For nylig blev der vistnok sat en slags danmarksrekord, fordi der skete det, at The Minds of 99 annoncerede deres tredje stadionkoncert i rap i Parken. Ingen mindes, at det er sket før, at et dansk band er blevet mødt af så stor efterspørgsel i forbindelse med en koncertannoncering. Men billetterne var efter sigende blevet flået væk, 100.000 i alt, og nu meldte man så ud, at endnu en koncert kom i salg, hvilket jo er ret fantastisk. Ikke kun for bandet, men også for os allesammen.
Det bekræfter i hvert fald en iagttagelse om danskernes kulturforbrug, som man har kunnet gøre sig i løbet af de seneste år, nemlig at massekulturen er tilbage. Man kunne også kalde det mainstreamkulturen, men uanset hvad: Tendensen til, at vi gør det samme som vores nabo, når det handler om musik, film, tv, bøger, kunst i det hele taget.
Siden internettet har fortællingen ellers været en anden, altså at vores kulturforbrug og virkeligheder er blevet langt mere fragmenteret, end dengang hvor massemedierne sad på flæsket, og alle så MTV og Boogie listen og TV Avisen hver dag. Men internettet har også med tiden fået det indre flokdyr frem i os alle sammen og fået os til at kopiere det, alle de andre gør. For eksempel at købe en billet til The Minds of 99 i Parken.
På mange måder er det ret vidunderligt, at et rockband rent faktisk formår at samle så mange mennesker i 2023, hvor rocken mest af alt er reduceret til en subkultur, og hvor det at spille sin egen musik på instrumenter virker fuldstændig bedaget. Som skærmmennesker har vi mere end nogensinde brug for at have den slags store kollektive oplevelser ude i den virkelige verden.
Lige om lidt spiller Nik & Jay fire gange i streg i Royal Arena, og i USA har den ekstreme efterspørgsel på Taylor Swift-billetter fået systemet til at brase sammen. Og det er jo egentlig meget godt. I hvert fald bedre end at ingen vil til koncerter. Samtidig kan jeg personligt ikke lade være med at sidde tilbage med en lidt ærgerlig fornemmelse af, at vi burde gøre noget andet, så vi ikke allesammen ender med at lytte til den samme musik, de samme podcasts og se de samme serier.
I musikbranchen forlyder det på vandrørene, at det siden corona er blevet sværere at være musiker i mellemlaget, men til gengæld nemt at sælge koncertbilletter for store mænd som Tobias Rahim. Tesen er, at vi bare vil have noget, vi ved, der virker, når vi går ud. At vi er blevet mindre risikovillige og mere konforme efter krisen. Det er godt for mainstreamkulturen, men mindre godt for det, der ligger udenfor. Om det virkelig er pandemiens skyld eller internettets eller noget tredje er nok svært at sige klart, men det ville være en skam, hvis det viser sig at være rigtigt. Faren er, at vi glemmer at se, lytte og læse ting, som muligvis er sindssyge for de fleste, men helt rigtige for os selv.
/Thomas Balslev
Ikke den Dylan
Sommetider har man et så godt navn, at man bliver nødt til at blive kunstner. Og med den amerikanske singer/songwriter Dylan LeBlanc er der, som du sikkert kan se, ikke rigtig nogen vej udenom. Han er egentlig ret undertippet ude i den store verden, men har udgivet musik siden 2010 og fik hul igennem med sit album ‘Cautionary Tale’ fra 2016, der nok bedst kan beskrives som cinematisk countryrock. Titelsangen på den plade er vidunderlig, men det er hans allernyeste single ‘Coyote’ også. Båret af hans lyse og nasale og meget luftige vokal viser LeBlanc præcis, hvordan man bringer den amerikanske folk/country-tradition til torvs i 2023. Hvis niveauet holder, er der en meget smuk plade på vej den 20. oktober.
/Thomas Balslev
Papilotten kommer igen
Den populære DR-serie ’Carmen Curlers’, der er inspireret af historien bag papillotten, er tilbage med sæson to 15. oktober. Da sæson et sluttede, var Carmen Curlers-fabrikken netop blevet en realitet. I anden sæson drømmer hovedpersonen Alex Byvang om at sælge produkterne til hele verdenen, og her melder et amerikansk kosmetikfirma sig på banen. Alex bruger al sin energi på, at det amerikanske salg skal gå godt, og mens han knokler med salget, må hans ansatte Birthe tage sig af en alvorlig arbejdsulykke på fabrikken. På hjemmefronten går det heller ikke super godt for Birthe, hvis ægteskab med Jørgen hænger i en tynd tråd, og det bliver sværere og sværere at balancere arbejde og familie.
/Frederikke Hinsby
Hønsetærter
Hvis man har været barn i 00’erne, har man helt sikkert set ’Flugten fra Hønsegården. Den blev et kæmpe hit, og er den bedst indtjenende stop-motion-animation nogensinde. Siden er den fuldstændig forsvundet, og jeg havde selv glemt alt om den indtil jeg opdagede, at den kommer på Netflix på lørdag. Hvis det ikke ringer nogen klokke, tager vi lige en genopfrisker. På en gård drømmer hønsene om et bedre liv, en for en bliver de nemlig lavet til tærter. Det vil den smarte høne Ginger ikke vil være med til, og hun planlægger derfor et flugtforsøg over hegnet. Der er bare det lille problem, at høns ikke kan flyve. En dag kommer den genmodificerede amerikanske hane, Rocky, dog til hønsegården, og han kan måske lærer dem at flyve.
Kun små 23 år efter bliver ’Flugten fra Hønsegården’ efterfulgt af en 2’er, så man kan jo passende varme op ved at gense den gamle.
/Frederikke Hinsby
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Det har været en dejlig uge på Heartbeats. Igen i år er vi nomineret i hele tre kategorier til Prix Audio, og det er særligt glædeligt, at det er for meget forskellige projekter.
Det er også fantastisk, at vi er nomineret i de to kommercielle kategorier, da det er en del af vores forretning at lave sponsorerede podcasts, og vi gør os umage for at lave et produkt, som både giver lytteren og sponsoren værdi.
Det lykkedes blandt andet hos To Sultne Piger, hvor Jacobsen har været en fremragende sponsor fra start, hvilket altså har kastet en nominering i kategorien ’Bedste kommercielle samarbejde’ af sig. De er også med nu i den nye sæson, vi netop har taget hul på dette efterår. Vi starter med to sær-afsnit i London. Du kan høre det første nu.
I en anden boldgade er vi også nomineret i kategorien ’Årets Branded Content’ med podcasten ’Skærmbarn’, som vi har lavet i samarbejde med Børns Vilkår. Det er en podcast, der uden fordomme og formaninger forsøger at guide os forældre i et af tidens mest diskuterede emner: Hvor meget skærm er for meget?
Ditte Giese er den fremragende vært, og du kan høre den her.
Sidst, men ikke mindst, er vi nomineret med de to (noget utraditionelle) detektiver Mathias og Emil og deres podcast ’Mysteriebussen’. Vi vil gerne eksperimentere og give unge talenter chancen, og det er altid fedt, når det belønner sig, som det har gjort med denne nominering i kategorien ’Årets Comedy/Satire’.
Du kan høre den her.
