Den svenske YouTuber Felix Kjellberg, bedre kendt som PewDiePie, som for nylig annoncerede, at han ville trække stikket for en periode, kan holde 2020-fri med god samvittighed.
At lave dansk dab-radio for Loud behøver han nok heller ikke tænke på lige foreløbigt, tyder nye tal fra OnBuy.com på. Den internationale handelsplatform har ved hjælp af et online-analyseværktøj fra Sellfy udregnet, hvor mange penge verdensstjernen har tjent på at reklamere og sælge merchandise i det forgangne år.
Og det er ikke så lidt. Alene i september tjente svenskeren mere end 60 millioner kroner på sin forretning, hvilket gør måneden til den mest indbringende for ham i 2019. Det skyldes formentligt, at det netop var den måned, han begyndte at filme, at han spillede det populære computerspil Minecraft.
LÆS OGSÅ:
Derudover modtog PewDiePie en betragtelig pris fra YouTube.com for at have rundet 100 millioner subscribers til sin kanal. Da han pakkede prisen ud i en video, gav det alene 43 millioner visninger.
Den mindst indbringende måned for PewDiePie var november, hvor han måtte nøjes med at tjene cirka 25 millioner kroner. I alt tjente han 70.740.630 dollars på reklamer og merchandise i 2019, svarende til 479.867.518 kroner, altså lige under en halv milliard.
PewDiePie bor i Storbritannien sammen med sin kone Marzia Bisogning Kjellberg, som kommer fra Italien. Hvad parret skal spendere deres pusterum fra internettet på, er der indtil videre ingen meldinger om.