Det startede med små YouTube-videoer og et par musikvideoer. Men der var en spirende fornemmelse af, at noget stort var på vej, så kameraet forblev tændt. Så fulgte syv års optagelser. Og nu er der en spritny biograffilm, ’7 Years of Lukas Graham’, hvor instruktør René Sascha Johannsen har fulgt i hælene på nyere tids største danske musiksucces, Lukas Graham, og deres eventyr verden rundt.
Det er mest frontmand i bandet, Lukas Graham Forchhammer, der er blevet filmet under sine op- og nedture. Lukas Forchhammer er ellers kendt som en rimelig pressesky type. Så hvordan er det lykkes instruktøren at være med helt tæt på og i årevis? Vi er med, da graviditetstesten er positiv. Når Lukas bryder grædende sammen. Når han griller bøffer. Når han dummer sig. Når han kaster sig overvældet i armene på sin kæreste efter en koncert.
”Jeg forklarede Lukas, at vi skulle være to om det her. At jeg ikke var kommet for at tage noget fra ham eller afsløre ham. Han er jo et ekstremt arbejdsomt menneske, der er vant til at tage lederskab og kontrol, og i starten prøvede han at instruere selv. Vi battlede også lidt om, hvor tæt jeg måtte komme på. Men jeg synes, han er ekstremt modig, at han stillede op,” fortæller René Sascha Johannsen, der nu kører landet rundt og viser sin film frem.
Instruktøren indleder filmen, da Lukas Forchhammer, en tidligere barnestjerne, opvokset på Christiania, uddannet sopransolist fra Københavns Drengekor, begynder at spille med sit nye band Lukas Graham, rundt omkring i København. Lukas har gymnasiekammeraten Mark Falgren, med trommeslager-kunstnernavnet Lovestick, med. I de år var Lukas Forchhammer rapper, og de lavede også noget irsk folkemusik, men blev langsomt sporet ind på deres soulpop med attitude. De slår følge med Magnus Larsson, der spiller bas under kunstnavnet Magnúm, og Morten Ristorp, der spiller keys og saxofon og senere er medskriver på mange af numrene.
Ret hurtigt får bandet ry for at være et vildt livenavn, ofte i bare maver, og deres første hits ’Ordinary Things’ og ’Drunk In The Morning’ bliver sunget med på af publikum for fuld kraft – før bandet overhovedet har udgivet noget musik. Debutalbummet skaffer dem opmærksomhed i udlandet, og René Sascha Johannsen begynder at filme turene til USA, hvor Lukas Forchhammer, der er flydende og hjemmevant på engelsk, fuld af selvtillid forhandler pladekontrakter med de rigtig store drenge. Bandet Lukas Graham ender med at signe med et af verdens største labels, Warner Records i Los Angeles.
I filmen ser vi de unge gutter være ved at revne af stolthed og glæde over at få tid og penge til at lave en amerikansk plade. Den første danske plade kostede 35.000 kroner at lave. Den næste amerikanske plade koster 3,5 millioner.
”Jeg var fascineret af, at de var så dygtige. Og at Lukas havde den der antiautoritære attitude med sig fra Christiania, som har formet hele hans liv. Han har en sjælden star quality og er vant til, at alle kigger på ham og har en holdning til ham. Jeg tror, vi alle havde en fornemmelse af, at bandet ville blive stort, og at det ville være en god idé at dokumentere det,” siger instruktøren.
LÆS OGSÅ:
I filmen er vi derfor med i de første år, hvor Lukas Forchhammer gennemlever en livskrise, da hans elskede far dør. Midt i et spirende gennembrud, så der ikke er tid til sorg.
Hjemme ved køkkenbordet hos Lukas selv på Christianshavn er der gået Corona-hule i den her i 2020. Han er hjemme med kæresten Rillo og deres to små piger Viola og Billie. Jeg beder ham tænke tilbage på begyndelsen:
”Det var en sindssyg tid. Jeg stod på scenen 12 dage efter min fars død. Jeg kunne ikke synge, fordi jeg var helt ødelagt, men fik skudt kortisol, altså binyrebak-hormon, direkte ind i halsen, inden jeg skulle på scenen. På en eller anden måde er det meget sigende for mine ambitioner og mit arbejdsliv. Jeg overskrider for mange grænser og har vitterligt voldtaget min krop for at nå toppen. Det blev meget tydeligt for mig, da jeg så Renés film,” siger Lukas Forchhammer.
Bandet rammer pludselig undervejs jackpot med det uventede verdenshit, ’7 Years’ og hænger på billboards i New Yorks gader og skifter tidszone dagligt og bandet bor i lange perioder i Los Angeles.
Vi taler om nogle af nøglescenerne fra filmen. Her er tre af dem:
Første scene: En lille stump privatvideo filmet af Lukas’ barndomsven Jens efter en koncert, hvor Lukas’ nu afdøde far, Eugene Graham, giver sønnen lidt faderlig efterkritik. ”Det var en god performance, but not your best singing”, siger han. Det er den slags ærlighed, man som celeb godt kan savne.
Anden scene: Bandet er i USA for at spille koncerter, da deres karriere for alvor tager fart. Pladeselskabsgiganterne Warner har satset på dem, og det ser ud til at lykkes. Vi er med til et sjovt kultur-clash, da flokken af svedige, fulde, lykkelige danske gutter synger en meget politisk ukorrekt sang om analsex for de pæne, corporate pladeselskabsfolk.
Tredje scene: Lukas Graham var nomineret til hele tre amerikanske grammyer i 2016 med ’7 Years’. De er oppe imod folk som Adele, Beyoncé og Justin Bieber og taber til Adele og hendes ’Hello’-hit. Det kæmper Lukas med, fordi han ikke er second best-typen. Bandets amerikanske publicist Jaime siger slap nu af til ham, men han kan ikke holde skuffelsen og vreden tilbage, flipper ud og beder hende fucke af.
Hvordan har du det med filmen, Lukas?
”Den gør mig stolt. Alt vores arbejde gør mig stolt. Der er en del i filmen, som jeg havde glemt, fordi især 2016-2017 var så hektiske. Der var et år med 300 dage hjemmefra og 90 gange op i en flyver. Jeg har en åreknude derfra! Jeg knækkede også to gange undervejs af udmattelse, som man ser i filmen. Det var da lige før, jeg joinede klub 27. Men jeg kan ikke særlig godt lide den Lukas, jeg ser i filmen”.
Hvem er han da i forhold til dig?
”Jeg synes, jeg er mere røvhul end menneske i den film. Men det er også befriende at få lov at være et røvhul nogle gange. Man får virkelig lov at se bulldoggen og bulldozeren Lukas Graham, det der godstog, som jeg også kan være. Der er en grund til, at der i dag kun er Mark og mig tilbage i bandet. Det er hårdt at følges med mig. Det er fysisk og emotionelt opslidende at være med i det tempo og banke væg efter væg ned. Jeg bliver rørt over at se det i filmen, fordi det har jo ikke været uden en pris at være så krigerisk og ambitiøs”.
Hvad har det kostet?
”Små bidder af mig hele vejen. Små bidder som jeg ikke vidste, jeg gav afkald på. Små stykker menneskelighed. Empati som jeg nu skal finde frem igen. Der er også røget venskaber og relationer. Derfor tror jeg også, den her Coronapause er rigtig god for mig, selvom jeg savner at optræde. Jeg er glad for, at filmen viser alle de skyggesider, der følger med til at gå den vej, som jeg valgte. Der har været en del kamp forbundet med at gå den vej, og det var hverken nemt eller happy-happy-joy-joy. Jeg får lidt en Dr Jekyll og Mr Hyde-fornemmelse med mig selv i filmen. Det er sgu mere og mere Mr Hyde, som filmen skrider frem. Det er i hvert fald tydeligt for mig, at der skal ske noget andet nu. At vi skal tilbage til at være glade drenge, der spiller musik”.
Et grønt album undervejs
Lukas Forchhammer trives med at være hjemme lidt. Før verden skal erobres igen, men på en mindre heftig måde. Der er to små børn nu og et hjemmeliv, der skal passes. Til gengæld skriver han sange hele tiden til bandets kommende grønne album. Og der kommer en ny sang allerede denne uge.
”Jeg bevæger mig over i noget mindre autobiografisk nu. Jeg vil gerne tilbage til bare at skrive gode sange, i stedet for at skulle grave et eller andet svært frem i mig selv hver gang. Det bliver lidt følelsespornografi eller ananas i egen juice, for mig, ” siger manden, der især har skrevet sange om familie, kærlighed, hjemstavn, sorg og det nære.
Samtidig prøver han at være den første internationale popstjerne, der kombinerer turneer, hoteller og autografskrivning med et normalt børnefamilieliv i København. Med ladcykel, vuggestuebarn, måltidskasse, lortebleer, urolige nætter og kulørtvask.
”Folk tror, at jeg bor i LA eller Monaco, men jeg bor altså otte minutter fra mit barndomshjem på Christiania. Jeg kan godt lide at betale skat i Danmark. Jeg kører i metroen med min datter, og den danske jantelov lader os være i fred, tak for det. Vi har rengøringshjælp hver anden lørdag, det er vist så vildt, det bliver herhjemme, ” fortæller han.
Og nu er filmen der, i biograferne, og står som et afsluttet kapitel over nogle vilde år. Lukas Forchhammer lægger ikke skjul på, at han er glad for ikke at skulle have et kamera i fjæset hele tiden mere.
”Jeg har været SÅ træt af, at René skulle filme mig! Fjern dig fra mig med din sønderjyske rolighed,” griner han. ”Men det er hans film og hans blik på mig og bandet, og det er ikke noget skønmaleri. Han har overskredet mine grænser mange gange i de syv år, men jeg er glad for resultatet. På rejsen så jeg the dark side of the moon, og jeg kæmper stadig for at komme tilbage fra den. Det synes jeg ikke, der er nogle andre, der fortæller om i deres pæne fan-dokumentarer”.
Filmen ’7 Years of Lukas Graham’ får premiere i biografer over hele landet torsdag 5. november.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk
