En Helt Almindelig Familie
PR-foto

‘En Helt Almindelig Familie’: Er det nok bare at smide en paryk på en ciskønnet mand?

Filmen ’En Helt Almindelig Familie’ sætter fokus på transkønnethed og familieformer. Men er det nok bare at smide en paryk på en ciskønnet mand, spørger Mads Høyer Hansen.

’En Helt Almindelig Familie’ med Mikkel Boe Følsgaard i spidsen har affødt en del debat. Filmen, der er baseret på instruktør Malou Reymanns egen historie og opvækst, udfordrer nemlig traditionelle familieforestillinger, da man følger familiefaren Thomas’ transitionsproces til kvinden Agnete – og ikke mindst familiens reaktion på det.

Personligt har jeg længe efterspurgt danske film, der handler om andet end ciskønnede. Jeg frygtede dog, at der skulle gå folkekomedie i den – på den forkerte måde. Det gjorde der heldigvis ikke, men filmen åbner for en debat om, hvordan vi caster minoritetsroller herhjemme, da man har valgt at lade den ciskønnede skuespiller Mikkel Boe Følsgaard spille transkønnet.

Her ses Mikkel Boe Følsgaard i rollen som Agnete, der er på ferie med sine to børn. PR-Foto

Det at caste ciskønnede skuespillere til transkønnede roller er en omdiskuteret affære og noget, der har fyldt meget i køns- og kulturdebatten de senere år.

Eksempelvis skabte det stor debat, da Scarlett Johansson blev castet som den transkønnede mand Dante “Tex” Gill i filmen ’Rub & Tug’. Efter voldsom, offentlig debat trak hun sig fra projektet og undskyldte.

Samtidigt så vi i 2018, at den københavnske LGBTQ-filmfestival MIX begyndte at boykotte film, hvor transkønnede karakterer blev spillet af ciskønnede skuespillere.

“Tiden hvor man bare putter en paryk på en mand er forbi”

Kritikken er relevant. Sagen er nemlig den, at ciskønnede skuespillere generelt har markant flere muligheder end transkønnede i filmbranchen. Når man så både caster ciskønnede skuespillere i ciskønnede såvel som transkønnede roller, er der endnu færre roller tilbage til de transkønnede skuespillere.

Den danske transkønnede model og skuespiller, May Simón Lifschitz, der i 2019 landede en rolle i den kommende Netflix-serie ‘Warrior Nun’, har også blandet sig i debatten. Til DR har hun tidligere udtalt:

“Når der er stemmer, der ikke bliver hørt, er der ikke plads til, at stemmer, der bliver hørt, overtager deres plads. Så må man vente, til de mennesker, der ikke har haft plads i popkulturen, får den. Først bagefter kan man så lege med, at alle kan spille alle.”

Også Hollywoods helt store seriemastodont, Ryan Murhpy, gav i 2018 sit indspark til debatten. Han sagde: ”Jeg tror, at tiden, hvor man bare puttede en paryk på en hvid, heteroseksuel mand og siger, han er transkønnet, er forbi.” Ryan Murhpy er bl.a. bagmand til den populære serie ’Pose’, der har det største antal transpersoner nogensinde i en tv-serie.

Men er det så bare skidt det hele? Nej, heldigvis ikke. ’En Helt Almindelig Familie’ starter en vigtig samtale om kønsidentitet, ligesom den bryder med normer om traditionelle familiemønstre. Det kan man ikke sige om mange danske film.

Akut behov for samtale om køn

At stille spørgsmålstegn ved traditionelle familiemønstre er noget, der kan sætte gang i debatten. Man behøver ikke at se længere end til Facebook, hvor nogle reagerer utroligt negativt over, at man i det hele taget har lavet en film om transkønnede.

I kommentarfelter til opslag om filmen kan man finde udsagn som: “Pervers film. Ikke andet end kønsløs indoktrinering…”, “En lidt misvisende titel…” og det, der er værre.

Men det stopper ikke her. I forbindelse med Copenhagen Winter Pride i sidste uge vakte noget så uskyldigt som højtlæsning for børn stor vrede. Vreden var retten mod drag queen Di Di Cancerella og drag king Dallas King, der som led i prideugen læste højt for børn.

“Det har skabt en masse kommentarer om, at vi er pædofil-satanister, og at de vil komme efter os med fakler og høtyve. Jeg er ret ked af, at der er kommet så meget had,” fortæller Di Di Cancerella til Kulturen på P1.

Ovenstående eksempler er både fordummende og ignorante. De viser, at der stadig er et akut behov for en samtale om køn, kønsidentitet og seksualitet i dagens Danmark, når noget så uskyldigt som højtlæsning kan få folk til at finde høtyven frem.

’En Helt Almindelig Familie’ starter en vigtig samtale om normer og familieformer, samtidig med at den humaniserer transkønnethed for mange flere i den danske befolkning. Og det gør den til en vigtig dansk film. Det ville dog have klædt filmen, hvis den havde haft en transkønnet skuespiller i hovedrollen. Det håber vi at se næste gang, en dansk film kaster ud i et emne som dette.

Footer graphics