Le Gammeltoft
Foto: Rita Kuhlmann

Le Gammeltoft: Hvis du er iværksætter og interesserer dig for medier, så ring til Jesper Buch og få ham til at smide penge i. For han er dit eneste håb

Man skal nærmest være idiot for at starte et nyt medie, sådan som dansk mediepolitik ser ud. Politikernes og nævnenes manglende kendskab til branchen og favorisering af de gamle og store mediehuse styrer stadig.

Jesper Buch skrev forleden på sin LinkedIn-profil, at han håbede, at der ville komme nogle iværksættere i ‘Løvens Hule’ og pitche et nyt medie, som skulle forholde sig positivt til nyheder og verden omkring os. At han med det samme ville støtte sådan en virksomhed økonomisk. De andre iværksættere derude, der ligesom jeg har startet nye medier, har nok trukket på smilebåndet og tænkt deres. For noget af det sværeste, man overhovedet kan starte, er faktisk et nyt medie. 

Det er fem år siden, at jeg skabte Heartbeats. Jeg sprang ud i livet som iværksætter med begge ben efter at have været ansat på flere af de gamle og store medier – både i faste stillinger og som freelancer. Det var tydeligt, at den digitalisering, som andre brancher havde været igennem, stod mediebranchen lige foran.

Men medierne var fra starten bagud. De fleste ville oversætte deres printforretning til digitalforretning og kunne ikke på det tidspunkt se, at en online-tilstedeværelse – og brugernes digitale købsmønstre – er markant anderledes end på print. Nogle af de fejl de ældre medier lavede, og til tider stadig laver, mente jeg at have mulighed for at undgå på Heartbeats, som er født digitalt. Desuden var og er der tydelige problemer og udfordringer forbundet med mediestøtten, som jeg var naiv nok til at tro, at politikerne ville være interesseret i at forholde sig til – og ændre – når de fik øget indblik. 

Mediestøtten – vores gamle krykke

Det er nok de færreste, der går op i, hvordan og til hvem mediestøtten uddeles. Det er forbeholdt branchen. Derfor bliver det heller aldrig en stor stemmedriver for politikerne at tage sig af. Men sandheden er, at den er gammeldags – ja, forældet. Jeg har gennem de seneste fire kulturministre prøvet at få fjernet sætningen “uddeles primært til tekstbaserede medier”, som allerede i 2015 var en formulering, der fastholdt mediebranchen i en tid forbeholdt print. 

Det er stadig ikke lykkes at få fjernet den ene sætning, som gør, at medier der arbejder med eksempelvis podcasts og video, ud over tekst, kan modtage støtte. På trods af at vi ved, at brugerne bevæger sig på tværs af både platforme og formater, hvilket betyder, at det er nærmest umuligt at få støtte, hvis man arbejder som et moderne medie på tværs af formater. 

Desuden kan man undre sig over, at propagandamedier som Netavisen Pio – et medie startet af blandt andre socialdemokraten Henrik Sass Larsen som “et socialdemokratisk talerør” – siden 2017 har modtaget mediestøtte, når uafhængige og moderne medier som Sein og Heartbeats får afslag. Desuden burde kulturministeriet måske kigge på, hvordan man kan forsvare at give Ekstra Bladet cirka 18 millioner kroner om året, når deres forretning blandt andet består i at drive annoncering for escort – og på den måde holde hånden over menneskesmuglere.

Vi ser også, at de store medier som Politiken og Jyllands-Posten modtager støtte, for det plejer de jo, mens deres abonnementsforretning og sideforretninger går fint. Så en udfasning eller omfordeling af de offentlige støttekroner kunne klæde branchen. 

Fire kulturministre og mange flere ordførere 

I den tid jeg har ejet og drevet Heartbeats, har der siddet fire kulturministre, og Gud ved hvor mange ordførere. Der har været gennemført et stort medieforlig, som blandt andet indeholdt besparelser på DR, en større public service-pulje og to nye kanaler – en kultur-radiokanal og ligeledes en kultur-tv-kanal. Efter al palaveren omkring Radio24Syv og Radio4 blev der skrevet om på udbuddet af radiokanalen, som nu er endt som Radio Loud. Udbuddet af tv-kanalen blev fjernet, ligesom public service-puljen ikke er blevet ændret – ej heller til at omfatte lyd. Den siddende regering har annulleret resten af forliget og har stoppet næste runde af besparelserne på DR. Kulturministeren har lagt an til at starte forfra i 2021 med nye medieforligsforhandlinger. 

Det her handler ikke om, hvorvidt vi er enige med den ene eller anden minister eller regering, men at det er umuligt som branche at lægge strategier, fordi der simpelthen mangler ro. Sådan er det jo for alle brancher, som politikerne har tendens til at blande sig i. Det bliver et ulideligt tovtrækkeri, hvor aktørerne og branchen ender som en lus mellem to negle i politikernes evindelige jagt på stemmer og øget popularitet. Hvis en kulturminister eller regering ville branchen det godt, ville de lave et bredt forlig EFTER at have lyttet til aktørerne.

Men der er ingen politikere, der vil medier. Den nuværende regering har under Mette Frederiksen sørget for, at det samlede beløb, som staten bruger på mediestøtte, er blevet små 150 millioner kroner mindre årligt i 2022, 2023 og 2024, end det var i 2019, da S-regeringen trådte til. I en tid hvor vi ved, at flere læser avis og søger nyheder fra reelle medier frem for på sociale medier. 

Må man handle med offentlige støttekroner?

En af de ting, der virkelig har rystet mig her i efteråret 2020 (man skulle ellers tro, man havde set alt efterhånden) er, at Berlingske Medier, som modtager over 20 millioner kroner om året i mediestøtte, nu har købt sig ind i Radio Loud. Berlingske Medier har betalt i omegnen af 3,2 millioner kroner for 40 procent af radioen.

Hvorfor er det nu interessant? Fordi Loud modtager 70 millioner kroner om året for at lave radio og podcast, og de penge, produktions- og marketingapparat vil Berlingske gerne have del i. Det her er simpelthen handel med offentlige midler. Er det godt set af Anders Krab-Johansen, administrerende direktør for Berlingske? Ja sgu. Burde de have lov? Nej sgu!  

Sidst, men ikke mindst, vil jeg tillade mig at kalde medlemmerne af radio- og tv-nævnet for gamle cirkusheste. Det er umuligt at få øje på en eneste, der ved noget om den moderne medieforbrugers brugsmønstre, deres måde at absorbere nyheder på og deres tilgang til nyheder via moderne platforme. De kommer fra print-generationen og har ikke tilstrækkelig viden om hverken lyd, billede, sociale medier, markedsføring eller nye forretningsmodeller anno 2020.

Da jeg for et år siden mødte kulturminister Joy Mogensen til en debat, sagde hun ligefrem, at hun ikke mente, det var muligt at drive et medie, der både fik støtte fra public service-puljen og havde kommercielle interesser og indtægter. Nå, men det var så døden for TV2.

Så hvis du er iværksætter og interesserer dig for medier, så ring til Jesper Buch og få ham til at smide penge i. For han er dit eneste håb. 


Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk ❤️

Footer graphics