Hvad er din score-ret?
“Min score-ret er glaserede beder. Bederne serveres med urte-mayo, smørstegt sortkål og græskarkerner og feta på toppen. Egentlig har jeg aldrig gået op i mad på dén måde. Mad fyldte heller ikke i mit barndomshjem, det var ikke noget, vi snakkede en masse om. Min mor er vegetar, og jeg er vokset op med måltidskasserne fra Aarstiderne. Når min mor ikke var hjemme, købte min far et kæmpe stykke kød, og så skulle vi spise en stor bøf og tale om følelser. Jeg har altid haft det lidt sådan, at jeg syntes, ‘fine dining’ var lidt snobbet. Hvad er en god vin overhovedet? Men så blev jeg ældre og fik lige pludselig sådan en, ‘det er fandme fedt, når noget smager ordentligt’. Jeg er totalt faldet i fælden med naturvin og små retter.”
Hvordan stødte du selv på retten?
“Vi er en masse venner, der altid står inde på sektion 12 i Parken og ser FCK. To af dem havde en restaurant, som de var nødt til at lukke under corona. På et tidspunkt blev der et lokale ledigt i Nordvest, hvor jeg er opvokset, og så spurgte jeg, om vi ikke skulle åbne et sted. Det blev til ‘Fire Tyve’, og vi har lavet alt selv, fra gulvet til menuen. Jeg fik lidt af en mad- og vin-uddannelse af mine to venner, der er kokke. Og på et tidspunkt læste jeg så en undersøgelse om, at mænds hjerner ikke rigtig udvikler sig, når frontallapperne først er vokset færdig. De mister ligesom evnen til at lære nye ting. Jeg blev 27 år og tænkte, at inden det skete, det med frontallapperne, så var jeg nødt til at lære nogle husmor-tricks. Vi havde ‘glaserede beder’ på menukortet på restauranten, og jeg syntes, det smagte virkelig godt. Jeg tænkte, at den skal jeg da kunne lave, og så gik jeg i oplæring i køkkenet.”
Hvem har du scoret den med?
“Da jeg havde lært at lave retten, scorede jeg alle mine venner med den. De var sådan: “Wow, har du lavet det!?” Meget søde. De forventede ikke så meget af mig. Mange af dem sagde, at de slet ikke savnede kødet, og det er jo virkelig sådan en hulemands-kompliment. Jeg tror, at de var imponerede, fordi det er en simpel ret, men der er alligevel mange steps i den. Og så lyder det sejt, det man laver: at reducere en æblemost, lave en sirup og glasere bederne. Nogle fede ord, der får folk til at tro, at man er mere professionel, end man er. Der er noget retorisk blær i retten. Retten har også et overraskelsesmoment. For hvis du bare kigger på en bede, er den jo pissegrim. Men hvis man laver den ordentligt, bliver den smovset og lækker. Jeg scorer med smovs. Jeg mangler bare at gøre det på en rigtig date.”
Hvorfor virker den?
“For det første fordi der er nogle fede teknikker i den, som jeg jo har lært af kokken på Fire Tyve. Og så har retten nogle virkelig flotte farver. Der er sortkålen, de røde og gule beder og den hvide ost.”
Det er noget særligt at lave mad til andre – hvilken følelse står du med, når du laver din score-ret til nogen?
“Det er hyggeligt. Der er ikke rigtig noget pres, for hvis det går galt, er det bare sjovt. Jeg føler mig enormt nyttig, når jeg laver mad til folk. Og folk bliver jo altid virkelig taknemmelige over, at der er nogen, der tager sig tid til at lave mad til dem. Det er noget, der er kommet i mit voksenliv, det med at holde middage. Invitere nogle venner over og gøre noget ud af det. Æstetikken i det kan jeg godt lide. Man kan gå og rette på tallerkenerne og lave sin egen lille hjemme-restaurant med verdens bedste publikum, ens venner.”
Hvad er det sådan en middag kan?
“En middag giver en særlig ro. Selvom jeg stadigvæk elsker at gå på druk, kan det være lidt mere voldsomt. Alle giver helt slip, og samtalerne handler tit om ingenting. Men når man sidder og spiser en middag sammen, som nogen har brugt tid på og gjort sig umage med at lave, så kommer der en næsten højtidelig stemning og respekt over bordet, som er virkelig fed. Det er lige før, man beder en bordbøn. Det er nede på jorden, man sidder bare der med nogle gode venner og er samlet om et eller andet lækkert. Men uanset hvordan maden smager, skaber middagen et ret fedt rum til at snakke sammen, sådan lidt mere nede på jorden. På en eller anden måde bliver det et stort orgie. Det smager godt, vinen er lækker, det er lidt som at have sex, haha. En middag er det tætteste jeg kommer på at knalde med alle mine venner.”
Blå bog
August Høyen Rasmussen. Sanger, sangskriver og medejer af restaurant og vinbaren Fire Tyve. Aktuel med singlen ‘Alting Går Itu’ og med en danmarksturne, der kulminerer i en udsolgt koncert på Store Vega 10. februar.