Tomater

Vi undersøger dit klima-dilemma: Økologisk tomat fra Spanien eller en konventionelt dyrket fra Danmark?

Det kan være svært at afgøre, om man skal vælge økologi fremfor lokaltproducerede fødevarer, når man gerne vil være en hellig klimakriger. Vi har kigget nærmere på dilemmaet og fundet det korte og det lange svar.

Det er blevet nemmere for os danskere at finde økologiske varer, når vi skal vælge, hvad vi vil fylde i indkøbskurven – og sidenhen maven. Mere end hver tiende fødevare, som langes over disken i de danske supermarkeder, er nu økologisk, så det går den rigtige vej for de usprøjtede alternativer.

Men er økologi egentlig altid det fornuftige valg set fra et klimamæssigt perspektiv? Langt fra al økologi er jo lokalt produceret, og ofte har de økologiske agurker, tomater og kartofler, som ligger i supermarkedet, været rigtig langt undervejs.

Koster det i virkeligheden for meget i klimaregnskabet, når vi transporterer mad fra den ene ende af kloden til den anden? Svaret er, som så meget andet, ikke helt ligetil. Det er ikke for sjov, at videnskabsfolk fra hele verden forsker i det.

Noget af det, forskerne blandt andet arbejder på, er at lave en afmærkning, der skal gøre det nemt for forbrugerne at se klimaaftrykket fra en bestemt fødevare, når man køber den.

Fra politisk side er ideen for nuværende blevet sparket til hjørne, og det betyder, at det indtil videre er lidt mere besværligt at afgøre, om man skal vælge en økologisk tomat fra Spanien eller en ikke-økologisk fra Danmark, når man står i Netto godt og grundigt fladmast og firkantet i ansigtet efter arbejde.

Det korte svar er, at den økologiske tomat fra Spanien er bedst. For når det kommer til stykket, er vores bekymring om fødevaretransport i mange tilfælde en anelse uberettiget.

Produktionen er central

Nye tal fra den grønne tænketank CONCITO viser nemlig, at transporten af fødevarer typisk kun står for 10-15 procent af det samlede klimaaftryk. Det centrale, når vi snakker klimaaftryk, er produktionsfasen, og det betyder, at tomaten bør produceres der, hvor produktionen er mest effektiv, og giver det højeste udbytte.

En danskproduceret tomat, eller agurk for den sags skyld, som kommer fra et opvarmet drivhus, kræver f.eks. mere energi end frilandsdyrkede grøntsager fra Spanien, og vil altså bonne negativt ud i det samlede regnskab.

Men betyder det så, at det slet ikke er væsentligt at tænke over en fødevares transport som forbruger? Vi spurgte miljø- og fødevareekspert Michael Minter fra CONCITO:

“Transport er ikke ligegyldigt at interessere sig for, og vi skal ikke bare importere en hel masse uden omtanke. Men for mange fødevarer er det vigtigere at fokusere på, om de er produceret effektivt, end hvor de kommer fra. Og den store udfordring i forhold til at mindske fødevaresystemets klimaaftryk er at få en mere effektiv produktion og ændrede madvaner”, siger han og tilføjer, at det gode klimavalg afhænger af årstiden.

Det kommer vel an på, hvordan en fødevare er transporteret?

“Ja, hvis den er kommet hertil med fly, er det helt hul i hovedet klimamæssigt. Og det vil som regel være varer med kort holdbarhed”, siger Michael Minter.

Desværre er det meget svært som forbruger at vide, hvordan ens frugt og grønt er blevet transporteret. Det afmærker producenterne nemlig ikke på produktet, men som hovedregel kan man regne med, at eksotiske frugter, grøntsager og bær med kort holdbarhed (asparges, blåbær og lignende) har været en tur på vingerne, hvis de kommer fra Sydamerika eller Afrika.

Appelsiner, bananer og æbler sejles derimod typisk, fordi de er mere “robuste” fødevarer.

“Men selv appelsiner, som kommer fra Brasilien, har samlet set et meget lavere aftryk end andre forarbejdede og animalske varer, så man skal ikke gå i panik over, at transport fylder relativt meget i appelsinens klimaaftryk, fordi aftrykket fra frugt og grønt generelt set er lavt”, siger han og tilføjer, at spanske eller italienske frugter dog er at foretrække.

Spis planterigt og årstidsbestemt

Den helt store opfordring fra Michael Minter går derfor på, at vi skal spise så planterigt som muligt, hvis vi vil gøre noget godt for klimaet.

“Spis så lidt animalsk som muligt og prøv at erstatte kød med bælgplanter og den slags, men sørg selvfølgelig for at få den ernæring, du skal have. Ellers er det min opfordring, at man går efter at spise årstidens frugt og grønt”.

Set ud fra et klimamæssigt perspektiv er der imidlertid ikke den store forskel på, om man køber økologi eller ikke-økologi. Faktisk har de i mange tilfælde det samme klimaaftryk. Det viser en række såkaldte livscyklusanalyser, hvor man undersøger fødevarers samlede vej fra jord til bord i forhold til forbruget af blandt andet diesel, gødning og elektricitet.

Men når vi snakker om klimaaftryk er det værd at bemærke, at klima ikke er lig med bæredygtighed.

Det er nemlig langt fra alle livscyklusanalyser, der medregner faktorer som biodiversitet, pesticider og kulstoflagring. Teknisk set sondres der mellem klima og miljø, og klimaaftrykket handler derfor mest om CO2-udledning pr. kg. af en given fødevare.

Afmærkning er ikke vejen frem

Kerer man sig generelt om dyrearter, gift og klodens velbefindende, bør det røde Ø derfor altid være ens pejlemærke, ifølge Rikke Lundsgaard, der er landbrugsekspert i Danmarks Naturfredningsforening. Også selv om der er tale om udenlandsk økologi.

“Transportens belastning på klimaet er relativt lille, og vi kan jo ikke bare snævre klimadebatten ind til CO2. Der er også hele det miljømæssige aspekt, det sundhedsmæssige og naturaspektet. Så ja, jeg vil klart anbefale økologi, selvom det kommer fra udlandet – især med frugt og grønt”, siger hun med henvisning til, at der kan være farlige sprøjtemiddelrester på overfladen af f.eks. ikke-økologiske citroner.

Rikke Lundsgaard mener derudover ikke, at afmærkning af fødevarer er vejen frem, fordi det vil skabe et alt for ensidigt fokus på vores fødevareproduktion – og det vil tilgodese ikke-økologiske fødevarer, da deres miljøpåvirkningen ikke er en del af klimaaftrykket.

“Du kan simpelthen ikke gå ind og sammenligne fødevarer på en måde, som er retvisende og logisk”, siger hun og peger på, at de fleste almindelige forbrugere i forvejen ikke fylder indkøbskurven med ananas og mango, når de handler ind.

I hendes øjne er det langt vigtigere, at vi ser på de samlede forbrugsmønstre, når vi diskuterer økologi og ikke-økologi.

“Du kan godt sammenligne en dansk ikke-økologisk tomat med en udenlandsk økologisk tomat og se, at de har det samme klimaaftryk. Men hvis du sammenligner en økologisk forbrugers kostsammensætning med en ikke-økologisk, vil du se, at den økologiske forbrugers kost er mere klimavenlig”, siger hun.

På den måde har Ø-mærket allerede en indbygget sideeffekt, der sætter sig igennem i klimaets favør, selvom økologisk frugt og grønt ofte kræver et større dyrkningsareal og medfører et større madspild – og selvom de og af og til må transporteres over lange afstande.

I sidste ende er det altså et spørgsmål om, hvad man prioriterer og finder mening i som forbruger. Vil man gerne gøre noget godt for klimaet her og nu, kan det i nogle tilfælde godt betale sig at købe ikke-økologiske danske grøntsager, mens økologien til gengæld hjælper med at sikre miljøets fremtid.

Foto: Unsplash

Footer graphics