Mikrobryggerier stormer frem: ”Kvalitet tager tid at lave. Det kan vi, fordi vi ikke er en stor producent”

Du har måske spottet æblefyldte cykelkurve på vej hjem fra arbejde. Det kan også være, at du har set en fuldvoksen mand stå og ryste et blommetræ. Det er ikke så mærkeligt, som det kan lyde, for der er kommet flere mikrobryggerier til, og her insisterer bryggerne på at kræse om deres produkter, og mange af dem går selv på frugtjagt.

Vinavlen er en forholdsvis ny bedrift i Danmark. Først i 2006 blev vi EU-godkendt som geografisk vinområde. Det er der særligt to grunde til. Dels er det klimaændringerne, der har medført højere temperaturer. Dertil er der kommet nye druesorter, der trives i de danske vejrforhold med korte sæsoner.

”Når man snakker mikrobryggerier, er der en helt særlig mentalitet. Vi er ikke konkurrenter de forskellige bryggerier i mellem, vi arbejder sammen. Vi sælger også andre øl-brands her i vores bar. Det handler om kærligheden til produktet. Det er vigtigere end at tjene penge. Vi er en del af et større fællesskab for passioneret bryggere,” forklarer Nanna Melchior Arvedsen, der er COO (Chief Operating Officer) i mikrobryggeriet, ÅBEN.

I 2000 var der tolv danske ølbryggerier. Det tal er nu steget til 242. Bare sidste år åbnede der fjorten nye bryggerier. Men også på vinfronten er der fremdrift. I dag findes der 1100 danske vinavlere, hvoraf over 100 af dem er erhvervsregistrerede. Og tallet stiger fortsat, ifølge Foreningen Dansk Vin. De mener, at stigningen passer overens med en stigende efterspørgsel på dansk vin.

Rama Pryce er en af dem, der har hygget med hjemmebryg i ti år, men som nu vil ekspandere fra vennernes køleskabe til det københavnske marked.

”Det, man får, når man smager produkter fra os små producenter, er et rent produkt. Kvalitet tager tid at lave. Og det skal tage tid at lave, for det bliver bedre af det. Det kan vi gøre, fordi vi ikke er en eller anden stor producent, der skal ramme en bestemt indkomst,” forklarer Rama Pryce.

Pom´ Nat

Ved søerne på Nørrebrogadesiden sidder Rama Pryce iklædt hvid skjorte og med en pose æbler i hånden. Når han får fri som stakeholder manager i medicinalvirksomheden, Sanofi, plukker han æbler i sommerhuset ved Vejby Strand. Det var der, det hele startede. Han plantede 45 æbletræer, og det blev roden til det æbleeventyr, der nu er ved at gå i opfyldelse. 

”Jeg har altid elsket æbler. Og jeg havde lyst til at skabe et eller andet ud af dem. Det startede med cider. Den første produktion blev ikke så god. Det var kun min allernærmeste familie, der var søde nok til at smage på det. Ens barn, synes man jo altid, er fantastisk. Men det var ikke en særlig fantastisk baby dengang for ti år siden,” griner Rama Pryce. 

Efter et par år begyndte cideren at blive så lækker, at vennerne også var villige til at smage. Nøglen er tålmodighed. Han bruger en metode, hvor æblesaften vildgærer. Det giver en lang gæringsproces, hvor dufts- og smagsaromaerne bibeholdes uden behov for tilsætningsstoffer. Der går cirka tre måneder fra æblerne plukkes og presses, til saften er klar og kan komme på flaske, hvor den eftergærer, og boblerne dannes.

En smuk aften i sommerhuset i en lettere æbleros havde Rama Pryce besøg af tre venner, Mikkel Egelund, Victor Monchamp og Rasmus Rømer Lausen. Victor Monchamp, der er fra Frankrig, ejer vinhandlen, Paris90, på Østerbro. Sammen fandt gruppen på at tilføje druer til den læskende æbledrik, der gav den nye dimensioner. Nu laver de fire venner en hybrid mellem cider og vin. Pom´ Nat hedder brandet. En sammentrækning mellem Pet Nat (forkortelse af Pétillant Naturel), der dækker over vin, der er lavet på naturlig gæring, og pome, der betyder æble på fransk.

”Vi blander frisk druemost fra Frankrig med det bedste fra Danmark, æbler. Lige nu får vi æbler fra nogle skønne mennesker i Korsør, der selv plukker æblerne, og så presser og blander vi dem med druer fra blandt andet Gamay. Intet er sprøjtet. Alt er naturligt. Det er den hybrid, vi har raffineret, og det er den, som vi nu vil have ud til andre. Mousserende frugtvin, kan man kalde det. 100 procent pure nature,” siger Rama Pryce.

Væk i æbleland

Det har været et perfekt æbleår, og i de næste to måneder er der rigtig gode æbler at finde i det danske vildnis, så Rama Pryce og resten af teamet skal bruge alle weekenderne hen over efteråret på at klargøre frugt, så han kan lave saft.

”Min kære kone plejer at sige, at jeg forsvinder væk i æbleland, når sommeren er forbi,” siger han.

Og det ser ikke ud til, at arbejdstiden bliver mindre, for der er rift om flakskerne, når de holder prøvesmagninger.

”I starten smagte det superdårligt, så der kom mange afbud til den årlige sommerfest i Vejby. Men nu er det virkelig lækkert,” griner Rama Pryce. 

De fire venner regner med, at flaskerne kan spottes i butikker og restauranter i løbet af foråret. Lige nu går tiden med at besøge deres lejet lade. Her vasker de æbler, presser dem og kaster dem ned i 1000 liters-tanke. 

De har delt gavmildt ud af de nytænkende dråber til andre folk fra branchen, og smagsdommen har været god.

Drømmen er at kunne have Pom´ Nat som en hobby, hvor der også er lidt indtjening, så de fire herre kan bruge endnu mere tid på at mixe æbler og druer til nysgerrige vindrikkere. De vil gerne lave et produkt, der slår benene væk under folk.

Poor Chance Winery

I en andelsvilla i Nordvest står der et skur i baghaven, hvor man finder de tre gutter, Casper Poulsen, Daniel Colunga og Søren Mellemkjær, der, ligesom Rama Pryce og vennerne, er passioneret omkring vin. 

På vej hjem fra en familietur i Jylland cyklede Casper Poulsen forbi en æbleplantage i Lejre. Her boede Lars Olsen, der lavede cider. Casper Poulsen inviterede sig selv ind. De faldt i snak, og det endte med, at de sad og drak under træerne i flere timer. Med to høje promiller fik han lov til at leje sig ind på gården og betale i vin, for pengene var små. Ti procent af de færdige flasker.

”Jeg sad i hans æbleplantage i fem timer, og der drak jeg mig pissefuld og hørte om alt, hvad han gik og lavede. Jeg forelskede mig i hans sted og hans historie, og det var efter det besøg, at jeg fik lyst til at producere i en lidt større skala,” fortæller Casper Poulsen. 

I 2021 istandsatte han sammen med vennen, Søren Mellemkjær, skuret i sin baghave og rykkede produktionen ud ved siden af gyngestativet. 

Siden er der kommet en ekstra mand til, Daniel Colunga. Han fungerer som grafisk designer, plukker, cykelbud og sælger. Men de har alle tre fuldtidsjobs ved siden af. De drives ikke af penge, men af passion. Drømmen er, at de kan tjene en månedsløn om året, så de kan holde lidt fri fra 37-timersjobbet.

Casper Poulsen elsker naturen. Han er tit ude og plukke. Senest har han været på rov efter vilde blommetræer i Frederikssund. Når han finder et frodigt træ, smider han en presenning under det, hvorefter han ryster, til blommerne falder ned. Det er nu fem måneder senere blevet til en skøn blommevin. 

Poop-vin til Noma         

”Vi hedder Poor Chance, og det er jo lidt det her med, at det er ret poor chance-agtigt at cykle rundt med vinen og banke uanmeldt på døre. Navnet er lidt selvironisk. Vi startede jo bare som to venner, der godt kunne lide frugtvin. Vi havde ingen forudsætninger for at lykkes,” forklarer Casper Poulsen.  

Det var dog ikke helt nemt at aflæse firmaets navn på de første flasker. 

”Jeg gik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og skulle lave en designopgave, hvor folk udefra kunne sende opgaver til skolen. Her faldt jeg over Casper og Sørens vin-labels. Det lignede, at der stod poop på deres flasker. De manglede simpelthen så meget hjælp, at jeg fik vildt meget lyst til at kaste mig over deres design,” siger Daniel Colunga.

Det var sådan, at han endte med at blive en del af vindrengene, som de kalder sig selv. De har mange visioner, og det har de altid haft. Men det går lidt bedre med at sælge, nu hvor Daniel Colunga er blevet en del af det lille Nordvest-firma. 

”Det første Søren og jeg gjorde, dengang med de grimme labels, var at tage ud til Noma. Vi tænkte, at det da ville passe perfekt ind i deres koncept. Men man kommer ikke bare lige forbi Noma og snakker med chefen. Der er mange led. Og der er nok et eller andet kontor ude hos dem, der er proppet med 500 vinflasker. Vi har stadig ikke hørt fra dem,” griner Casper Poulsen.

Nu sigter de efter et lidt andet klientel. Det skal være uprætentiøst og lokalt. Når vinen skal fragtes rundt i de københavnske gader, sker det på gutternes elskede ladcykel, Long John. Ofte er det Daniel Colunga, der træder pedalerne. Han elsker at snakke med kunder og svinger gerne hjem forbi dig, hvis du bestiller en vin via deres Instagram. 

”Det er hyggeligt at snakke med dem, man leverer til. Og det er bare federe at komme på cykel end i en eller anden stor varevogn, der fylder hele cykelstien. På et tidspunkt cyklede jeg på Nørrebrogade, og så så jeg Minnas Kaffebar. Jeg havde et par flasker i rygsækken, så dem gik jeg ind og afleverede. Minna smagte på det, og nu leverer vi til kaffebaren,” fortæller Daniel Colunga.

De mange cykelture går fint i hånd med deres grønne ambitioner. De ønsker sig et par solceller til det lille skur, så de kan blive selvkørende og gå i nul i forhold til el. Drømmene er mange, men en stor pose penge er ikke nødvendigvis en af dem.

Ville I sige nej, hvis I blev tilbudt en million for at masseproducere jeres vin?

”Ja, det gider vi slet ikke. Vi er faktisk blevet kontaktet af Løvens Hule, men det er jo slet ikke den vej, vi skal. Vi vil have lov til at lege og eksperimentere. Vi gør det ikke for at tjene penge. Vi gør det af lyst,” fastslår Casper Poulsen.

ÅBEN

I en lidt større kaliber finder man ÅBEN. Det er et af de mikrobryggerier, der har gjort øl til en levevej.

Blandt massive tanke og slagter-skinner sidder ÅBENs COO (Chief Operating Officer), Nanna Melchior Arvedsen, med en friskbrygget Crispy lager-øl i hånden. En typisk dag på kontoret for den unge COO. De startede småt i Kolding på founder og CEO Philip Hulgaards barndomsgård tilbage i 2017, men nu driver de fire steder spredt over det jyske og sjællandske landskab. 

Den tidligere CBS-mand Philip Hulgaard vidste ikke noget om øl, men han havde lyst til at skabe noget, der bragte folk sammen. På en rejse med vennen, Johannes Karstoft, drak de en masse øl, og det satte gang i sjove ideer. De blev enige om at brygge lidt i stalden derhjemme. Det tog 60 forsøg, men den enogtressende gang ramte vennerne plet, og det blev til den første øl. 

Efter et par år tog Philip Hulgaard toget til København, hvor han forelskede sig i den fredede slagterbygning i Kødbyen, hvor ÅBEN hidtil har haft deres pop-up-bar om sommeren. Men nu skal der tappes på glassene hele året rundt. Ombygningen har taget tid, men byggepladsen er endelig blevet forvandlet til et sted for tørstige gæster. Man kan allerede nu komme forbi til en slurk, og den 25. november klokken 16 bliver der afholdt en grand opening lanceringsfest, hvor der vil være mad, dj, silent disco mellem tankene og øldrikning direkte fra tap.

Åbenhed er vigtigt

Der summer af liv omkring baren i det gamle slagterlokale. Her går gæsterne side om side med de arbejdende bryggere. 

”Det hele handler om åbenhed. Hele vores værdikæde er jo lige her. Vi laver øllen her, og den bliver også drukket her. Vi går meget op i, at det skal være så lokalt som muligt. Og vi inviterer gerne folk til at være en del af processen. Det er også derfor, at man nu kan nyde en kold øl midt på bryggernes arbejdsplads,” siger Nanna Melchior Arvedsen.