Tue Mantoni: “Iværksættere er vores helte, både når det går godt, og når de ryger på røven!”

Den danske erhvervskomet Tue Mantoni fik engang et spørgsmål fra Kinas rigeste mand, der satte en tankerække i gang. Og nu har det resulteret i bogen ‘Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden’, der udkommer 26. maj.

Trods sine blot 45 år er Tue Mantoni en erfaren mand i dansk erhvervsliv. Siden han stoppede som chef i B&O for fire år siden, har han koncentreret sig om bestyrelsesarbejde i bl.a. GUBI, Lakrids by Bülow og Joe & The Juice. Og nu debuterer han altså som forfatter.

Tue Mantoni har lige fået første tryk af sin bog i hånden, da vi snakker sammen i telefonen. Bogen er trykt i Svendborg og indbundet i Randers, og han er begejstret for resultatet.

“Det er en vild fornemmelse at have arbejdet på et projekt så længe, og så åbne bogen for første gang. Den dufter af tryksværte på en meget bogagtig måde!,” udbryder han.

Vi taler sammen mens han er på vej hjem til sin hustru, de tre børn og et glas hvidvin efter dagens møder i København. Han kører Tesla model S, og den er mørkeblå med lyst læderindtræk.

Faktisk elsker Tue Mantoni den danske cykelkultur, dyrker meget udendørs sport og kører ikke så meget i bil. Men han sad engang ved siden af Elon Musk til en middag, og blev så fascineret af ham, at han bare måtte have en Tesla, da de kom til landet.

“Man lærer lidt om drive og ambition, når man sidder ved siden af sådan en mand!,” griner han.

Det er nu ikke fordi Tue Mantoni selv er typen, der går og keder sig. Han blev udnævnt som kommerciel direktør i Triumph Motorcycles som 28-årig og var 30 år, da han blev CEO.

Efter de fem år i spidsen for B&O fokuserer han nu på at rådgive og udvikle en række danske iværksættervirksomheder. Og så har han altså kastet sig ind i samfundsdebatten.

I den nye bog, som Tommy Ahlers har skrevet forordet til, besøger Tue Mantoni en række danske iværksættere, som er med til at skabe den fremtidige innovation. Han kigger også nærmere på, hvor vigtige den danske velfærdsmodel og erhvervslivet er for hinanden, og hvilke uskrevne aftaler, der får vores samfund til at fungere og balancere så godt. Det er det, han kalder samfundskontrakten.

Det lyder måske ikke så sexet, men det er faktisk meget spændende. Selv hans søn Sophus på ni år har smugkigget i bogen.

“Realistisk set er han nok mest interesseret i billederne, men jeg vil alligevel insistere på, at den bliver fast godnatlæsning de næste par uger!,” griner Tue Mantoni.

Men det hele startede altså med, at Tue Mantoni mødte Jack Ma, som er grundlægger af Alibaba og en Kinas rigeste mand.

Hvordan var dit møde med Jack Ma?

“Han er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og taler flydende engelsk. Han boede i et traditionelt asiatisk set-up, som var indrettet efter Feng Shui-principper, med karper i et lille bassin, og med respekt for husets sjæl og usynlige drager. Han var interesseret i at høre, om man kunne sælge luksusprodukter online, eller om det var bedst at holde sig til de fysiske butikker. Vi diskuterede fordele og ulemper. Men han og hans hustru var også meget interesserede i at vide mere om dansk kultur. De var meget nysgerrige på resten af verden og spurgte meget ind til, hvad der var specielt ved Danmark, og hvordan vores samfundsmodel var. Han spurgte mig om, hvad luksus betyder for mig. Jeg havde på det tidspunkt tilbragt ti dage i Kina og havde set mange dyre ure, store huse og vilde biler. Så jeg svarede intuitivt, måske lidt som en modreaktion, at luksus for mig betyder, at vi kan drikke rent vand af hanen, at vores børn kan cykle i skole, og at vi har en velfungerende samfundsmodel.“

Hvad fremhævede du ved Danmark?

“Jeg forklarede, at vi har gratis uddannelse, og at man faktisk bliver betalt for at studere. Vi har et sundhedssystem, hvor man er sikker på at få behandling, hvis man bliver syg. Og at vi har et fleksibelt arbejdsmarked, som både beskytter medarbejderne og giver virksomhederne en vis frihed.”

Hvilke tanker satte det i gang hos dig?

“Jeg har gennem min karriere boet i både USA, England og Frankrig, så jeg har oplevet flere eksempler på, hvordan samfundsmodeller og erhvervslivet fungerer i andre lande. Da jeg stoppede i B&O for fire år siden, begyndte jeg at kigge på, hvad det egentlig er, der skaber den balance, som jeg synes, vi har i Danmark.”

Du taler om begrebet ”samfundskontrakten” i din bog. Hvad er det?

“Vi har som samfund nogle skrevne regler om, at vi f.eks. skal betale skat eller passe på miljøet. Men vi har også mange uskrevne regler om, hvordan vi i erhvervslivet skal behandle vores medarbejdere, og hvordan vi skal opføre os. Det er naturligt, at man kan stole på hinanden og have tillid til aftaler, og det giver både medarbejderne og virksomhederne sikkerhed. Til gengæld kan virksomhederne forvente, at samfundet fungerer og leverer sin del af kontrakten. Det er dét begreb, jeg i min bog kalder for samfundskontrakten.”

Hvorfor er samfundskontrakten vigtig?

“Jeg tror, at hvis man prøver at leve i et land uden sikkerhed og tryghed, og hvor børn f.eks. skal køres i skole i skudsikre biler, så finder man ud af, hvor vigtigt, det er. Jeg er derfor også stor fortaler for, at man tager et etårigt udlandsophold i forbindelse med sine studier, så man kan blive bevidst om, hvad vi har i Danmark, og ikke tager det for givet. Men selvfølgelig er der også ting, der fungerer bedre i udlandet.”

Hvordan ser du balancen mellem det danske velfærdssamfund og erhvervslivet?

“Det er en gensidig noget-for-noget-aftale, der giver en gensidig afhængighed. Vi kan i mine øjne ikke have et stærkt erhvervsliv uden også at have et stærkt velfærdssamfund. Men nogle gange virker det som om, at begge parter tager det for givet.”

Hvad kan en ubalance i samfundskontrakten medføre?

“Vi kan se konsekvenserne af det i de lande, hvor samfundskontrakten er blevet brudt, f.eks Brexit i England, Trump i USA og De Gule Veste i Frankrig. Derfor synes jeg, vi skal være nysgerrige og blive ved med at forstærke den synergi, som erhvervslivet og velfærdssamfundet i Danmark giver hinanden.”

I din bog besøger du en række danske iværksættere. Hvorfor er den gruppe så vigtig?

“Iværksætterne er vigtige, fordi de står for innovation og nytænkning. Historisk set er vi ikke så gode til at udvikle den erhvervsgruppe i Danmark, og så kan det ende med, at de forlader landet. Tag f.eks. Just Eat eller Unity. Det er jo ærgerligt, at vi som nation går glip af den værdi, de skaber og ikke mindst væksten, skatten, arbejdspladserne og innovationen, der så i stedet bliver skabt i udlandet.”

Oplever du interesse for dine budskaber?

“Jeg tror, at mange er enige i, at vores velfærdssamfund har brug for mange flere af den slags nye virksomheder, der kan være med til at finansiere velfærden ved at skabe jobs og vækst, og som betaler skat herhjemme. Jeg synes, at interessen for emnet og min bog er overvældende. Den video, jeg lagde ud på LinkedIn om min bog forleden, har haft næsten 70.000 visninger. Det er altså noget andet end de 12 likes, jeg plejer at få på Instagram!”

Hvorfor tror du, at mange interesserer sig for iværksættere?

“Iværksætterne er utrolig gode til at sætte ansigter på deres historier. De bliver små og store helte, fordi de er gode til at fortælle deres egne personlige historier, både når noget går godt, når de ryger på røven, og når de er stolte af deres medarbejdere eller resultater. Det kan det traditionelle erhvervsliv lære noget af.”

Hvordan synes du, holdningen til erhvervslivet er i Danmark?

“Det undrer mig, at vi ikke har noget problem ved at fremhæve michelinkokke og sportsstjerner som forbilleder, men hvis en erhvervsleder tjener over ti millioner, så er det et problem.”

Hvad er dit råd til det etablerede erhvervsliv?

“Hvis vi vil have, at folk skal respektere os mere for det vi laver, så skal vi være mere end bare en habit. Vi skal dele vores tvivl, glæde, nedture og følelser omkring det, vi laver. Kig f.eks. på hvad der skete under coronakrisen. Der var masser af historier om sygeplejersker eller folkeskolelærere, der forlod deres egne børn hjemme for at stå i front og tage sig af andre. Men man hører jo ikke om de revisorer, der har reddet 20 firmaer fra konkurs og 500 medarbejdere fra arbejdsløshed.”

Hvad kan erhvervslivet blive bedre til?

“Erhvervslivet kan blive bedre til at fortælle om den rolle, vi spiller for samfundet. Vi skal vise vores menneskelighed, følelser, usikkerhed og stolthed, ellers ender erhvervslivet med at være en lukket ø. Tag f.eks. en iværksætter som Johan Bülow. Alle elsker historien om knægten, der startede i sin mors køkken, gik ned med stress, men kom tilbage og nu drømmer om at lære hele verden at elske lakrids. Folk er meget mere interesseret i den personlige historie om hans livsværk, end at høre om de penge, han tjener. Det kan vi lære af!”

Hvad drømmer du om at opnå med din bog?

“Jeg håber, at vi bliver mere opmærksomme på, at både velfærdsmodellen og erhvervslivet er afhængige af hinanden. Min drøm er, at bogen kan skabe nysgerrighed overfor erhvervslivet, der knokler for at skabe jobs i Danmark. Det ville være dejligt, hvis folk får respekt for det, og tænker: Hvor fedt!”