Rygning
Foto: Jumpstory

Folkesundhed til debat: Skal vi forbyde rygning og sætte befolkningen på kollektiv slankekur for at stå stærkere i næste epidemi?

Ny artikelserie diskuterer folkesundheden i lyset af Coronakrisen. I dag taler vi med sundhedsekspert Umahro Cadogan om overvægt, rygning og livsstilssygdomme. Kan vi sætte ind nu for at højne folkesundheden?

Vi kommer til at diskutere Corona-krisen i årevis og mærke efterveerne på vores nye liv og livsstil. Men en ting er sikker: Det er nok ikke sidste gang, at vi ser en virus, der truer vores hverdag. Så hvad kan vi gøre for at stå stærkere næste gang? Det diskuterer vi i denne artikelserie om folkesundheden på Heartbeats. Skal vi forbyde tobak? Kan vi sætte befolkningen på slankekur? Og hvad med luftforureningen og det psykiske velbefindende?

Vi starter med at spørge en af landets førende sundhedseksperter, Umahro Cadogan, om, hvad han mener, vi kan gøre for at stå stærkere til næste bølge Corona eller andre virusudbrud.

Hvad synes du, at Staten og danskerne kan sætte ind med, hvis vi skal forsvare os mod pandemier?

”Staten har foretaget en del ret omfattende indgreb i danskernes hverdag for at beskytte sundhedsvæsnet og menneskeliv. Det påvirker vores økonomi og arbejdsmarked voldsomt. Det har kostet på vores BNP, men hvorfor har vi ikke et BNS, et bruttonationalt sundhedsprodukt, som vi kan arbejde på og justere? Ikke i stedet for BNP, men sammen med BNP. Det er nu, vi skal sætte ind og arbejde på at mindske forekomsten af svær overvægt, velfærdssygdomme, rygning og usund livsstil og adfærd, der jo tit ender med at være behandlingskrævende, og gør at mennesker har en forringet livskvalitet. Samtidig tyder meget på, at en kraftig risikofaktor for at have et virkelig dårligt forløb med eller endda dø af COVID-19, det er svær overvægt, velfærdssygdomme og at være i en usund tilstand. Hvis vi løfter folkesundheden nu, vil der være færre, der skal  bære den byrde, som svær overvægt og velfærdssygdomme er, og færre der er i farezonen for at blive alvorligt syge med eller dø af COVID-19 og andre vira. Og måske vil vi så ikke være nødt til at lukke landet ned i samme omfang næste gang,” siger siger Umahro Cadogan.

Hvor tænker du, at man skulle starte?

”Ser vi bort fra Corona, så dør der 12.-17.000 hvert år af rygning. Vi skal være modige og undersøge, hvad vi kan gøre markant anderledes ved den problemstilling, for i det store hele vil det øge en masse menneskers livskvalitet og funktionelle leveår, velvære og tilmed spare på samfundets BNP. Det samme med svær overvægt og type II diabetes. Det ser også ud til, at der er sammenhæng mellem sundhed og produktivitet, når man ser på det statistiske gennemsnit. Jeg er ikke ude på at give folk ansvaret for deres sygdom selv, men jeg synes, vi skal skabe nogle bedre rammer for, at folk har nemt ved at vælge en sundere livsstil. Vores adfærd er meget mere kompleks end bare personlig vilje.”

Umahro Cadogan
Umahro Cadogan. Foto: Mathilda Yokelin

2 ud af 3 indlagte med Covid-19 er overvægtige. Hvis man er ryger, kan man få gratis hjælp til rygestop og gruppesamtaler, men som overvægtig er du alene med din sygdom. Hvad kan man gøre ved det?

”Vi lever i et fedmefremmende samfund, hvor det er svært for folk at træffe de gode valg. Der er en masse mekanismer i spil, der skubber alt for mange i en usund retning med hensyn til levevis og adfærd, selvom det ikke er deres ønske, mål eller intention. Det er hele tiden en balancegang mellem det frie valg, og hvad der er bedst for samfundet. Men vi kan se, at der er en sammenhæng mellem svær overvægt og komplikationer og et dårligt forløb ved Covid-19. Så hvorfor ikke gøre sund mad billigere og lettere tilgængeligt? Måske indføre differentieret moms på fødevarerne, sådan at grøntsager, bær, frugt, nødder, fuldkornsprodukter, gryn, fisk og syrnede mejeriprodukter bliver billigere. Hvorfor ikke lave tiltag, så det er sværere at komme til at spise for megen energi? Og restriktioner virker jo, så sværere adgang til at købe tobak, vil få folk til at ryge mindre.”

Hvad med bevægelse?

”Gratis motion til borgerne ville hjælpe en del, men det handler også om tilgængeligheden. Jeg tror, man skal flytte sundheden ud til folk, hvor de er. Hvis alle skal komme til sundheden, så får vi ikke stor nok effekt. For alle dem, der selv aktivt opsøger sundhed, gør det jo allerede. Men alle dem, der ikke aktivt opsøger sundhed, er det jo ikke sikkert, selv kommer. Man har regnet på på morbiditet (sygdomsforekomst) og mortalitet (dødelighed), hvis man enten begyndte at give sund mad på recept eller gjorde sund mad gratis for folk. Det var mange milliarder USD om året, man kunne spare på medicin og sundhedsvæsen! Og der er en ny rapport bestilt af Fødevarestyrelsen, hvor man estimerer, at vi kunne spare 7 milliarder kroner om året, hvis vi spiste sundere på nationalt niveau. Lige nu er alle pressede økonomisk og socialt, og derfor synes jeg ligeså godt, vi kan tænke nyt og radikalt om sundheden. Hvad kan vi gøre for at undgå den personlige tragedie, det er at dø alene i en respirator? For alt for mange danskere er i risikogruppen grundet velfærdssygdomme.”

Men er vi så ikke ude i noget med Systembolaget, og at folket kan få udleveret en årlig cigaret eller en pose vingummier af Moderstaten?

”Meget hårde restriktioner virker nok ikke, for tryk avler modtryk. Og jeg kan ikke forestille mig, at der er nok, der stemmer på politiske partier, der vil kunne gøre det på den maner. Vi skal hellere fremme det gode end decideret forbyde det dårlige. Nudge, så alle de ubevidste valg, som mennesker træffer, bliver valg i retning af sundhed, fremfor det modsatte. Menneskepsyken er interessant, fordi lige så snart noget er forbudt, så bliver det oftest meget, meget spændende, og vi bliver rebelske og vil gøre oprør. Det er nok derfor, at så mange unge ryger nu, faktisk endnu flere end tidligere, selvom rygning har været på en nedadgående kurve for befolkningen som helhed. Totale forbud virker ikke i et moderne demokrati. Men at opstille et borger-BNS-tal og gøre det nemmere for alle at vælge et sundere liv, at designe et samfund, miljø og rammer, der fremmer sunde valg, det synes jeg ville være en god investering i folkesundheden nu og på længere sigt. Ofte spiser folk sundt, hvis de har en madkultur med hjemmefra, hvor man laver mad fra bunden med råvarer i sæson. Så vi skal lære vores børn det fra barnsben, ligesom i store dele af Japan. Hvis man allerede som barn lærer at lave sund og god mad og at bevæge sig, så hænger det jo ved hele livet for de fleste. Jeg synes ikke, man skal forbyde rygning, men jeg synes, man skal gøre det markant sværere at være ryger. Signalværdi virker, som når Aarhus kommune forbyder borgerne at ryge ved busstop og togstationer, selvom nogle bliver arrige over det. Rygning koster liv og førlighed for alt for mange”.

Hvad kan man selv gøre for at stå stærkere mod Covid-19?

”Man kan altid gøre en masse selv, mens man venter på samfundets handlen. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre i dag for at være sundere med, hvad jeg spiser, hvor fysisk aktiv jeg er, hvor meget søvn jeg får, hvor stresset jeg er, mine sociale relationer, min mentale sundhed – alle den slags ting spiller ind. Kan du gå en daglig tur eller få flere grøntsager i maven? Kan du snacke mindre på ‘unødvendigheder’? Kan du bruge 10 minutter på noget, der gør dig glad og rolig? Kan du udskifte halvdelen af slikket med frugt og bær,” siger Umahro Cadogan.

Dette var første afsnit i Heartbeats’ artikelserie om folkesundheden i lyset af Coronakrisen. Læs næste artikel om luftforurening HER

Footer graphics