Don’ts
1. Kardashians-look-alike
Super underlig tendens, der nok startede med The Kardashians og andre realityprogrammer, hvor man skulle have hele samtalen med på tv. Men nu går mange unge rundt og føler sig kendis-vigtige ved at tale uden headset, men i stedet holde telefonen vandret foran munden (som en ostemad), mens de ævler løs, og alle omkring dem kan høre alt.
2. Diktat-lydbeskeder
Det er totalt no-go! Hvis man er for travl til at skrive en sms og for ikkekommunikerende til et tovejs-telefonopkald, så er visse kommunikations-retardos begyndt at indtale lydbeskeder på telefonen og dumpe dem på uskyldige modtagere, der så skal have besværet med at aflytte dette kommanderende besked-diktat.
3. Telefonsvarerbeskeder
I samme familie som lydbeskeder: Du påfører modtager besvær. Vis-nummer-funktionen har i årtier overflødiggjort telefonsvarerbeskeden, disse kommunikationens aflagte pølleposer, som ingen gider at aflytte. Vi skal nok ringe tilbage, hvis vi gider tale med dig. Telefonsvareren er stendød, lad den nu hvile i fred.
4. Sms’er med komplekse spørgsmål
Hvordan skal man forholde sig overfor disse overkommunikerende typer, der ikke har forstået, at SMS står for Short Message Service, altså kort info, ikke komplekse spørgsmål på række som ’hvordan går det med kærligheden’, ’er du landet i det nye job’ eller ’hvis Gud findes, hvorfor er der så så meget smerte i verdenen’. Alle gode spørgsmål, der dog hører sig en ægte samtale til.
5. Gruppe-notifikationer
Det gælder både sms og messenger, at de der typer, der sender en gruppe-sms med en fødselsdagsinvitation eller en opfordring til at skrive under på havskildpaddens overlevelse til 25 venner, altså skal stoppe sig selv. Der er ikke noget mere stressende end gruppetråde, der bimler og bamler af tilkendegivelser, hjerter, datoforslag og thumbs up.
Do’s
1. Ring mere sammen
Samtale fremmer forståelsen. Ring nu, hvis du har noget vigtigt, sårbart eller komplekst at tale med et andet menneske om. Her gælder Aula-reglen: Man ringer til de andre forældre, hvis nogen er kede af det i stedet for at skrive vredt. Det er fint med det skriftlige til hurtige beskeder, sjov, hverdagshygge og så videre, men når noget gør ondt eller er kompliceret, så ringer man altså (eller mødes). Faktisk kan det virkelig noget sådan en rigtig god, hjertelig telefonsamtale, hvor man mærker hinanden.
2. Generationskløften
De unge gider ikke sms og e-mail, men måske DM’s og messenger. De “ser” ikke de ældre generationers beskeder, men bor på TikTok og Discord. Så har man et ungt menneske i sit liv, kan man med fordel aftale en kommunikationsplatform, som er fælles, fast og forpligter.
3. Sig dit fulde navn
Især når man ringer til myndigheder, virksomheder og i arbejdsøjemed, så er det altså ikke nok at sige, “kundeservice, det er Emil.” Det er en del af det at være et voksent menneske på arbejde, at man hilser med fuldt navn og al sin autoritet og ståen inde for sin arbejdsindsats.
4. Bekend medhør-kulør
Hvis du sidder i en bil og har andre med i vognen, så sig det straks, hvis folk er på medhør. Det er god stil, og man undgår, at man får sagt “det var sgu ekstra frækt i morges, skat” foran skats kollega/mor/børn/kørelærer.
5. Altid lydløs
Det er kun freaks, der har lyd på telefonen.
