En gæv kvinde med ben i næsen. Sådan definerer de fire stiftere af en ny bodega det alter ego ‘Dagmar’, der lægger navn til deres bar. Formålet med stedet er at skabe et samlingsted i kvarteret, fortæller de.
Den gode gamle bodega er ellers ved at være en uddøende race. I 1980’erne var der over 1.000 bodegaer i København. I dag er der lidt over 200 tilbage. Det er en skam, mener de fire kvinder, for bodegaen danner grobund for mange gode samtaler og fællesskaber på tværs af køn, alder og uddannelse. På bodegaen er alle lige.
Det er Ida Binder, Sarah Jo Stenbæksgaard, Marta Helene Skielboe og Aya Simone Bækhøj Schmidt, som er styregruppen bag Dagmars, og sammen har de skabt deres bud på en klassisk bodega med et moderne touch.
Manglede et sted med billig øl uden røg
Fadøl en masse, John Mogensen fra en jukebox, billard i en tung sky af cigaretrøg. De fleste kan fremmane sig stemningen på en gammeldags brun bodega. En stemning der er svær at finde andre steder. Men hvor går man hen, hvis man vil have en billig øl, uden at ens jakke lugter af røg flere dage efter.
”Jeg har altid fået at vide, at det er selvmodsigende at ville have en billig øl uden at lugte af røg, jeg har endda et screenshot på telefonen, der siger det”, fortæller Ida Binder og fortsætter:
”Det er også derfor, vi har lavet det sted, vi selv gik og manglede”
Der bliver nikket rundt om bordet af de andre, som også kan genkende følelsen af, at man enten må drikke dyre drinks eller lugte af røg. På Dagmars kan du både få billige øl og gå på arbejde dagen efter, uden at lugte af bytur. Det er dog ikke øllen, der skal være den bærende indtægtskilde på Dagmars bodega.
”Vi har snakket om, at øllen i hånden lidt er en undskyldning for at være sammen. Vores økonomi skal ikke afhænge af at drikke øl,” fortæller Marta Helene Skielboe og fortæstter:
”Vi vil ikke understøtte en hardcore drukkultur.”
Mere end en klassisk bodega
Flere bodegaejere overlever på, at folk drikker sig i hegnet. Men sådan skal det ikke være på Dagmars bodega. Her kommer indtægterne også fra events, som løbende vil blive afholdt. Et ’Mini Absalon’, som de selv siger.
”Vi vil have meget fokus på events og kommer til at have to små lokaler, man kan leje ud. Vi ser os selv lidt som en udvidet dagligstue. Det skal både forstås på bodegamåden, men også som, at hvis man er en kreativ sjæl, og mangler et sted at prøve noget af, så kan man endelig komme forbi Dagmar,” fortæller Marta Helene Skielboe, og Aya Simone Bækhøj fortsætter:
”Man skal føle sig hjemme nok til, at man tør at sige, må jeg ikke udstille min kunst her, eller lancere et nyt projekt. Det tror vi, er en ting, der kan adskille sig en lille smule og tiltrække nogle andre mennesker, end dem, der kun er der for at drikke øl.”
Som noget af det første, skrev de fire ejere et ’code of conduct’, for at sikre, at alle er trygge og har det godt, når de befinder sig på bodegaen. Her står blandt andet, at diskrimination medfører, at man bliver smidt ud, og i visse tilfælde giver karantæne fra stedet.
”Vi går meget op i, hvordan vores kunder har det,” fortæller Sarah Jo Stenbæksgaard og fortsætter:
”Vi synes ikke, det behøver at være modstridende, at man drikker øl på en bodega, samtidig med at man opfører sig ordentligt. Samtidig vil vi gerne tappe ind i det fællesskab, som en brun bodega kan skabe.”
”Vi har også puslebord,” tilføjer Marta Helene Skielboe og forklarer, at Dagmars bodega skal være inkluderende, og et sted, hvor der er plads til alle typer. De er dog også godt klar over at en åbningstid på kl. 14:00 og et rygeforbud afholder en stor gruppe fra at komme. Og at den primære målgruppe derfor nok vil ligne dem selv.
Det uformelle fællesskab
Deres målgruppe er nok en anden, end dem, der ellers er at finde på de brune værtshuse rundt omkring i København. De kredser dog stadig om værdien af det uformelle fællesskab, som de mener er vigtigt blandt unge i dag.
”Jeg er lige kommet hjem efter at have skrevet min kandidat i London, og der kan det godt være lidt svært at finde sin vennegruppe igen. Der kan København godt mangle et rum, hvor man kan mødes på tværs, også med andre end dem, man har fulgtes med siden folkeskolen,” mener Aya Simone Bækhøj Schmidt og forklarer, at flere af hendes venner, der ikke kommer fra København, har det på samme måde.
Bodegaen har åbent til kl 00 i hverdagene og to timer længere fredag og lørdag. Styregruppen drømmer om, at Dagmars bliver et lille lokalt sted, hvor folk kan mødes både over en kop kaffe i løbet af dagen og en øl en sen nattetime. Og hvis de lokale børn kommer forbi og køber en sodavand, er der ikke et øje tørt, siger Ida Binder.
Du kan opleve Dagmars bodega, når de på fredag d. 26. april holder åbningsfest. De lover et brag med øl fra Hancock, dj-sets, Dagmar-tærte og måske en overraskelse.
