Du har formentlig taget stilling til, hvor du vil drikke dine næste fredagsøl, hvor du gerne vil bo, hvor den næste ferie skal gå hen, og hvor dine børn skal gå i skole, men hvad hvis du slet ikke når dertil?
Hvis det utænkelige sker, og du dør?
Hvad skal der ske med din krop, dine organer og dit væv? Det er ikke en tanke, mange af os har lyst til at tænke til ende, men hvis vi gør det – og tager stilling – gør det en forskel. En forskel for de mennesker omkring dig, der dermed ikke skal træffe en så stor beslutning, mens alt andet ramler om ørerne på dem.
Her på Heartbeats har samtlige cirka 40 ansatte taget stilling. Det sker i forbindelse med en ny, stor kampagne under navnet ‘Gi’ noget’, der blev lanceret 4. oktober, og som vil køre de kommende uger.
Ingen af os ansatte ved, hvad vores kolleger har svaret, for det er ikke vigtigt. Det vigtigste er, at alle har brugt et øjeblik på at overveje, hvad der skal ske med dem, når de ikke selv er her længere.
Stifter og CEO Le Gammeltoft fortæller her, hvorfor kampagnen er vigtig for hende:
“På Heartbeats vil vi gi’ noget. Vi deler gerne ud af vores værdier, holdninger og indhold om kultur, musik, samfund og politik. Områder, som vores hjerte slår for. Organdonation handler ikke kun om at give sine organer, men om at tage stilling og give de pårørende det mindre at tænke på, hvis det værste skulle ske”.
Vidste du…
- … at de fleste afdøde donorer er over 60 år? Den ældste donor i Danmark var 92 år gammel.
- … at de fleste donorer dør af en hjerneblødning efter f.eks. ulykker og hjertestop?
- … at få hundrede danskere årligt dør under omstændigheder, der gør, at organdonation er en mulighed?
- … at lægerne er gode til at optimere organerne med bl.a. medicin, der kan rense og forbedre organerne? Det betyder, at man kan blive organdonor, selvom man har en høj alder, sygdomme eller har haft en usund livsstil.
- … at raske mennesker kan donere en nyre, mens de lever?
- … at engang skulle donor og modtager have et nært forhold, men i dag kan man også donere anonymt?
- … at du kan donere hjerte, lever, lunger, nyrer, bugspytkirtel og væv (hornhinde og knogler)?
Kilde: www.organdonor.dk
I forbindelse med kampagnen kan du læse om Mads Sebbelov, hvis 15-årige datter Josephine pludselig faldt om derhjemme og døde en måned senere, mens hun ventede på et nyt hjerte. Og så fortæller en af landets kun fem hjertekirurger, Christian Møller, hvordan det er at opleve et hjerte slå igen i en ny krop.
Du kan også læse, at én organdonor kan redde op til syv liv ved at donere hjerte, lungerne, leveren (som kan deles i to), nyrerne og bugspytkirtlen, og at der årligt dør flere mennesker, mens de venter på et nyt organ. I 2018 var tallet 40. Det er det højeste siden 2011.
Det tager under to og et halvt minut at logge på www.organdonor.dk og vælge, om du ønsker at donere din krop til videnskaben, om du ønsker at donere enkelte organer, eller om du foretrækker, at din krop forbliver din. To og et halvt minut mens du venter på bussen, på at kaffen bliver klar eller på at børnene får tøj på om morgenen.
Tag stilling her.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
