Der findes det der klassiske paradoks, hvor man beder folk om ikke at tænke på en elefant, og hvad så? Ja, så tænker man sjovt nok på en elefant. Man kan ikke gøre for det, for visse ting her i verden har desværre den modsatte virkning, end det tilsigtede, men hvorfor skriver jeg nu det? Fordi jeg er blevet pisset på af HiFi Klubben.
Her for leden stod jeg og manglede et kabel til mit stereoanlæg, og så kørte jeg i HiFi Klubben på vej hjem fra arbejde, for jeg ved, de går op i kabler derinde. De skal være tykke med kobber og sådan noget. Desværre viste det sig, at de næsten ikke havde nogle kabler tilbage den dag, hylderne var næsten tomme, og de havde kun deres allerdyreste model tilbage. Det måtte jeg så købe, selvom det var tre-fire gange over mit budget.
Nå, men da jeg så kom hjem, fik jeg den der efterhånden obligatoriske email fra HiFi Klubben, som var interesseret i at høre, hvor tilfreds jeg var med min handel, og her er det så, at jeg begynder at få det lidt anspændt i kroppen. Altså, jeg havde ikke engang pakket det omtalte kabel ud og havde ikke en chance for at vide, om jeg var tilfreds. Måske virkede det ikke engang? Hvad med at vente en måneds tid med tilfredshedundersøgelsen? Hvad med helt at droppe dem? For jeg hader tilfredshedsundersøgelser.
Dybest set er det jo absurd overhovedet at blive afkrævet en holdning til noget så hamrende normalt som at købe et kabel i en butik, der sælger kabler. Den form for handel kan aldrig være en femstjernet oplevelse – delvist fordi det knap nok kan defineres som en oplevelse.
Nu er jeg ganske vist lidt sur på HiFi Klubben, men det kunne i princippet være hvemsomhelst. Alle virksomheder er besatte af at høre din og min holdning til dette og hint. Man når knap nok at hente en pakke i en nedslidt kiosk fyldt med gamle skumbananer, før GLS vil vide, hvor tilfreds man er med leveringen. Det er jo absurd. Det svarer til at spørge, hvor tilfreds man er med, at ens negl gror, eller at malingen på ens væg er lavet af maling. Visse ting her i livet er for små til at blive vurderet og må/skal/bør bare tages for givet af enhver.
Handel med kabler er langt under min bagatelgrænse for kritisk overvejelse, men jeg kan da godt mærke, at jeg bliver en smule mere kritisk og irritabel over overhovedet at blive spurgt. Det har, som jeg var inde på i starten, den modsatte virkning, hvilket sjovt nok vil sige, at oplevelsen forvandler sig fra noget ikke eksisterende til nu at være stærkt utilfredsstillende.
Venner, det er på tide, at vi gør oprør mod Trustpilot-tyranniet, og vi kan begynde med at give alting en stjerne, for så stopper de jo nok med at sende flere på et tidspunkt. Det er selvfølgelig bare min mening, men overvej lige, hvor meget af et moderne menneskes liv, der består af at slette e-mails, man ikke gider have.
Hvis virksomheder virkelig vil høre, hvor tilfredse vi er med dem, så kunne de passende begynde at spørge os om, hvor glade vi er for deres produkters kvalitet. Jeg er virkelig ikke interesseret i at have en samtale om, hvordan min eller nogen andres oplevelse har været i Kvickly eller i Interflora. Oplevelser er per definition rimelig individuelle, og som den kloge Svend Brinkmann har sagt, kortslutter vores samtaler, når de ikke længere handler om, hvordan verden er, men kun om, hvordan den opleves.
Derudover vil jeg selvfølgelig gerne lige høre, om du kunne finde på at anbefale den her artikel til nogen?
