Det er lutter first world problems, men lad os alligevel lige få dem frem i lyset og dvæle ved dem et øjeblik. For der er visse ting i hverdagen, der er så irriterende, at de kan antænde den glød af raseri, der bor indeni os alle sammen.
Ting, der får os til at råbe ord, der rimer på ”KOOOOOOOOOOOK!”
I dette trygge og ikke-dømmende rum lister vi alle de ting op, der er virkelig irriterende, selvom de ikke burde være det. Livet burde jo være let for sådan nogle velfærdsskandinavere som os.
Alligevel er der nok at brokke sig over, alene i småtingsafdelingen. Det giver ikke mening, og vi udlodder derfor præmier til de genier, som kan fikse disse forheksede fænomener. Vi siger 50 kroner per punkt – plus en Maxibon, hvis man kan fikse den samlede liste.
I uordnet og formentlig ufuldstændig rækkefølge kommer listen her:
At finde fjernbetjeningen. Den er altid væk.
Åbne folien på en slikkepind eller en tyggegummipakke. HVORFOR SKAL DET VÆRE SÅ SVÆRT?
At sætte en ny skraldepose i. Den passer jo aldrig helt? Enten skal man hive og slide for at få den ud over hjørnerne, eller også er den alt for stor.
Det første stykke papir på en køkkenrulle eller en toiletpapirsrulle, som man ALTID ender med at rive i tusind stumper og stykker. Frygtelig start på en Lambi-oplevelse. I samme ombæring er vi nødt til at nævne den frygtelige situation, hvor man i god tro har gjort sig færdig for så at finde ud af, at der kun er det tarvelige sidste stykke papir tilbage på toiletrullen, som man i sagens natur ikke kan bruge til noget, fordi det deler sig i tusind trevler, når man prøver at rive det af.
Sølvpapir. Hvordan kan strimlen blive smallere og smallere. Og smallere. For til sidst at blive helt ubrugelig. Det må være affaldssorterings største mareridt.
Husfilm. Det er jo ikke et færdigudviklet produkt, men opfører sig alligevel som køkkenets primadonna. Det er en helt uvilkårlig og levende mekanisme, der selv bestemmer, om den vil sidde virkelig stramt eller blot lægge sig over en skål som en poset faldskærm. Vi har virkelig ikke brug for husholdningsprodukter, der ikke virker. Takkerne, der skal hjælpe en til at rive et stykke af, er i øvrigt også et scam. Det eneste, de gør, at flænse ens hud.
At sætte støvsugeren på plads igen. Det er som om, at den notorisk ikke kan være i det skab, eller på den hylde, hvor den bor. Ydermere virker det som en universel lov, at man skal slå sig lidt på den ene eller den anden måde i processen.
At åbne og lukke tupperware-skuffen. Vi har den alle sammen, skuffen fuld af bøtter og beholdere til de sidste rester af aftensmaden og overskydende vandmelon. Men det vælter jo ud til højre og venstre, når man åbner tupperware-skuffen. For ikke at tale om, at det er decideret umuligt at lukke den igen.
At skifte sengetøj. Det burde være en ting på linje med at hælde et glas mælk op. Men der er noget med, hvordan lagnet altid vender forkert, så man ikke kan strække hjørnerne ned over madrassen. For ikke at tale om måden man kan blive væk indeni et dynebetræk på. Det giver jo ærligt en lyst til at kapitulere og bare sove med dynen on the rocks.
At få pumpen i gang på en ny sæbedispenser. Man prøver sagesløst at rykke plasticpumpen både til højre og til venstre, men det pangel giver sig ikke. Indtil det lige pludselig ud af det blå virker, og du får trykket håndsæbe ned ad din skjorte. Der er ingen logik i sæbedispensere.
Det lille folie-lag, der skal fjernes med kirurgisk præcision fra en ny bøtte med mayo, remou, ketchup etc. Helt utroligt provokerende, når man sidder helt klar med en hotdog i venstre hånd, der bare lige mangler det sidste dyp.
Vente ved rødt lys, når der ikke er nogen. Come on! Lad os nu aftale, at det faktisk burde være omvendt: Man får en bøde for noget så dumt.
At tørre op på badeværelset, når man har været i bad. Oh. My. God. På den anden side er det verdens bedste følelse at være den første, der går i bad, så man automatisk bliver fritaget for at skrabe. Eller at være alene hjemme og i ro og fred kan træffe beslutningen og sige: “Fuck skimmel, i dag skraber jeg ikke.”
At pakke sin taske ud, når man har været til træning eller på ferie. Det er oprigtigt et bjerg, der skal bestiges. Alle tingene, der skal forskellige steder hen for at komme på sin retmæssige plads og derfor kræver en zigzaggen gennem lejligheden af en anden verden af en.
Den sidste del af en fransk hotdog, umulig at spise uden at blive grattet til. Kan det være så svært at lave et brød, der rent faktisk passer til pølsen, og som ikke laver en lille kop af dres til sidst? Ingen har lyst til at drikke ketchup eller fransk hotdog-dressing.
At afgive en bestilling på en restaurant, sandwichbar eller café med korrekt udtale. Ingen bryder sig om at sige ‘smoothie’, ‘cortado’ og ‘caprese’?
LÆS OGSÅ
