Hvad er din score-ret?
“Scrambled Tofu. Jeg vil kalde det en brunch-opskrift, fordi det ikke er noget, jeg laver på hverdagsmorgener, men noget som jeg altid har lyst til, hvis det er en lidt senere morgenmad, som måske endda går over i en frokost. Opskriften er ret ‘idiot proof’, fordi man også kan lave det til en form for bikse-ret. Hvis ikke man har nogle cherrytomater, så smider man bare en rød peber i. Det er det, jeg virkelig godt kan lide ved vegansk mad. At det bare handler om at give den gas med farver og teksturer.”
Hvordan stødte du selv på retten?
“Da jeg selv begyndte at spise plantebaseret som 19-årig, var jeg meget interesseret i også at få det som hobby at gå op i mad. For lige pludselig var mad noget mere. Det var ikke bare noget tilfældigt, der lå en masse tanker om dyrevelfærd, klima og sundhed bag. Og jeg ville gerne have nogle opskrifter, som jeg bare kunne udenad, og som kunne blive mine. Jeg stødte på en masse forskellige opskrifter på ‘scrambled tofu’. Nogle af dem handlede om, hvordan man kunne få tofuen til at minde allermest om røræg. Det med at putte karry og gurkemeje i var noget, som jeg gjorde lidt tilfældigt en dag for at prøve at gøre retten mere gul, så det lignede æg. Men det viste sig, at krydderierne gjorde retten mere varm, og nu elsker jeg bare smagen.”
Hvem har du lavet den til?
“Jeg har imponeret mine venner med den utrolig mange gange. Det er en ret, som er god at lave en kæmpe portion af. ‘Kender du typen’ – med mig som vært – havde premiere på min 25 års fødselsdag. Jeg havde inviteret mine venner hjem i min stue, hvor jeg havde lavet scrambled tofu og andre lækre ting og sager. Og der kan jeg i hvert fald huske, at der faldt mange komplimenter af. Alle havde scrambled tofu på tallerkenerne, og fadene gik tomme ud i køkkenet igen. Jeg har delt retten på Instagram utroligt mange gange både i opslag og stories, hvor den har været ret populær sikkert på grund af de røde, grønne og gule farver. Så de fleste, jeg har imponeret med min ret, har jeg imponeret på afstand.”
Hvorfor virker den?
“Jeg er sådan en, der hellere vil have mere mad end en dessert. Sådan har jeg det også med morgenmad, der må vi også godt bryde lidt med reglerne for smagspaletten. Jeg kan godt lide, at det smager af mad. Scrambled tofu er sådan en ret, der leger lidt med, om det er morgen, middag eller aften. Og så ved jeg, at det er en ret, der kan være med til at rykke folk. Retten minder nemlig en lidt om fødselsdage og weekendmorgener. Det er noget, jeg tænker meget over med plantebaseret mad. Det skal aldrig være en ‘en til en’-erstatning, men det må godt tale ind i nogle traditioner, som vi allerede kender. Det hele skal ikke være ‘mærkeligt’ og anderledes. For mad er også fællesskab. Og jeg tror, at det er virkelig vigtigt, at fællesskaber også er genkendelige, hvis man skal kunne føle sig hjemme i dem.”
Der er noget særligt ved at lave mad til andre – hvilken følelse står du med, når du laver din ‘score-ret’ til andre?
“Det er en forventningens glæde, fordi jeg også godt kan lide at få en respons på min mad. Lige præcis den her ret får hele ens hjem til at dufte. Så snart folk kommer ind ad døren, siger de: “Uhm, her dufter godt!” Det er en ret, der taler til mere end bare smagsløgene. Men man skal lige huske at åbne et vindue eller at tænde for emhætten, for ellers kan der godt hænge scrambled tofu i det lille københavnerkøkken i flere dage.”
Hvorfor virker mad – i din optik – som redskab til at imponere nogen?
“For det første er det en tillidserklæring at lave mad til andre og at tage imod andres madlavning. Maden kan både nære os, men den kan også gøre os syge. På den måde binder måltidet os sammen, fordi vi her virkelig har et ansvar overfor hinanden. For mig er mad også en personligheds-forlænger. Jeg er sådan en, der gerne vil give folk en krammer med min mad og samtidig udfordre dem lidt. Men uden at de opdager det, haha. Alene det at jeg ved, at mange har et traume med tofu, gør, at jeg godt kan lide at lave tofu til folk. Jeg vil gerne give dem en dejlig oplevelse, som de ikke har haft før.”
