Niels Overgaard: Bøvl, besvær og sygdom er en del af livet. Lev med det, fristes man til at sige

Den romerske slave Epiktets 2.000 år gamle filosofiske tanker er blevet moderne igen. Derfor kommer hans håndbog nu i en ny oversættelse. Niels Overgaard, forfatter til bestselleren ’Det hele handler ikke om dig’, har skrevet forordet, du kan læse her.

Omtrent hver dag i mit liv forholder jeg mig til de stoiske filosofiske principper og reflekterer over, hvad de betyder for mig den givne dag. Og det er ofte en frigiven slave ved navn Epiktet, som levede ved Middelhavet for 2.000 år siden, der giver mig gode råd.

Hvis jeg forfalder til at have lidt ondt af mig selv, kan jeg tænke på, hvordan han i et svar til en af sine elever siger, at hvis ikke man kan lide de forudsætninger, som knytter sig til et menneskeliv, så er man velkommen til at forlade det.

Bevares, det lyder måske en smule uproportionelt sådan at gå fra småklynk over en dårlig nats søvn til den altid foreliggende mulighed for selvmord, men jeg oplever en mening med den måde at se verden på.

Når Epiktet sætter tingene på spidsen, kan det få hans pointer til at virke radikale. Men det gør det også befriende let at forholde sig til dem. Således er mit udgangspunkt efter årevis med daglige stoiske refleksioner blevet til, at det aldrig er synd for mig. Jo, jeg kan sagtens forestille mig situationer, hvor det rent faktisk kunne være synd for mig i en eller anden forstand, og det sker også hyppigt, at jeg svigter mit udgangspunkt.

Men det væsentlige for mig er, at synspunktet, at det aldrig er synd for mig, er blevet det udgangspunkt, jeg vender tilbage til, når jeg har været ude af balance. Og det er i høj grad Epiktets fortjeneste.

Vi skal nemlig ikke gøre os til ofre for omstændighederne, ville Epiktet sige, og det er en vigtig pointe, synes jeg, også i vores tid.

Vi lever i et land og i en tid, hvor vi på den ene side aldrig har været rigere, friere og sikrere, og hvor det på anden side, når man orienterer sig i den offentlige debat, kan virke som en konkurrence om, hvem det er mest synd for.

En af bivirkningerne ved at læne sig op ad Epiktets livsopfattelse er, at den tendens til offergørelse kan forekomme en smule latterlig. Når man oplever de mest privilegerede mennesker i verdenshistorien konkurrere om, hvem det er mest synd for, kan det synes som en hån mod de mange flere mennesker, der lever under meget værre vilkår andre steder på planeten.

Jeg kommer til at tænke på Monty Python-sketchen, hvor fire velstående, midaldrende mænd med stadig mere groteske historier overgår hinanden i at have haft den værste barndom. Her er vi omtrent midtvejs i debatten, hvor de fortæller om deres respektive barndomshjem:

A: ”Vi blev smidt ud af vores hul i jorden. Vi var nødt til at bo i en sø.”

B: ”I var heldige, I havde en sø; der var 150 af os, der boede i en skotøjsæske midt på vejen.”

C: ”En papboks?”

B: ”Ja.”

C: ”I var heldige. Vi boede i tre måneder i en sammenrullet avis i en septiktank.”

Barndomseksemplerne eskalerer videre ad dette absurde spor i de britiske komikeres sketch. Dialogen er et glimrende billede på et samfund, der for hvert problem, vi får løst, synes at opfinde to nye. Derfor formår vi ikke i tilstrækkelig grad at omsætte velstandsstigningen til lykke. Offerpositioneringen er, som jeg ser det, en del af forklaringen.

I det spørgsmål ser jeg sammenhænge mellem Epiktet og stoikernes verdenssyn og så eksistentialisterne, som havde deres storhedstid i det 20. århundrede.

En central pointe i deres filosofi var nemlig, at vi hver især er kastet ind i en brutal og meningsløs verden, og at det er op til os selv at skabe vores vej og mening. I den forståelse af verden har ingen af os bedt om at blive født. Ingen af os har som udgangspunkt fortjent hverken mere eller mindre end andre. Vi bliver født ind i nogle omstændigheder, som vi ikke i en eller anden moralsk forstand har fortjent, hvad enten disse omstændigheder er gode eller dårlige.

Derfor ville det i mit verdenssyn være totalt latterligt, hvis jeg mente, at jeg på en eller anden måde skulle have fortjent at blive født i et af verdens rigeste og tryggeste lande på et historisk gunstigt tidspunkt. Og ud fra det verdenssyn kan jeg heller ikke tillade mig at klynke, når der sker noget svært i livet, og give det prædikatet ’ufortjent’. Bøvl, besvær, ulykker, tab og sygdom er en del af livet. Lev med det, fristes man til at sige.

Her bliver valget et centralt begreb for både eksistentialister og stoikere: Vi kan ikke altid vælge, hvad der sker os, men vi kan altid vælge, hvordan vi forholder os til det. Der findes en uendelig frihed, som ingen kan tage fra en, hvis man formår at omsætte denne erkendelse til handling. Det er en af de mest centrale pointer hos Epiktet.

Opgaven er at frigøre sin lykke fra de ydre omstændigheder, som alligevel ikke har magt til for alvor at gøre en lykkelig, og i stedet fokusere på, hvordan man forholder sig til de omstændigheder, man nu engang befinder sig i.

Jeg har gennem en årrække, vel fem-seks år efterhånden, forholdt mig til de stoiske principper dagligt og forsøgt at benytte dem i mit liv, men jeg vil understrege, at jeg, trods mine ihærdige forsøg, er meget langt fra at være en ideel stoiker. Der har faktisk endnu ikke været en eneste dag, hvor jeg mener, at jeg fuldt ud har levet op til de stoiske principper.

Derfor kan jeg heller ikke berette om, hvordan det er at leve som en stoisk vismand. Til gengæld kan jeg sige en del om, hvordan det er at bruge principperne som kompas i en ret normal moderne tilværelse.

På trods af min enorme fejlbarlighed og manglende evner og dedikation til at følge filosofien til fulde, så har stoicismen medført ret markante forskelle i mit liv. Størst er måske den indvirkning, som stoikernes tanker har haft på de negative udsving i mit humør og min trivsel. I årene inden jeg dedikerede mig til den stoiske filosofi, var jeg gennem en række depressioner. Siden har jeg ikke haft en eneste. Min erfaring er, at stoicismen har taget bunden af mine humørmæssige udsving, så de hverken er så hyppige eller så dybe som tidligere.

Med støtte i filosofien har jeg indtil videre formået at stå imod, når depressionens grå skygge har trukket i mig. Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke tror, at jeg har været hårdt ramt af depressioner i forhold til så mange andre, og at jeg aldrig har haft behov for medicinering.

Jeg tror med andre ord ikke, at min biologi på det område er mig en særlig stor modstander i forhold til, hvad nogle mennesker oplever. Derfor vil jeg ikke påstå, at stoicismen skulle være et generelt vidundermiddel mod depressioner, eller at psykisk syge mennesker bare burde tage sig sammen. Slet ikke. Vi har alle forskellige forudsætninger, og mine erfaringer er ikke nødvendigvis gældende for andre.

Fra mit dybt subjektive perspektiv så har det stoiske tankegods dog været en uvurderlig hjælp med hensyn til at tage bunden og hyppigheden ud af de negative humørsvingninger. Et oplagt spørgsmål er så, om filosofien – ligesom medicinering kan medføre – også har taget toppen af mine humørsvingninger? Det er sværere at svare på. Ikke mindst fordi jeg har svært ved at adskille det gode, jeg har fået fra stoicismen, fra en måske naturligt større ro; den slags ro og perspektivskifte, der følger med aldring og børn.

Jeg bliver nok mindre glad for, at min yndlingsfodboldklub vinder en kamp, end jeg gjorde tidligere. Til gengæld kan musik, film og bøger samt mine nære relationer røre mig dybere end tidligere. Så min personlige konklusion er nok, at de mindre vigtige ting har fået reduceret deres magt over mit humør, mens de, jeg betragter som vigtige, stadig kan opløfte mig. Foretager jeg en samlet opgørelse over, hvorvidt den stoiske filosofi har været et positivt bidrag til mit liv og min lykke, er svaret ubetinget ja. Og jeg er overbevist om, at filosofien har meget at tilbyde verdenshistoriens mest privilegerede mennesker. Derfor er jeg også glad for at have en lille finger med i bogen Stoiske leveregler, for Adam Schwartz’ og David Blochs nyoversættelse af Epiktets håndbog og deres forbilledligt klare introduktion til stoicismen er et suverænt bidrag til udbredelsen af de stoiske idéer i Danmark.

Find mere om
Footer graphics