‘Løvens Hule’ har siden sin start i 2015 skabt en solid platform for nye og håbefulde danske iværksættere – sådan lyder fortællingen i al fald. Men kan programmet agere springbræt for nye virksomheder og forretningsideer? Og giver det et realistisk indblik i iværksætter- og investeringsprocesser? Heartbeats har talt med to fra det danske iværksættermiljø, der er skeptiske.
En af dem er fuldtidsinvestoren Christian Læsø, der blandt andet er engageret i tøjvirksomheden Son of a Tailor, abonnement-virksomheden Goodiebox og er bestyrelsesformand i GameBoks, og han betragter primært ’Løvens Hule’ som et reality-program.
“DR’s mission med programmet er ikke at fremme det brede iværksætterliv, men at lave det bedste fjernsyn, og som ved et hvilket som helst andet reality-program, typecastes der til ‘Løvens Hule’. Der er en rollebesætning, som skal udfyldes, og derfor er det ofte produktionen selv, der kontakter iværksætterne og tilbyder dem deltagelse, inden de overhovedet har undersøgt ideens eller virksomhedens kvalitet,” siger Christian Læsø.
Der er ikke noget forkert i at ville skabe underholdende fjernsyn, men ifølge den danske investor kunne man have ønsket sig, at DR ville frigøre sig mere fra den seer-lokkende reality-genre.
”Hvor ville det være skønt, hvis DR skærpede ambitionerne, så programmet rent faktisk kunne tilbyde et sundt rum for nye forretningsideer og på den måde sætte gang i og inspirere et nytænkende iværksættermiljø.”
For programmet kan faktisk komme til at have den modsatte effekt, mener Læsø. De virksomhedsideer, der optræder i ‘Løvens Hule’ er primært B2C-forretninger – altså Business To Consumer – der kan have umiddelbar glæde ved medieomtalen, fordi de henvender sig til seerne hjemme i stuerne. Det afskærer eksponeringen af de innovative virksomheder, som kan forandre verden, fordi de ikke nødvendigvis har et produkt eller en idé, der kan formateres til et webshop-køb, mener Christian Læsø.
Medieomtale og rockstjernestatus
Ifølge den danske investor er de virksomheder, der deltager i ’Løvens Hule’, dem der har umiddelbar glæde ved medieomtalen – som til gengæld er meget stor. Noget, der muligvis kan opveje den lave værdiansættelse, der ofte sættes i forbindelse med løvernes investeringer, siger Christian Læsø.
“Nogle af de penge-bud, der gives, og den værdiansættelse, der tilbydes, grænser til det respektløse. En million kan jo lyde af mange penge hjemme i stuerne, men for en iværksætter, der har lagt sjæl, krop, tid og penge i en forretningsidé, er det altså ikke særlig mange penge. Og det er ærgerligt, at programmet på den måde giver et skævvredet syn på, hvad en iværksætters tid og idé er værd. Men det er klart, at man som ny iværksætter ikke kan få bedre reklame end en optræden i ‘Løvens Hule'”.
Men programmets medfølgende reklamegevinst kan have en negativ virkning på iværksætterlivet uden for ‘Løvens Hule’. Man kan som nystartet og sårbar virksomhed nemlig sidde med en frygt for, at ens konkurrent har fået en plads i programmet. For nok er konkurrence en fast del af forretningslivet, men det er umuligt at konkurrere med en optræden på DR1. På den måde får én virksomhed et kæmpe forspring – og det er ikke altid de sundeste, bedste eller mest innovative, mener Christian Læsø.
Også iværksætteren Frederikke Antonie Schmidt, der står bag skotøjsvirksomheden Roccamore, undrer sig over dele af det populære program. Hendes største anke er dog, at ‘Løvens Hule’s hovedrolleindehavere er løverne fremfor iværksætterne.
“Der er ingen tvivl om, at de investorer, der bærer løvetitlerne, er dygtige og kompetente, og jeg har stor respekt for dem. Men jeg synes desværre, DR har et forkert fokus, der giver løverne total rockstjernestatus. Stod det til mig, skulle det være iværksætterne, der var i centrum,” siger Frederikke Antonie Schmidt.
Det er ifølge hende de helt forkerte, der gennem programmet vinder anerkendelse, succes og magt, og det kan faktisk komme til at spænde ben for de nye iværksættere.
“Jesper Buch og de andre løver er gennem programmet blevet magtfulde gatekeepers for små startups, og så tager flere af dem æren for de virksomheder, der efter programmets afslutning klarer sig godt,” siger Frederikke Antonie Schmidt.
En ekskluderende man cave
Roccamore-direktøren kritiserer også ‘Løvens Hule’s videreførelse af en gammeldags Wall-Street-æstetik i deres billedliggørelse af magt og succes. Der er som bekendt hvide opknappede skjorter over hele linjen, nærbilleder af store pengebundter og krystalglas samt en generel hård tone.
Selvom der gennem de seks sæsoner har siddet flere løvinder i de læderbetrukne investor-stole, er det svært at komme udenom, at ‘Løvens Hule’ er en man cave. Det reproducerer en snæver og stereotyp forestilling om det at være iværksætter, mener Frederikke Antoine Schmidt.
”Programmet bidrager til en kedelig og ekskluderende fortælling om iværksætterlivet. Det er de blå jakkesæt, der dominerer, og hele hulen oser af den klassiske forestilling om magt og maskulinitet. Jeg ville ønske – som det public service-medie, det er – at DR ville være lidt mere fremadskuende og prøvede at skabe et bredt og mere farverigt og omfavnende take på dansk iværksætteri. For der er mange seje kvinder, der markerer sig i det danske forretningsliv.”
Roccamore-direktøren er derfor begejstret for, at Mia Wagner er med. Hun er umiddelbart det eneste element, der udvider den arketypiske forestilling om iværksætteren og investoren – både gennem sit køn, men også gennem de produkter og virksomhedsideer, hun investerer i. Men det er svært som ene løvinde at bekæmpe tung og magtfuld mandehørm, mener Frederikke Antonie Schmidt.
Et misvisende portræt
Både Frederikke Anotnie Schmidt og Christian Læsø betvivler også programmets evne til at kunne skildre det danske iværksætterliv. For det “virkelige” iværksætterliv byder ikke på et samarbejde efter første pitch og fem minutter.
”At investorerne skal beslutte sig og give et pengebud på så kort tid, er dybt urealistisk. Jeg kender ikke nogen, der har indgået et samarbejde med nogen efter første pitch. Det sker simpelthen ikke – i hvert fald ikke, hvis man er seriøs. Man gifter sig jo heller ikke med nogen på første date. Præcis som i datinglivet er der i en investeringsproces en ’kissing periode’, hvor man lærer hinanden at kende og ser, om det er et godt match,” siger Christian Læsø.
”Det plejer jo at være sådan, at når en iværksætter får en god idé til et produkt eller en virksomhed, så starter han eller hun med at få penge fra FFF – friends, family and fools. Når forretningsideen så er videreudviklet og har modnet sig, træder det, man kalder ‘business angels’ til – det er det, der i daglig tale kaldes investorer. At Jesper Buch og alle de andre løver sidder med papir og blyant og laver mellemregninger er altså bare for TV-spændingens skyld – og ikke et gyldigt portræt af forretningslivet”, siger fuldtidsinvestoren.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️
