Vi kører staycation i København, som virker helt enormt menneskeforladt disse dage. Heldigvis føles det som om der åbner en ny restaurant om ugen, så vi har stadig masser af lyse sommeraftener og chancer for at vise vores brune myggestiksben frem.
Et sted, der har fanget vores blik, er nyåbnede Østeria i starten af Dag Hammerskjölds Alle. Navnet er ifølge deres IG-bio en sammentrækning af Østerbro + Osteria = Østeria. Lidt ’tounge in cheek’, men går den, så går den… og hvem elsker ikke italiensk mad? Bring it! Og vi to er i hvert fald altid glade for at se nye tiltag på Østerbro, som en gang imellem kan være lige lovlig fuld af speltbrunch-vibes.
Det virker som om der altid er myldretidstrafik på Dag Hammerskjölds Allé, så umiddelbart ville det ikke være vores førstevalg til en restaurantlocation. Og dog, for det er tæt på både Parken (Hej Bruce Springsteen) og Østerport, og sørme, om der ikke også er blevet plads til en stor, fin udeservering med runde caféborde og stole i lysegrøn fransk flet. Perfekt til cigaretter og drinks, når man lige skal vende verdenssituationen og gerne vil overdøves af lidt motorstøj, så nabobordet ikke kan lytte med.
Vi loller lidt over, at alle italienske restauranter i mellemprisklassen indretter sig på samme måde: douche farver på væggene, store lyse rum med plads til alle størrelse selskaber og smuk, enkel service på bordene. Man behøver næsten ikke engang åbne instagram, man kan fint tænke sig til, hvordan der ser ud derinde. Selvom de kører efter samme not-broken indretningsskabelon som mange af de andre restauranter, så er stemningen derinde alligevel meget a la en homage til alle de fine herskabslejligheder, du kan finde på Østerbro. Stuk i lofterne, høje bordeaux paneler og dueblå vægge. Meget pænt! Så pænt, at den ene pige har indledt sine noter fra aftenen med et ’WOWSA’. Så ved man altså, at man kommer fra Sydhavnen.
Det forreste rum er til almindelige borde, men vi satte os i spisebaren. Vi ELSKER at sidde i baren! Der er noget super afslappende ved at sidde ved siden af hinanden i stedet for over for. Det giver et lille dejligt uformelt sprinkle på en dinnerdate, og så er man – måske vigtigst af alt – tæt på sin sommelier og tjener. What is not to like. (Det skulle da lige være stole med ryglæn til lændehøjde. Men vi vil helst ikke indrømme, at Roskilde var hård for ryggen i år, for så gamle føler vi os faktisk ikke.)
Baren på Østeria er centerpiece i mellemlokalet, der forbinder køkken og restaurant, og den var egentlig mere et stort flot højbord med plads til måske 20-25 mennesker omkring sig afhængig af, hvor godt man lige kender hinanden. Totalt oplagt til en fødselsdag! Der var store blomsterbuketter, lyserøde terazzofliser, mat læder og andet øjenguf omkring os. Instagram-potentialet er kæmpe, så er det sagt. ’Thank god’, vi havde babet os op. Pige 2 havde lige tænkt forud og havde et par sandaler med hæl på – instant lækker trick.
Ønskebrøndssnacks og salte kapers
Man kan gå a la carte, hvis man vil. Men vi bestilte menuen, da vi underligt nok blev ramt af paradox of choice.
Kortet var ellers totalt overskueligt og delt op i tre temaer: vege-venligt, pesce-venligt og carne-venligt, og så med en forret, en pasta og en hovedret i hver. Men de her to post-Roskilde grødhoveder kunne ikke beslutte sig og gik med menu a 6 serveringer, som køkkenet vælger. Og så pegede vi i vildskab på nogle snacks oveni, fordi de simpelthen så så gode ud.
Naturligvis skulle vi også have en lille aperitivo. En spritzer, der smagte friskt med en let bitter eftersmag, der ankom lige inden de første snacks. Derfra startede vi ud med bresaola med tunmousse-dressing a la vitello tonnato og friterede kapers på toppen. Dejlige smage, uden tvivl, men er du gal, hvor var det salt? Hvis man nogensinde har været en tur forbi Supermarco, så har man måske stiftet bekendtskab med de fantastiske kapers, der ligger i en krukke med salt i stedet for en lage. De kan spille en afgørende rolle i din tomatsovs, og få den helt rigtige tomatsmag frem. Men de kan altså også oversalte et måltid til ukendelighed, hvis man ikke er varsom og måske endda lige vander dem, inden man fyrer dem i gryden. Så galt var det ikke gået, men vi blev altså helt ekstremt vandtørstige til en grad, hvor den ellers virkelig skønne cremefraiche-smagende tunmoussedressing ikke hjalp helt nok.
Videre til en calamari fritti med mayo, som var helt genial! Helt friskt brænd-på-tungen friteret havdyr er simpelthen altid fantastisk, og tilberedningen sad lige i skabet. Ingen gummi-associationer, men ren flashbacks til varme ferier sydpå, havvand og lange sommeraftener. Super god bar snack, og en nem anretning, hvis man skal slænge sig på alléen udenfor.
Vi kunne måske godt have sagt os selv, at vi havde bestilt lige lovligt mange snacks, men det er så svært at sige nej, når der er arancini på kortet. Små kugler af kulhydratsglæde! De små friturestegte risottokugler råber nærmest “eat me”, især hvis man lige har fået lige et lille glas vin indenbords. I Østerias version var fyldet frutti di mare, de havde samme friskstegte temperatur som vores anden ønskebrøndsservering, og der var en fin citrusmayo til. God snack til prisen, helt klart. Haps!
Sidste snack denne aften var dén, som var på vores menu: en italiensk udgave af den gode gamle danske (er det overhovedet dansk egentlig? norsk?) rejemad. Pil-selv-rejer, lækkert hårdt smørstegt foccacia og en rør-selv dip på citronmayoen fra tidligere, grovhakket soltørret tomat, æble, basilikum og kapers. Lyder helt fantastisk, men igen var der gået lidt for meget Salt Bae i den ude i køkkenet. Og den store andel soltørrede tomater overtog alle andre smage end salt i den lille dipskål. Cudos for opfindsomheden i at finde en italiensk arvtager til thousand island klassikeren, men vores anbefaling er, at man lige smagstester, inden man fyrer et bjerg af dippen op på sin mad. Ellers ender det som hos os med, at de stakkels rejer bliver helt kørt af smagssporet.
Undervejs var vi skiftet fra San Pellegrino på glasflaske til almindeligt postevand, selvom vi egentlig følte os rimelig boogie, nu vi var på Østerbro og havde taget stilletter på. Men goddammit med saltniveauet holdt det sgu ikke i længden, så den røg ud til fordel for postevandet, som til gengæld fra ’free of charge’. YAY!
Vi var naturligvis også færdige med vores aperitivos og havde bedt vores i øvrigt helt vanvittigt søde tjener om at finde en passende hvidvin. Det klarede han med bravour! Vi fik en lang og dejlig fortælling om, hvordan de havde fundet frem til netop dén vin, og hvorfor den var så skøn – man kan altid kende en ny restaurant på længden af deres vinpræsentationer, and we are here for it! Altså nogle gange er det næsten til at blive helt rørt over, hvor ivrige personalet er for at fortælle vidt og bredt om ingredienser og drikkevarer, når de er i opstartsfasen. Vi sad jo der lige midt i deres arbejdsområde og må bare sige, at energien blandt medarbejderne var helt fantastisk. ’Cute looking bois’ også, det gør jo bestemt heller ikke noget.
Royale tomater og bachelorettesalat
Andiamo! Vi rykkede videre til de tre første “rigtige” retter, der kom ind samtidig. Første servering var en variation på den klassiske caprese salat. Her med en helt vanvittig god burrata, der bare smagte af ægte kvali, cherrytomater uden skal, små croutoner og en lækker crisp gremolata ovenpå. Føltes helt ekstremt royal, at nogen har siddet og afskallet cherrytomaterne? Smagte vidunderligt.
Videre til en crudo på hvidfisk placeret på en grøn gazpacho med blegselleri, agurk, jalapenos og pistacie. Fint, friskt indspark. Personligt er vi ved at have nået mæthedspunktet, når det kommer til crudo og ceviche-serveringer, der er allerstednærværende på Københavnske menukort i øjeblikket. Men den fejlede absolut intet, og lækkert smagte den skam også på Østeria. Især pistchiodetaljen tog kegler, så har man endnu ikke spist sig mæt i citrusfisk, kan den varmt anbefales.
Tredje servering var en bund på ricotta creme med ferskner (som blev kaldt nektariner i menukortet, men vi føler os altså ret sikre på, at det var ferskner), rødkål, rødløg, friske ærter og ristede boghvedekerner ovenpå. Smagte lidt som en julesalat midt i juli, da de søde ferskner mødte den sprøde rødkål. Pige 1 synes, der var lige lovlig meget løg dynget henover, og pige 2 begyndte at sidde og snakke om en underlig WeDo salat, hun engang havde mixet. Det smagte faktisk dejligt nok, men det var også som om ingredienserne havde det akavet med hinanden? De store bløde chunks af ferskner og de småbitte hårde stykker boghvede passede cirka lige så godt sammen som Boris og Mette fra Bachelorette: Helt off på papiret, den ene sød, den anden sprød, men på en måde OK i den rigtige solskinssetting? Spændende, hvor det kan ende henne. Vi stemmer for lidt mindre stykker fersken og lidt færre løgringe.
På et tidspunkt var det også lykkedes os at bunde vinflasken, så der kom en ny på bordet. En orangevin fra Emilia-Romana, crispy og fruity – en af dem, man kan drikke rigtig hurtigt. Stor tilfredshed blandt pigerne! Vi var også virkelig tilfredse med valget af serveringstallerkener! Østeria har begået en lille genistreg i at dække op med relativt anonymt service at spise på, men så giver de den lige lidt italiano smæk på farver og motiver på serveringsskålene. Dejligt for øjet uden at blive alt for busy.
Lyset derinde var som lavet til selfies – især ude på det totalt orange toilet, hvor der godt nok ikke var ladiesstuff men til gengæld vaskeægte fingerhåndklæder til folket. Hurra! Akustikken var svær derinde, og det var et lydbillede præget af rigtig meget baggrundsstøj, der blev hængende tungt fra det høje loft. Vi føler, at de der cute bois havde sat noget god musik på anlægget, men vi kunne mest bare høre bassen. Heldigvis var den dinnerfriendly, og vi snakkede bare lidt højere til hinanden, så gik det fint.
To Tørstige Piger
Vi var nu nået til de sidste to serveringer, og de ankom samtidigt. Først en pasta, selvfølgelig, en smuk trofie med ragu af salsiccia, oliven, merian og kapers. Simpelthen så fin en pastaform, der tydeligvis var lavet med kærlighed. Det er bare alt, alt, alt for sjældent, at vi ser trofie på menukortet herhjemme, men det er muligvis den perfekte pasta med de små dybe riller, hvor al sovsen kan sætte sig fast. Nammenammenam. En lækker lille ret på papiret med både skarpe smage fra merian og oliven, der sparkede godt igennem. Dog var opskriften ren thirst trap endnu en gang – det var simpelthen alt for salt. Saltkapers strikes again, og de her to tørstige piger måtte bede om ekstra vand.
Den anden tallerken bød på skiveskårede nyretapper og en gryde med artiskokker i brunet smør og med hasselnødder fra Piemonte. Well well well, nu snakker vi, for det var virkelig lækkert. Perfekt stegt, og flot så det ud. Men gal, hvor er det farligt sådan at skive sit kød ud, hvis man vil servere den samtidigt med en pasta. Den blev lynhurtigt kold, men heldigvis har vi fantasi nok til at forestille os, hvor lækker den kunne have været inden. Smørsovsen var ret heftig og kunne godt have brugt et lille syrekick, men det er i småtingsafdelingen.
Vi lænede os tilbage og måtte erkende, at der ikke var plads til hverken ostebræt eller tiramisu. Sådan går det, når man går amok i snackmenuen. Kunne ellers have været smukt at sætte sig ud på fortorvet, nyde en avec og drømme om en 7-værelses i ambassadekvarteret. We kept dreaming og cyklede hjem vestpå, men de lokale kan være glade for, at de har fundet et nyt hang out til dejlige men ikke alt for dyre middage.
Karakter: Kan man give en potentiale-6’er? Altså, som er en 6’er, men som nemt kan blive en 7’er (og måske endda en 8’er) en dag, når de lige får styr på saltbalancen? Skøn stemning og imødekommende personale kunne ikke helt redde ups’erne på tallerkenen, men det kan jo heldigvis fixes. Dét er straks sværere med stemningen, og den er der overordentligt godt styr på. Så mon ikke vi kommer tilbage en dag og følger op.
For at blive i Bachelorette universet, kan vi sige at vi måske ikke er 100% klar til forlovelsen endnu, men Østeria får helt klart en rose fra os <3
Pris: ca. 850 per pige kom vi af med. Menuen på 6 serveringer valgt af køkkenet ligger til 345 kroner, og de to vine kostede hhv. 575 og 675 kroner, snacks oveni
