Donald Trump Maga rally
Foto: News Licensing / MEGA

Mens vi venter på borgerkrigen: Amerikanere hamstrer våben og ammunition inden valgresultatet

Det er især den amerikanske arbejderklasses gunst, som de to ældre overklasse-kandidater, Biden og Trump, kæmper om. USA-kommentator Peter Bjelskou analyserer det højspændte valgs sidste timer.

I de sidste dage af præsidentvalgkampen er der skruet op for alle virkemidler. Joe Biden har haft følgeskab af Barack Obama, Stevie Wonder og Lady Gaga. Kandidaternes retorik er blevet tilspidset, senest med Donald Trumps beskyldning om, at landets læger skulle overrapportere Covid-19-relaterede dødsfald, fordi de tjener flere penge ved at kategorisere dødsfald som konsekvenser af pandemien – en beskyldning han indtil videre står alene med.

På landsplan er der også højspændt drama. Mange amerikanere hamstrer våben og ammunition, og forretningerne i USA’s større byer hamrer brædder op foran deres vinduer, fordi de frygter, at gadeprotester skal udarte sig til lootings, hvor vrede borgere smadrer og berøver forretninger. Præsidenten har længe sagt, at han ikke vil acceptere stemmeoptællingen, hvis han taber og beskylder sine modstandere for at bortskaffe bjerge af brevstemmer med hans navn på. Han har også opfordret sine støtter til at ’holde opsyn’ ved valgstederne, så alt går retfærdigt til. Det kan næsten kun gå galt.

Den glemte arbejderklasse 

Det er også to meget forskellige visioner for USA, de to kandidater præsenterer, selvom de begge tematisk cirkler om den glemte amerikanske arbejderklasse. Man kan skrive lange afhandlinger om, hvordan man præcist definerer arbejderklassen, og hvilke demografiske dele af den kandidaterne kæmper om. Generelt er fortællingen om Trump, at han primært har opnået sin platform med support fra racistiske hillbillies i pick-up trucks, men det er faktisk unfair, da han også har haft support fra større dele af middelklassen, f.eks. college-uddannede kvinder og de vellønnede mere generelt.

Men sikkert er det, at den siddende præsident også taler sig direkte ind i blodet på den lavtlønnede mindst uddannede del af befolkningen med sine løfter om at bringe deres jobs tilbage i bilindustrien, i minerne og på byggepladsen, hvilket han også har haft noget held med at realisere.

Det er dog en noget nostalgisk opfattelse af, hvad arbejderklassen beskæftiger sig med. I dag er der større sandsynlighed for, at en lavtlønnet ikkeuniversitetsuddannet amerikaner arbejder indenfor serviceindustrien, f.eks. hos Walmart eller McDonald’s. Der er mindstelønnen for et fuldtidsjob så lav, at den giver ret til food stamps, altså tilskud til madindkøb. Men lige meget om vi taler biler eller burgere, så er præsidentens støtter vilde med hans budskab om mindre politisk korrekthed og mere status til de glemte amerikanske arbejdere.

En kulturkrig

Den status kommer dog ikke til at hæve mindstelønnen, som Trump mener skal forblive, hvor den er. Republikanere bruger generelt kulturkrigen ret effektivt til at mobilisere arbejderklassen, selvom kritikere mener, at arbejderne i det store hele ville få bedre økonomiske vilkår med demokraterne ved magten.

Et af de store spørgsmål er nu, hvor meget Joe Bidens fremtidsvision så appellerer til arbejderklassen. Kort fortalt, så har demokraterne historisk haft godt tag i den, men de har mistet taget de senere årtier. Når Joe Biden selv forklarer sin arbejderklassevision, handler den om højere mindsteløn, anstændighed, en tagen-sig-af-hinanden og frembringelse af gode velbetalte jobs indenfor innovation og produktion – gerne løsninger som kan synkroniseres med miljødagsordenen, forbedringen af den forplumrede amerikanske infrastruktur og pandemiudfordringen Covid-19.

Bidens kritikere mener dog efterhånden, det er længe siden, han kunne påstå at være den ’almindelige mand fra Scranton’ eller at have et troværdigt forhold til arbejderklassen efter sine 36 år som senator. Han har i hvert fald ikke tag i den del af arbejderklassevælgerne, der føler sig glemt, klemt og nedprioriteret i en mere kulturel forstand, nu hvor det at være hvid ikke i sig selv er en billet til det gode liv. De er for længst røget over på Trump-toget.

Så det bliver spændende, når to kandidater som i virkeligheden ikke burde være så langt fra hinanden, tordner sammen tirsdag nat dansk tid med deres meget forskellige fremtidsvisioner. Vi bliver meget klogere på, om majoriteten af vælgerne primært ønsker, den økonomiske omfordeling Joe Biden tilbyder, eller om deres opgør og oprør skal være så omfattende, at kun Donald Trumps mere ekstreme vision tilfredsstiller dem.


Du har netop læst en analyse fra Heartbeats.dk

Footer graphics