Jeg læste for nylig journalist Anders Haahr Rasmussens hudløse og nuancerede bog om det at være mand og menneske i en tid, hvor forventninger og krav til manden i den grad er under forandring. ‘En fandens mand’ hedder bogen fra sidste år, som jeg godt kan anbefale.
Bogen sætter ord på afvisningen som grundvilkår for (mange) heteroseksuelle mænd. Et perspektiv, der ofte overses i et medieunivers, hvor det i høj grad er kvinder, der sætter ord på kærligheden. Det fik mig til at tænke over, hvordan mænd og kvinder mødes, og hvor ofte vi går galt af hinanden. Der er flere og flere enlige i Danmark, og de fleste singler ville faktisk ønske, de havde en fast partner, viser den nylige SEXUS-undersøgelse. Det gælder for mænd i større grad end kvinder. Når man tænker på, hvad de uparrede mænd må lægge ører og ryg til, undrer det mig ikke.
I debatspalterne uddeles med jævne mellemrum øretæver til især enlige mænd i 30’erne, der af kvindelige skribenter degraderes til hanbavianer, puddelmænd, slatne akademikere eller børnevoksne. Altid for lidt eller for meget.
Forventningerne til ‘den moderne mand’ er mange og flertydige. Han skal være stærk og initiativtagende, men samtidig i kontakt med sin følsomme side. Han skal lytte, men ikke være en dørmåtte. Han har på grund af sin fysiske overlegenhed et særligt ansvar for at sikre sig kvindens samtykke, men samtidig er der næsten ikke noget, kvinder finder mere usexet end en mand, der spørger: ”Må jeg kysse dig?”
Der findes naturligvis undtagelser, men præferencen for den ordløse forhandling af det seksuelle hører jeg utroligt ofte. Også fra kvinder, der er politisk bevidste og seksuelt erfarne. Det er ikke helt let at navigere i. Især ikke i lyset af, at initiativbyrden stadig i høj grad påhviler manden. At være singlekvinde og singlemand er at leve i to meget forskellige virkeligheder. Det er Tinder et godt – og måske ekstremt – eksempel på.
Et hold forskere fra London har undersøgt, hvordan mænd og kvinder bruger den populære datingapp Tinder. Hvis du er heteroseksuel mand og på udkig efter en sommerflirt, er resultaterne temmelig nedslående.
Forskerne oprettede en række falske profiler, som de satte til at ”synes godt om” alle profiler i lokalområdet. Hver profil havde ét billede af en almindelig, rimelig attraktiv, mand eller kvinde. De mandlige profiler i studiet fik i gennemsnit et match på 0,6 procent af deres højre swipes. (For de, som aldrig har forvildet sig ud i Tinder-junglen, er der tale om et match, når to profiler ”synes godt om”, eller med andre ord swiper til højre på, hinanden). Ud af disse var 86 procent af matches fra andre mænd. De kvindelige profiler, derimod, matchede med hele 10,5 procent af de profiler, de ”syntes godt om”.
Det er en slående forskel. Ifølge Tinder er mænd i gennemsnit tre gange så tilbøjelige til at swipe ja tak som kvinder (der kun swiper til højre på 14 procent af profilerne). Da forskerne i studiet fra London efterfølgende spurgte de personer, der havde responderet på de falske profiler, sagde mere end hver tredje mand, at han swipede de fleste profiler til højre. Det samme sagde ingen kvinder.
14 procent lyder måske ikke så ringe. Men kvindernes interesse er ikke fordelt jævnt ud på de mandlige profiler. Virkeligheden på Tinder er snarere, at hovedparten af kvinderne slås om en lille gruppe af meget attraktive mænd. Mens hovedparten af mænd kan have svært ved overhovedet at få kontakt med nogen.
En række forbehold knytter sig til disse observationer. Der er tale om data fra England, og det kan se anderledes ud i Danmark, selvom mit anekdotiske bevismateriale generelt peger i samme retning. Konklusionerne vedrører også alene heteroseksuelle.
Ikke desto indre tyder noget på, at Tinder intensiverer en social dynamik, der er gammelkendt i sociologien: Manden som den opsøgende og kvinden som den afvisende i en gensidig forstærkende dans. Selvfølgelig er der nuancer, og normerne er under forandring, men det er stadig oftest mænd, der tager det første skridt til kontakt i baren, på gaden, ved at sende en uopfordret besked eller give et henkastet kompliment.
Når kvinder har oplevet mange uønskede tilnærmelser, beskytter en del sig ved altid at være klar til at afvise. De ignorerer, de kigger væk, de udstråler vrede eller foragt. Eller de svarer høfligt, men sætter en mur op indeni, som de ikke lader nogen passere. Når mænd har oplevet mange afvisninger og intet kvindeligt initiativ, skruer de nogle gange op for volumen. De råber højere, insisterer mere, bliver måske ubehøvlede. Eller de lærer at charmere sig forbi kvindernes forsvar, men forkaster ofte noget af sig selv i processen. Eller de giver op.
Problemet er, at der sker noget her, hvor både mænd og kvinder taber. Selvfølgelig ikke alle, men nogle betydelige grupper. På en eller anden måde bevæger vi os som køn længere væk fra hinanden i stedet for nærmere. Mænd som de forkastede, hvoraf flere end nogensinde ender med aldrig at få børn. Kvinder som de afvisende, der i voksende antal vælger at blive solomødre i 40’erne, når de har opgivet at finde en mand værdig til farrollen.
Min pointe er ikke, at det er synd for mænd, og at kvinder bør være mindre nærige med sig selv. Der er såmænd også masser af modsatrettede krav og forventninger til ’den moderne kvinde’. Jeg prøver heller ikke at tegne et billede af kvinder som seksuelt snerpede, for det er ikke den virkelighed, jeg oplever. Der er masser af kvinder, der gerne vil knalde, men på Tinder tyder det på, at de alle sammen søger den samme lille gruppe mænd. Og måske sker det samme i en eller anden grad offline, når kvinder forbliver ufrivilligt alene, brokker sig over den ringe kvalitet af mænd eller vælger at blive kunstigt befrugtede. Hvis 80 procent af kvinderne slås om de samme 20 procent af mændene, er der naturligvis nogen til overs. Både mænd og kvinder.
Jeg har ingen løsning på den skævhed, men det får mig til at overveje, om der er noget i de måder, vi opsøger hinanden, der skaber en unødig stor mængde uønskede. Det er i alle tilfælde trist. For i bund og grund ønsker vi mennesker jo at komme hinanden ved.
Mie Harder er psykoterapeut og skriver henover sommeren klummer til Heartbeats om det nære, de svære følelser og forviklinger.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER.
