 2016, da nogle gæster under deres besøg falder over et hul, hvori der er deponeret et uvist antal døde dyr, som ligger og rådner. Det bliver meldt til politiet.

Massegraven, som det i grunden er, kender Spoocky S. Lambert i første omgang ikke noget til, og han påstår, at det foto, som agerer bevismateriale, er manipuleret. Han ændrer dog hurtigt mening og forklarer, at det var en plan med graven, nemlig at dyrene skulle rådne hurtigt, hvorefter knoglerne skulle bruges til undervisning på en skole. En kontroversiel metode, der ikke blev billiget af Fødevarestyrelsen – blandt andet på grund af smittefaren ved døde dyr.

Strafferammen i sådanne sager kan være op til to års fængsel. Men det er endnu ikke lykkedes Heartbeats, at få svar på, hvilken dom der er faldet.

I dag er det ikke nemt at få oplysninger om, hvad der foregår i dyreparken. Hjemmesiden er ikke særlig informativ, da den er under ombygning. Hvilket den for øvrigt har været i flere år.

I det danske virksomhedsregister Proff kan man til gengæld konstatere, at parken har skiftet navn til Zoopark Sydsjælland, og at den professionelle MMA-kæmper Mikkel Guldbæk, der er en af Spoocky S. Lamberts bekendte, nu er direktør.

Sådan så indgangspartiet til Zoopark ud, da Heartbeats for nylig besøgte dyreparken.

For at følge op på de løse tråde besøger Heartbeats Zoopark en formiddag i april. Stedet ligger for enden af en lang grusvej, og som forventet er der lukket, men porten ind til parken er åben. Her er liv som på en mindre byggeplads. To mænd rumsterer med en Bobcat på grusvejen, og vi parkerer mellem nogle containere og en håndfuld køretøjer, der har stået stille i græsset så længe, at det er blevet knæhøjt omkring dem. Lidt derfra ligger et skrog fra et skib på skrå.

Vi møder en arbejdsmand, som får sig en smøg foran en række containere. Hans arme er smurt ind i blod, og han forklarer, at han og en anden ansat lige har fodret parkens fire tigre med en hest, de har slagtet. Ellers får vi at vide, at de generelt er igang med at gøre klar til åbning 1. maj. Så spørger han, om vi har set ‘Tiger King’ på Netflix.

Da vi spørger efter Spoocky S. Lambert, skaber det tilsyneladende forvirring. Vi bliver sendt fra en arbejdsmand til en anden, der sætter i løb efter en tredje, som forklarer, at ejeren ikke er i Zoopark i dag. En fjerde mand i neonfarvede overalls og cykelbriller med spejlglas siger, at han er tilbage indenfor kort tid, men da vi forklarer vores ærinde, får vi at vide, at Spoocky S. Lambert ikke kommer alligevel og bliver bedt om at køre væk.

Vi må forlade Zoopark med uforrettet sag, og vi venter stadig på svar fra Spoocky S. Lambert. Der er også en række spørgsmål, vi gerne vil have svar på fra Politiet og Fødevarestyrelsen, som fører årligt tilsyn med Zoopark. Men svartiden kan være lang. Når Danmark igen åbner for besøg i zoologiske haver, kan nysgerrige børnefamilier igen tage til Zoopark for at se på tigre. Hvis man tør. Lige nu går de bare rundt og venter.

Footer graphics