Foto: Richard Rosenthal

Madmissionæren Phil Rosenthal: “Hvis drengene fra Islamisk Stat ville komme og spise et stykke chokoladekage med mig, ville de måske ændre deres tanker om at slå mig ihjel”

Manden bag tv-serien ‘Alle elsker Raymond’, Philip Rosenthal, kan fra i dag ses i 3. sæson af sit madprogram ‘Somebody Feed Phil’ på Netflix. Heartbeats har mødt Rosenthal i København.

A happy, hungry man is traveling all across the sea and the land“, lyder den irriterende ørehængende – og i øvrigt Emmynominerede – titelmelodi til Netflix-programmet ‘Somebody Feed Phil’, som 29. maj rammer Danmark med sin 3. sæson.

Her rejser den amerikanske skuespiller og sitcom-producent Philip Rosenthal ganske rigtig verden rundt og møder verdens førende chefkokke og Michelin-kultstjerner, mens han får også tårer i øjnene over en helt enkel gelato i Venedig, en streetfood-bao i et lille skur i Ho Chi Minh eller en øko-hotdog på Nørrebro.

Men hvem er han? Har han en mission? Og hvordan – HVORDAAAAN – lander man lige dét job? Det var tre af spørgsmålene på blokken, da Heartbeats mødte Philip Rosenthal på hans hotel i København sidste sommer, da han netop havde fået grønt lys til sæson 3.  

Et tillægsspørgsmål er, hvordan i alverden man går fra at være manden, som har skabt en af USA’s længst kørende og mest succesfulde sitcoms – ‘Everybody Loves Raymond’, som gik i næsten 10 år på amerikansk (og dansk) tv – til at blive betalt for at rejse jorden rundt og spise. Det virker vanvittigt.

Lige så vanvittigt virker det, at det første, han gør, da han møder mig, er at kramme mig, som havde vi kendt hinanden altid, og pronto spørge hvor den bedste pølsevogn i Købehavn ligger. Og ligeså vanvittigt virker det, at vi under 20 minutter efter, at jeg har mødt verdensstjernen på hans 5-stjernede boutique-hotel, står midt på Strøget i eftermiddagens sidste fede solstråler og spiser hotdogs med hans kone og to voksne børn.

Foto: Richard Rosenthal

“Vi er lige ankommet! Og så vil han have hotdogs,” lyder udbruddet fra konen Monica – med efternavnet Horan, som selv er en kendt skuespillerinde og også havde en rolle i ‘Everybody Loves Raymond’.

“Han planlægger alt efter mad. Sådan har det været fra første dag, jeg mødte ham,” sukker hun. Kærligt.

At familien er med er intet særsyn. De optræder jævnligt i showet, hvor han afslutter hvert afsnit med at Skype med sine forældre, der i øvrigt har en påfaldende lighed med Rays altid mundhuggende forældrepar i ‘Alle elsker Raymond’. Stærkt underholdende.

Phllip Rosenthals bror, Richard, er med på tv-holdet, når de rejser rundt i verden, og hans børn optræder også indimellem. Eksempelvis spiser de i et afsnit, hvor Phillip Rosenthal er i København, på Noma på sønnens fødselsdag. Det er naturligt, at familien er med, understreger Philip Rosenthal, for showet har integreret alt, hvad han elsker.

“Jeg har taget alt, hvad jeg ved om at lave et show og hele min erfaring med at skrive sitcoms og lagt det som en overflade over alt, hvad jeg elsker i livet: Venner. Mad. Rejser. At grine. Familie. Det er showet.”

Foto: Richard Rosenthal

Mad forbinder mennesker

Og showet har haft stor succes – i USA og resten af verden. Forretningen Netflix laver ikke nye sæsoner af shows, som ikke er populære eller rentable. Showet blev i både 2018 og 2019 nomineret til den prestigefyldte tv-pris Emmy – en pris, som Philip Rosenthal også vandt flere gange med sin sitcom om Ray. 

Men selvom Philip Rosenthal lever et liv, hvor han er på fornavn og venne-visitter med kendiskokke over hele kloden, flere gange har drukket bobler på den røde løber til Emmy-uddelinger og til dagligt lever under Los Angeles’ palmesus, er han groet af trange kår – og det er én af de udløsende faktorer til, at showet opstod og en rød tråd fra barndommen til programmet. 

PHILIP ROSENTHAL

Skuespiller og producer. 60 år. Bor i Los Angeles med sin kone, Monica Horan, og sine to voksne børn, Ben og Lily. Monica Horan er i øvrigt skuespiller og kendt fra – ja – blandt andet ‘Alle elsker Raymond’, hvor hun var med i 66 ud af seriens 210 afsnit. 

På Rosenthal’s hjemmeside PhilRosenthalWorld.com kan man blandt andet se en liste med adresse og kort til alle de steder, han har spist i samtlige afsnit – inklusive PBS’s seks afsnit af ‘I’ll Have What Phill’s Having’, hvor han besøger Italien, Tokyo, Paris, Hong Kong, Los Angeles og Barcelona. 

I alle afsnit af de to serier besøger han også ”helt almindelige” spisesteder. For mad behøver ikke være fancy for at være lækkert, som han siger – ”if it’s good, it’s good”. 

Tv-stjernen med de berømte kokkevenner kan ikke selv lave mad. Han har hverken talentet eller tålmodigheden, som han siger. Men han investerer i restauranter – fordi han elsker dem så meget, og fordi han betragter det at lave mad som en kunstform. 

“Jeg voksede op uden at have særlig meget mad – og ikke særlig god mad – i min barndom. Eller rejser. Vi havde ikke råd. Vi var på to familieture i min barndom. En til Atlanta, en til Florida. Og det var fænomenale oplevelser. Forskellige verdner som pludseligt var tilgængelige. Og jeg begyndte at drømme om andre steder,” fortæller Philip Rosenthal.

Derfor tilbragte han sidst i 1960’erne timer liggende foran sine forældres bogreol. De havde en hel hylde med rejsebøger, og Phil bladrede sig ivrigt gennem billeder fra fjerne kontinenter og dagdrømte sig væk.

“Det var mine rejser! Og det er sjovt, hvordan cirklen nu er sluttet med, at jeg laver tv-ækvivalenten til de bøger for mennesker, som ikke rejser.” 

Og pointen fra bøgerne og til, hvad han laver, er den samme, understreger han. 

“Det er at motivere dig til at tage af sted! For jeg tror helt ind i hjertet, at verden ville være bedre, hvis vi alle sammen kan dele lidt af hinandens oplevelser. Og mad forbinder folk, pointerer han med madmissionen lysende i øjnene. Overbevist. Insisterende:

“Hvis man bare kunne sætte sig ned og spise et måltid sammen, ville det løse mange konflikter. Jeg tror endda, at hvis drengene fra Islamisk Stat ville komme og spise et stykke chokoladekage med mig, så ville de måske ændre deres tanker om at slå mig ihjel.”

HER SPISTE PHIL I KØBENHAVN

I sæson 2 besøger Philip Rosenthal København. En by, han har elsket fra han i barndommen så Hollywood-musical-filmen ‘Hans Christian Andersen’ fra 1952, fortæller Rosenthal, mens han nynner titelmelodien ‘Wonderful Copenhagen’. 

Her spiser han i afsnittet: Gasoline Grill, Tivoli, DØP – Den økologiske pølsevogn, Hija De Sanchez, Christiania, Fiskebaren, Amass Restaurant, Barr og Aamann’s Deli. 

Bonusinfo: Her spiste Rosenthal ved dette besøg – uden kamera: The Pescetarian, Noma, Restaurant Geist.

Anthony Bourdain som bangebuks

Selvom maden spiller hovedretten i Philips Rosenthals tv-menu, er den ikke stjernen i programmet. Den er bare en del af et større billede, som har med resten af livet at gøre, forklarer Rosenthal. 

“Ja, der er meget mad i showet. Men det er virkelig ikke det, det handler om. Det er forbindelsen. De sociale aspekter. Noget, vi lærer, om andre mennesker. Ellers er det jo bare mig, som spiser. Og dét er kedeligt,” understreger Rosenthal.

Foto: Richard Rosenthal

“Jeg fortæller en historie, som jeg håber, kommer igennem. Om hvor forskellige vi er – og hvor ens vi alligevel er. Det er meget nemmere at føle sig forbundet til folk, man har noget til fælles med. Dét kan mad. Vidste du, at to tredjedel af alle amerikanere ikke har noget pas? Det er utænkeligt for jer europæere, som har verden lige rundt om hjørnet. Men USA er gigantisk. Og det gør bare amerikanerne mere provinsielle. De er bange for det ukendte. Jeg vil lære dem, at det ikke er så farligt,” fortæller Rosenthal.

Hans salespitch, da han skulle overbevise Netflix, spillede også præcis på angst.

“Den måde, jeg solgte programmet på, var simpelthen at sige: “Jeg er præcis som Anthony Bourdain – hvis han var bange for alt,” griner Phillip Rosenthal.

Anthony Bourdain var en guru indenfor rejse- og foodiefjernsyn. Han var en uddannet kok, men han blev især berømt for sine rejseprogrammer jorden rundt – inklusive verdens brændpunkter – hvor han frygtløst, storrygende og humoristisk – smagte på lokal mad i lande som Jamaica, Etiopien og Libanon nærmest med bomberne flyvende om ørerne. Programmerne hed ‘No Reservations’ og blev også vist i Danmark under navnet ‘Smag på… ‘. 

Og selv om Philip Rosenthal ikke mener, han når Bourdain, der er blevet kaldt ”den kulinariske verdens oprindelige rockstjerne”, til sokkeholderne, deler han sin madmission med foodiefjernsynets pionér: Mad forbinder mennesker. Når dét sker, bliver verden lidt større og forskellene mellem mennesker lidt mindre. 

Foto: Richard Rosenthal

En ven kommer til live

At udvide verden for dem, der ikke rejser, var fra første tanke om programmets bærende element. Og faktisk udsprang hele ideen til showet fra en episode i ‘Alle elsker Raymond’.

Hovedpersonen i sitcommen spilles af stand up-komikeren Ray Romano, som privat er blevet en af Rosenthals venner. Under produktionen af serien overvejede Rosenthal, om han skulle lave et afsnit, hvor Ray tager til Italien og møder sine rødder. Romano – skuespilleren – havde ikke lyst. 

“Jeg spørger Romano: “Hvor tager du da hen, når du skal på ferie?” Han svarer: “Kysten ved New Jersey. Det samme sommerhus hver gang.” Og jeg siger… “fint, men har du aldrig været i Europa?” Han svarer “nej, jeg interesserer mig ikke rigtig for andre kulturer,” fortæller Rosenthal og holder en kunstpause, før han fortsætter:

“Det blæste mig omkuld! Det var den diametrale modsætning til, hvordan jeg havde det. Da jeg endelig kunne rejse, da jeg var først i tyverne, var det lyn og torden for mig! Og jeg tænkte: Jeg VIL lave den episode. Vi sender ham til Italien og lader ham blive transformeret af maden og mødet med kulturen!”

Rosenthal lavede afsnittet som et særafsnit på en time – dobbelt så lang tid, som et normalt afsnit af den populære sitcom. 

SOMEBODY FEED PHIL

I anden sæson rejser Phil videre til Dublin, Venedig, København, Buenos Aires, Cape Town og New York.

Første sæson, hvor Rosenthal besøger Lissabon, New Orleans, Tel Aviv, Mexico City, Saigon og Bangkok havde premiere i januar 2018.  

Seere af sæson 3 kommer med Phil til Marrakesh, Chicago, London, Seoul og Montreal. 

Somebody Feed Phil blev nomineret til den amerikanske tv-pris Emmy i 2019 i kategorien ‘Bedste ustrukturerede reality-program’. I 2018 var titelmelodien nomineret som bedste originale titelmelodi. En melodi, som Philip Rosenthal i øvrigt selv har været med til at skrive. 

Der er cirka 167 millioner mennesker verden over, som abonnerer på Netflix og kan se programmet.

“Det afsnit gik rigtig godt. Det er et unikt afsnit, seriens minifilm. Men det bedste var, at jeg så, at det, der skete med karakteren Ray, også skete med min ven Romano. Han blev opvækket. Kom til live! Nu tager han afsted! Og at se det ske for min ven, var så rørende. Det ville jeg gerne se ske for andre! Og fra dét øjeblik ville jeg lave mit show.” 

Kylling fra Peru gør livet større

Dét ønske lå i baghovedet hos Rosenthal de næste 20 år. Han fortsatte endnu fem år med at lave ‘Alle elsker Raymond’, og fra 2005 til 2015 prøvede han at få en ny succes med en sitcom. Men:

“Helt ærligt, branchen havde skiftet, den var rå, man ville have sexede og hippe ting. Jeg er ingen af delene. Undervejs tænkte jeg hele tiden på den drøm, og kastede så alt ind på, at få dét til at lykkes. Jeg fik i første omgang PBS (amerikansk tv-selskab) med på at lave seks afsnit under titlen ‘I’ll have what Phil is having’. Så kom Netflix. 

I januar 2018 var drømmen en realitet på skærmene i hundreder af millioner af hjem verden over. 

I starten valgte han ”the world greatest hits” – Venedig, Barcelona, Paris… –  for hvis amerikanerne skulle overbevises om at turde, var det vigtigt med noget genkendeligt. Populære steder hvor de fleste taler engelsk, og man får en hovedpude på hotellet, som Rosenthal udtrykker det. Men efterhånden er både showet og Rosenthal – og måske publikum – rykket lidt ud af den comfortzone.

“Jeg ved ikke, hvad jeg udvikler mig til. Jeg er ikke Bourdain, kan aldrig leve op til dét, og jeg aner ikke, om jeg får lov at fortætte, for det er en benhård branche. Men jeg ved, at hvis jeg kan udvide sindet lidt hos dem, der ser med, så har jeg opfyldt min mission.

Foto: Richard Rosenthal

Det kræver ikke engang, at man rejser, pointerer Rosenthal. Bare at man tør udforske sit eget nabolag.

“Bare dét at komme ud af hoveddøren er en sejr. Måske er du gået forbi den peruvianske restaurant på gaden hver dag i 10 år, men får først nu taget dig sammen til at prøve deres kylling med ris. Og måske forelsker du dig i netop den smag. Du kommer tilbage, og næste gang prøver du måske noget nyt, og dit sind udvider sig lidt. Næste gang taler du måske med ejeren og opdager, at han er en fin fyr. Og dit liv er blevet større. Og måske tager du endda en dag hele vejen til Machu Piccu.” 

Find mere om
Footer graphics