skorsten luftforurening
Foto: Anne Nygård / Unsplash

Luftforurening til debat: Måske skulle vi arbejde hjemme en dag om ugen for at reducere den dødelige trafik?

Heartbeats diskuterer folkesundheden i lyset af Coronakrisen. I dag taler vi med professor Ole Hertel om luftforurening, og han kommer med sine bud på, hvordan vi bliver mindre eksponeret for dårlige partikler.

Risikoen for at dø af COVID-19 stiger, hvis man bor i et område med høj luftforurening. Så enkelt er det. Er der bare en højere luftforurening på ét mikrogram per kubikmeter, stiger dødsraten med 15 procent, ifølge et studie fra Harvard University, og flere internationale studier tegner samme billede.

Til trods for at luftforureningen er faldet markant i løbet af de seneste tre årtier, fordi udledningskravene til biler og industri og kraftværker er blevet skærpet, dræber den beskidte luft stadig 4.000 danskere årligt. Helt uden corona.

Men de mange ugers indeliv under corona-krisen gør allerede, at færre end normalt vil dø af luftforurening i de store byer, hvor luften udendørs er blevet renere med mindre biltrafik, flytrafik og industriudledning.

Så hvad nu, hvis vi fortsat gjorde noget for at komme luftforureningen til livs? Og hvad kan vi gøre for at stå stærkere næste gang, en luftbåren virus rammer os? Det diskuterer vi i en artikelserie på Heartbeats – i denne omgang med Ole Hertel, der er professor og viceinstitutleder ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Kan du ikke starte med at fortælle, hvor i landet luftforureningen er værst lige nu?

“Det er lidt tricky at svare på. De største helbredseffekter er koblet til det, vi kalder de fine partikler, og en stor del af dem transporteres med luften til Danmark fra den nordlige del af det europæiske kontinent – blandt andet Tyskland. Faktisk kan de fine partikler transporteres med luften over 1.000 kilometer. Derfor er en stor del af de helbredseffekter, vi ser, ikke relateret til danske udledninger.”

“Ud af de cirka 4.000 for tidlige dødsfald, der er relateret til luftforurening i Danmark, er knapt en tredjedel relateret til luftforurening fra danske kilder. Når det gælder niveauerne af fine partikler i luften, er der ikke voldsom stor forskel på den forurening, som er inde i byerne og den udenfor byerne, og en stor del af helbredseffekterne er relateret til fine partikler. Dog er der ligeledes en helbredseffekt relateret til kvælstofdioxid, som især er høj i byerne på grund af biltrafikken. I København regner man med cirka 400 for tidlige dødsfald hvert år.”

Ole Hertel
Ole Hertel. PR-foto

Hvad er den store synder, når vi snakker luftforurening?

“Mere end halvdelen af de direkte udledninger af fine partikler i Danmark kommer fra brændeovne. Og antallet af brændeovne har været stigende gennem mange år. Men energimæssigt er der ikke noget godt argument for at have brændeovn, hvis man bor i byen, fordi der er så gode muligheder for fjernvarme. I byen er spredningen tilmed meget dårlig, så forureningen bliver derinde.”

Hvad synes du, staten og danskerne burde gøre for at mindske luftforurening?

“Fra et forskningsmæssigt perspektiv kan vi se, at det ville have effekt, at vi pendlede mindre. Det har været helt tydeligt at se under corona-krisen. Jeg synes, at det ville være oplagt at overveje mulighederne for, at danskerne havde en ugentlig hjemmearbejdsdag. Så ville vi reducere vores trafik med op mod 20 procent, og det er et meget markant fald, som man ville kunne opnå meget hurtigt.”

“På den lange bane har vi overgangen til at få elektrificeret den danske vognpark. Det ville have en stor effekt. Derudover ville vi få en win-win situation, hvis vi generelt kan få folk til at cykle mere. Det vil betyde, at vi får motioneret og mindsket udledningen af luftforurening samtidig. I Frankrig har de her under corona-krisen lavet ordninger om tilskud til reparationer af cykler for at tilskynde folk til at cykle, og det er super på alle leder og kanter, fordi det giver incitament til, at folk får anvendt cyklerne.”

Risikoen for at dø af covid-19 er større for dem, der bor steder med høj luftforurening. Hvor langt skal vi ned, før luftforureningen ikke længere har nogen helbredsmæssig effekt i de områder?

“Det kan ikke lade sig gøre. Partikelforureningen har vist sig ikke at have nogen nedre grænse, hvorunder der ikke er nogen helbredseffekt. Der vil altid være en vis helbredseffekt. Men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget, og heldigvis er der sket rigtig meget de seneste mange år. Får vi et samfund uden brug af fossile brændsler, vil det ændre rigtig meget.”

Hvis man cykler tværs gennem byen hver morgen for at komme på arbejde, er man så ekstra sårbar i forhold til en luftbåren virus som corona?

“Flere studier viser, at hvis man motionerer og for eksempel cykler på arbejde, er gevinsten ved at motionere større end ulempen ved at være udsat for luftforurening. Aktive, ældre, der bor i f.eks. København, har en lavere risiko for at dø for tidligt sammenlignet med ældre mennesker i samme område, som ikke motionerer. Så motion er godt. Men når du cykler i byen og holder ved trafiklyset mellem bilerne, som holder i tomgang, er det ikke så godt. Her er man meget eksponeret.”

“Vi har også regnet på forskellen mellem en såkaldt grøn rute og en sort rute gennem byen – altså den korteste versus en mindre forurenet rute, som er maksimalt 20 procent længere. Her kunne vi se, at udsættelsen for luftforurening er op mod 30 procent lavere, hvis man vælger en grøn rute, hvor man undgår de mest trafikerede gader, og i stedet følger mindre sidegader og stisystemer gennem parker og så videre. Man skal ikke mange meter væk fra kilderne, før forureningsniveauet falder betragteligt.”

Hvis man gerne vil udsættes mindre for luftforurening og samtidig mindske udledningerne, hvad kan man så selv gøre ?

“Man kan cykle oftere – så får vi både bragt udledningerne ned, og vi får folk til at bevæge sig, og det er godt. Også i forhold til klimagasserne. Hvis man bor i byen ved en trafikeret vej, kan man også tænke over at bruge vinduer til baggårdssiden, når man lufter ud.”

“Tilsvarende ville det være godt, hvis vi kunne få brugt den offentlige transport noget mere. Jeg synes, det er en fantastisk ting, at man kan tage sin cykel med i toget i københavnsområdet. Det er jo med til at gøre det attraktivt at benytte offentlig transport. Man kunne også overveje prisreduktioner som incitament for større brug af offentlig transport. Typisk skal man kun være 2-3 stykker i en bil, for at det er billigere at anvende bilen frem for det offentlige. Samfundsøkonomisk er det ikke en fordel, at folk anvender privatbilen til langt de fleste ting.”

Dette var anden artikel i serien om folkesundheden i lyset af Covid-19. Læs første artikel HER

Footer graphics