Richard Nixons legendariske, anonyme sladrehank, deep throat, førte til Watergate-skandalen, og nu har præsident Donald Trump også fået den tvivlsomme ære at have sin helt egen stikker.
En anonym højtstående embedsmand fra Donald Trumps administration skrev for to dage siden i et debatindlæg i The New York Times, at den amerikanske befolkning skal vide, at der er fornuftige folk omkring præsidenten, som vil tøjle hans mest vanvittige tiltag. Med andre ord, der er voksne tilstede i Det Hvide Hus, som vil sikre den nationale stabilitet.
Kilden beskriver, at ”møder med (Præsident Trump) hurtigt mister fokus og går over i hans rablende vredesudbrud, og denne impulsive adfærd ender i stedet med uovervejede, uoplyste og nogle gange hensynsløse beslutninger, som vi er nødt til at sylte”.
Allerede da Trump stillede op til præsidentvalget, gik kritikken fra hans modstandere ofte på, at han var utilregnelig, og at selvom han måske var et frisk og utraditionelt bud på en præsident og lidt af en showmand som mange kendte fra reality-tv, var han for farlig til at have siddende på den politiske toppost. Man må nok sige, at hans halvandet år i Det Hvide Hus har bekræftet, at han på alle måder er utraditionel. Hans politiske tiltag kan man være enig eller uenig i, men mange stiller nu det overordnede spørgsmål om, hvorvidt han mentalt er i stand til at bestride sin tillidsfulde post?
Den anonyme embedsmand skriver videre i debatindlægget, at selvom præsidenten ikke virker sin opgave voksen, ønsker skribenten og folk omkring ham alligevel, at Trump-administrationen skal lykkes. Han nævner for eksempel, at der allerede er skabt gode resultater, bl.a. afregulering for erhvervslivet og en historisk skattenedsættelse.
Den anonyme kilde skriver i samme åndedrag, at man ikke vil gøre noget for at afsætte præsidenten, f.eks. ved at bruge den amerikanske forfatnings ‘Artikel 25’. Den lovgivning giver ellers mulighed for, at en præsident kan afsættes, hvis han er ude af stand til ”at varetage embedets beføjelser og pligter”, en mulighed jeg beskrev få måneder efter præsidentens indsættelse.
Demens og udskejelser
Det er faktisk aldrig sket før, at den amerikanske befolkning er blevet bekendt med, at deres præsident ikke er opgaven voksen. Der har været insiderlæk før, som nævnt i indledningen, da Richard Nixons involvering i kriminelle aktiviteter blev afsløret af en deep throat, eller da den anonyme og tyndt forklædte roman ‘Primary Colors’ beskrev Bill Clintons udskejelser, mens han stadig var præsident.
Men man plejer først at høre om en præsidents manglende evne til at bestride jobbet, efter han er flyttet ud af Det Hvide Hus. Så hører man om, at Ronald Reagans embedsmænd overvejede at bruge ‘Artiklel 25’ til at få ham afsat, da han viste tegn på den demenssygdom, han først afslørede nogle år efter, han afsluttede sin anden embedsperiode.
‘Artikel 25’ blev vedtaget fire år efter mordet på John F. Kennedy i 1963, fordi man manglede noget i forfatningen til at sikre en fredelig magtoverdragelse til vicepræsidenten. Der var selvfølgelig andre myrdede præsidenter før ham, og man kunne bestemt også godt have brugt ‘Artikel 25’ i 1919, da den daværende præsident, Woodrow Wilson, fik et slagtilfælde og hans kone styrede landet de sidste 18 måneder af hans embedsperiode.
Men hvad skal man så gøre, når man får viden om en aktiv præsidents mentale inkompetence fra en højtstående embedsmand tæt på Det Ovale Kontor?
Der har i lang tid været insiderstemmer som rapporterede fra den vanvittige dagligdag i Trumps Hvide Hus, bl.a. Michael Wolffs bog ‘Fire and Fury: Inside the Trump White House’ og mere eller mindre troværdige twitterkonti som @RoguePOTUSStaff.
Men med dette anonyme debatindlæg i The New York Times har vi en mere troværdig beskrivelse af verdens mest magtfulde mands opførsel bag kulisserne, og det skal blive spændende at se, hvad konsekvensen bliver – altså ud over en masse vrede tweets.
