Kirkegård København
Sol og forår i København med krokus på Holmens Kirkegård på Østerbro. Foto: Ritzau Scanpix

Morgenbeats: At gå tur på en kirkegård er en slags eksistentiel meditation

Vi tager en opløftende tur på kirkegården, for siden at danse med ’raver mor’ og tjekke ind hos vores yndlingsadvokat, Saul.

Hver morgen går jeg en tur på den lokale kirkegård med min hund. Det er vores lille ritual, og jeg er også begyndt at gå ture på andre af byens kirkegårde. En kirkegård har en helt speciel, alvorlig stemning, som jeg finder befriende midt i hverdagens mylder. Der er stille, pænt og ordentligt, og så tror jeg, det er sundt at blive konfronteret med døden, selvom man selv er i fuld gang med at leve.

Jeg holder især af at gå og læse de mange fine gravsten og forestille mig de liv, der kom før, og hvem mennesket bag stenen mon var. Det er for eksempel morsomt, hvordan folk i gamle dage var helt identificerede med deres jobfunktion, og kvinder udelukkende identificerede som deres mands hustru. Det er ikke sjældent at se en ældre sten med ordlyden: “Hr Overgrosser Juhl Madsen og Fru Overgrosser Juhl Madsen’. Aha, manden var købmand, og kvinden var hans kone. Eller ‘Gaardejer’, ‘Kreaturhandler’, ‘Fløjtenist’ og ‘Fabrikant’. Det er svært at forestille sig den slags sten i dag, hvor de fleste af os har mange jobtitler og -funktioner over et langt liv: ‘Projektleder Signe Thomsen’ eller ‘Folkeskolelærer/barista Kim Sejr’? Nej vel.

Og så er der de smukke familiegravsteder, hvor generationerne skiften er hakket ind i stenen, som er en kærlig tradition og måde at samles på igen. Det er også nemt at udpege gravsteder for folk med udenlandsk baggrund, da der ofte vil være portrætter af den afdøde på stenen, og så er der de mange sten, hvor den ene i et langt ægteskab er død, men der er gjort plads til den efterladte, der skal dele stenen og gravplads med sin partner. Og så er der den helt ubærlige del af kirkegården, hvor forældre har begravet deres små børn, og hvor der ofte er ekstra mange blomster og legeting og kærlige ord på gravene.

Det er alt sammen smukt og rørende at færdes rundt i med den afstand og respekt, som det kræver at færdes blandt disse mange sjæle, som lever videre i deres nærmestes minder og sorg. Ofte støder jeg på en anden besøgende, som står under et træ og samler tankerne eller har sat sig på en bænk og er vendt indad i sine tanker og sin erindring med den afdøde. Ligesom jeg i øvrigt selv er, når jeg besøger min mors grav. På den måde er vores kirkegårde ikke bare en park til hundeluftning eller en genvej fra A til B, men en måde at minde os om, at døden kommer til os alle, men tænk hvor heldige vi var, mens vi var her. Sorgen er svær, men tænk at vi fik lov at opleve kærligheden.

Der er en lidt cheesy scene i julefilmen ‘Love Actually’, hvor fortælleren postulerer, at hvis man vil se ægte kærlighed, skal man bare tage ud i ankomsthallen i en lufthavn. Det er selvfølgelig rigtigt nok, at gensynsglæde er opløftende. Men hvis man vil opleve dyb kærlighed, så prøv at tage hen på en kirkegård i julen og se de mange tulipaner, gran der skal “varme” gravene, de tændte lys, den tyste stemning og de mange besøgende. De husker, de mindes, de elsker.

Af Ditte Giese

Da mor var raver

Her på Heartbeats har vi vores egen fremragende huskomponist, Frej Levin, der sørger for jingler og lyddesign til vores podcasts. Men han har også en sprudlende musikkarriere ved siden af, og nu er han aktuel med, hvad der nemt kan blive sommerens banger. Hør hans nye hit ‘Mor hun var raver’ med Sarah Grünewald i rollen som raver-mor.

Lydporno på Spotify

ASMR er et internet-fænomen, hvor folk hvisker eller spiser tæt op af mikrofonen, så man kan få alle de gode indåndinger og smaskelyde med. Der har jo aldrig været tvivl om, at det altid har haft en sensuel undertone. Men nu har en anonym mand fra Australien taget den hele vejen. Manden, der går under navnet ‘ASMR Daddy’ har siden slutningen af 2021 produceret ASMR softporn-podcastet af samme navn, og man kan her “nyde glæde” af episoder som ‘Dom Daddy Breeds Your $lutty Pussy With Raw C0ck’ eller ‘Early Morning Daddy Stroking’ (sorry for sproget). Her kan man få hans fine ‘befalinger’, lynlåse, der åbnes, og dybe støn helt ind i øregangen.

Tjek det ud – men husk lige, at sætte din Spotify på ‘privat-tilstand’ inden.

https://open.spotify.com/show/0KhFJ63SxQ3tpq1OE7s3c9?si=b587d16f798f41ca

Sidste kald til Saul

Din favorit skurk af en advokat er netop draget ud på sidste sæson af den fremragende Netflix-serie ’Better Call Saul’. Det er kvalitetsserier som denne, der overrasker i udtryk og indhold, som Netflix mangler mere af, hvis de skal vende lykken på streamingmarkedet, hvor det i sidste uge kom frem, at de bløder abonnenter.
Det er ikke sikkert, Saul kan redde Netflix, men hvis, der er nogen, som kan redde en ud af en uheldig situation, er det ham.

Bonus info: De gamle venner fra ’Breaking Bad’ Walter White og Jesse Pinkman vender tilbage i gæsteoptræden.

Det bedste fra Heartbeats

Udvalgt af Emil Norsker

I går genvalgte franskmændene deres præsident Macron, men selvom det umiddelbart virker som et splittet land, der har set bedre tider, er der måske alligevel meget, vi kan lære af den almindelige franskmand.

Annelise Eskesen Hartmann giver os her de ni vigtigste ting såsom at læse flere bøger, spise bedre og gå over for rødt.

Der dukker jævnligt klummer op (også på vores sider), der handler om, hvor hårdt det er forældre. Men er mange af kravene noget, vi selv opfinder, og er vores forventninger til både os selv og velfærdsstaten ude af proportioner? Det debatterer Ditte Giese i denne klumme.

Kandis-filmen har været en af de helt store kulturelle overraskelser. Ikke mindst med dens visuelle stil, som den debuterende Stroud Rohde Pearce har stået for. Annelise Eskesen Hartmann har mødt ham til en snak om alt fra hans frie opvækst på Mallorca til at blive toneangivende fotograf i det høje nord.

Find mere om
Footer graphics