Har du hørt om Ibi Pippi? Nej, det tænkte jeg nok. Hen er en dansk kunstner fra Midtjylland, som er lidt overset – muligvis af gode grunde. Men fredag i forrige uge stod Ibi Pippi så bag en happening på Museum Jorn i Silkeborg, der hurtigt fik opmærksomhed, idet hen vandaliserede et af Asger Jorns mest kendte værker ‘Den foruroligende ælling’. En slags happening altså, eller en ‘dobbelt modifikation’, som hen selv kaldte det.
Ibi Pippi påklistrede nemlig et billede af sig selv på maleriet og gav det en signatur med tus – som kommentar til, at Jorn i 1959 selv lavede værket ved at overmale et andet maleri og kaldte det en modifikation. Så langt, så godt. Ibi Pippi mener nu, at der er tale om et værk af Ibi Pippi, og ja, we get it, men lad os være ærlige her: Det er simplethen for åndssvagt.
For det første: Tag dig nu sammen, og lav din egen kunst. For det andet: Hvorfor skal kunstnere ødelægge ting for at lave ny kunst? Her tænker jeg især på den irriterende, men dragende buste-sag fra Kunstakademiet, som i den her sammenhæng altså falder i samme vandalisme-kategori (“rematerialisering”, folks! Glem det aldrig). I ødelægger jo mere, end I skaber med den her strategi.
Og til sidst: Det er den her slags hændelser, der for alvor kan give næring til rindalismens opblomstring. Som kunstner har man ekstremt gode betingelser herhjemme, men man risikerer at sætte privilegierne over styr, når man ter sig som et pattebarn, der får for lidt opmærksomhed. Man skider simpelthen i egen rede her, og det lugter rigtig dårligt.
Det eneste positive, der er at sige om hele denne misere, er, at Ibi Pippi faktisk vedkender sig hærværket, og på den måde anerkender, at kunst og kriminalitet godt kan være det samme. I sidste ende er det dog mest sandsynligt, at eftertiden vil anse ‘dobbelt modifikationen’ for at være en simpel parentes i Jorns værkhistorie. Det gør man nok klogt i. Ibi-oti kunne man kalde det.
Af Thomas Balslev
Skolen fra helvede
Det kom ikke just som et chok, da der har været mange af den slags historier fremme før, men TV2’s dokumentar, ’Herlufsholms hemmeligheder’, var alligevel en barsk oplevelse at se. Vi har vel altid haft på fornemmelsen, at (visse) rige mennesker er dårlige mennesker, men her fik vi slået fast med syvtommers søm, at eliteskoler bruges af overklassen til at lære deres børn at bære en vis afstumpethed videre med sig i livet. Det værste var næsten, da forældre, der modtog klager over deres børns vold og krænkelser, forsvarede barnets vold med, at de faktisk også selv blev slået, da de begyndte på skolen, så nu var det deres tur. Sikke dog et shitshow af en skole.
Af Ditte Giese
Nyt liv til stadionrocken
Stadionrocken har haft trange kår de senere år, hvor bands som Radiohead har forvildet sig så langt væk fra opskriften, at det næsten ikke giver mening at tale om længere. Bevares, bands som Foo Fighters er stadig populære på festivaler, men voldsomt interessante rent kunstnerisk er de ikke (min ydmyge holdning).
Nu kommer Arcade Fire så med, hvad der ligner nyt håb for både genren og dem selv. De har også tidligere spillet sig ud i helt andre hjørner af musiklandskabet, men med deres nye storladne album, ‘WE’, har de alle muligheder for at vække de store følelser helt ned til de sidste koncertrækker.
Af Emil Norsker
Russisk operasatire gengiver Putins undertrykkende regime
Dmitrij Sjostakovitjs anmelderroste opera bygger på den russiske forfatters Nikolaj Gogols satiriske, humoristiske og systemkritiske fortælling ’Næsen’ fra 1836. Dmitrij Sjostakovitjs opera ’Næsen’ er en fortælling om et grotesk og grusomt mareridt i et korrupt klassesamfund, hvor lovløshed og undertrykkelse hersker. Næsens ejermand, bureaukraten Kovaljov, opdager, at hans meget værdifulde næse er væk. Hvad sker der med et menneske, der pludselig mister deres status og fundament i samfundet? Den højaktuelle opera spiller 1. maj – 1. juni i Operaen i København.
Af Veronica Magaard
Det bedste fra Heartbeats
Udvalgt af Emil Norsker
Mange har længe efterspurgt Thomas Balslevs klummer om far-livet. Og nu er han heldigvis endelig tilbage fra barsel. Hvordan det er at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan du læse her:
Sommeren er højsæson for loppemarkedet, hvor der er gode muligheder for at købe gemte skatter – og en masse bras. Kræmmer-Erik kender ved, hvad du skal gøre, og han giver her sine bedste råd.
Du vil egentlig gerne hjælpe, men uden at vide det kan du ende som såkaldt muldyr for kriminelle. Hvordan det kan lade sig gøre, fortæller 18-årig Louis til Ditte Lynge her.
Hvornår er børnene klar til at kaste sig ud i den brølende storbytrafik? Vi bryster os af at være en cykelnation, men der er færre, der gider eller tør bruge cyklen. Ditte Giese skriver om problemet her.
