Når du køber ind til aftensmaden, skal du kunne træffe et valg: Klimavenligt eller klimabelastende?
Det mener regeringen, der i dag præsenterede sit nye klimaudspil, som blandt andet også indeholder et totalstop i 2030 for salg af biler med forbrændingsmotorer.
På samme måde som Fair Trade-mærkningen skal forbrugerne fremover vide, hvor miljøbelastende en fødevare er. Det er både en psykologisk faktor, der skal få os til at få øjnene op for madproduktionens påvirkning på klimaet, men også en gulerod for producenterne til at gøre produktionen grønnere.
Mærkningen er frivillig, og udviklingen skal ske i samarbejde med virksomhederne.
Men udfordringen er, at det ikke nødvendigvis er let at beregne klimabelastning. Køer, for eksempel, har brug for foder. Men hvilken foder? Græs eller korn? Og hvad fik kornet til at gro – var det gødning? Og hvilken gødning?
Løsningen bliver givetvis at lave en firkantet vurdering, siger faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen. Det kunne f.eks. være et gennemsnit af vand, energi og det overordnede ‘klimaaftryk’, som tilsammen kan give et billede af, om en fødevare skal i klima-skammekrogen eller ej.
”Og får man så det reelle tal? Men vi er positive overfor forslaget, for under alle omstændigheder er det en god idé, da det vil sætte dansk landbrug i et godt lys i forhold til visse udenlandske varer, eftersom vi har en langt bedre udnyttelse af eksempelvis foder, samtidig med at varen produceres lokalt,” siger han til Heartbeats.
Blandet modtagelse hos industrien
Hos Landbrug & Fødevarer, der repræsenterer en stor gruppe danske landmænd, hilser man regeringens forslag velkommen, men peger på, at der er flere forholdsregler at tage. Til Landbrugsavisen siger direktør Morten Høyer:
”Målet for os er at udvikle et retvisende mærke. Vi er nødt til at få det hele med, så eksempelvis plantefarsen også har oplysninger om klimaaftrykket fra den soya, der produceres i Sydamerika. Alt det er svært at gøre op, og derfor står vi med vældige udfordringer, før vi kan sige, at vi har den helt rigtige løsning for et klimamærke.”
Hos Coop, der står bag Fakta, Kvickly, Irma, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen, er man mere skeptisk overfor klimamærkningen. Her siger CSR-chefen Thomas Roland, at det vil være noget nær umuligt at være præcis, selv om de vil deltage i udviklingen af den nye ordning.
”Tag tomater. Hvis høsten er dårlig i Spanien, bliver klimaaftrykket større,” fortæller han til BT. ”Hvis de er dyrket i et opvarmet drivhus på Fyn om vinteren, så er de måske ti gange dårligere end en spansk tomat. Er de lavet i et koldt drivhus om sommeren, hvis solens varme er nok, er de faktisk o.k. Så samme vare i vores butikker vil have en helt forskellig klimaprofil alt efter tidspunkt og leverandør,” siger han.
Det står endnu ikke klart, hvornår den kommende klimamærkning forventes at træde i kraft.
