Opbevaring af mad rejser mange spørgsmål i dagligdagen om emballage og holdbarhed.
Må man stille en halvtom dåse med torskerogn i køleskabet? Skal frugt opbevares ved stuetemperatur? Og hvor lang tid kan lasagnen fra i forgårs egentlig holde sig?
De fleste kender disse spørgsmål fra hverdagens køkken, men her kommer de rigtige svar.
Sådan undgår du bakterier:
Ved at organisere dit køleskab efter nogle få grundprincipper kan du undgå spredning af fødevarebakterier.
På www.kærehjem.dk kan du læse, hvilke madvarer med mug du kan spise, og hvilke du skal holde dig langt væk fra.
Opbevaring af forskellige råvarer:
Først og fremmest er det vigtigt at holde de forskellige råvarer adskilt under opbevaringen i køleskabet. Det er især grøntsager og kød, der skal holdes adskilt fra pålægsprodukter, som jo indtages uden yderligere varmebehandling. Man kan blive syg, hvis de spiseklare fødevarer er blevet forurenet af de rå fødevareprodukter.
Opbevaring af mad i grøntsagsskuffe:
Derfor anbefales det, at grøntsager opbevares i en grøntsagsskuffe, så de ikke “forurener” andre råvarer med jordbakterier. Optøning eller blot opbevaring af kød bør foregå, så kødet ikke rører ved andre råvarer, og der drypper kødsaft på dem. Dette sikres bedst ved at lægge kødet til optøning i en skål eller et fad.
Desuden er det en god idé at rydde op i køleskabet en gang om ugen og gøre det rent jævnligt. Det er yderligere vigtigt at kontrollere, at køleskabets temperatur ikke overstiger 5°.
Opbevaring af mad i fryser:
Ingen madvarer bør ligge i fryseren i over et år. Maden bliver ikke decideret sundhedsfarlig, men kvaliteten forringes efterhånden, og fede madvarer harskner også under frysning. Derfor har fedt kød kortere holdbarhed end magert kød.
Hvis man skal have glæde af sine rester, er det vigtigt, at maden er dækket til, så den ikke afgiver smag og tørrer ind. Det giver et godt overblik over køleskabets værdifulde rester, hvis man investerer i et par gennemsigtige opbevaringsbokse.
Opbevaring i skåle, fade og bøtter
De er lette at stable og gør det lettere at finde resterne igen. Har man ikke opbevaringsbokse, ryger resterne typisk i en skål med alufolie over. Men alufolie er meget miljøbelastende, og brugen bør derfor begrænses mest muligt. Kom i stedet resterne i en skål, og luk til med plastfilm, eller læg en tallerken over. Rester fra en steg kan man lægge på et fad eller komme i bøtte og dække til med låg eller film. Kartofler kan kommes i en skål og gemmes til brasekartofler næste dag. Det samme med en rest kogte ris – glimrende til stegte ris med grøntsager.
Tidligere var der problemer med plastfilm af pvc, fordi skadelige stoffer kunne vandre over i maden. Men der sælges ikke længere plastfilm med pvc til husholdningsbrug i Danmark.
Opbevaring af mad – brug fryseren:
Varm kun resterne op en gang – det gælder også f.eks. leverpostej og frikadeller. Pak resterne ned i en frysepose og kom den i fryseren, hvis du ved, at du ikke får spist resterne indenfor det næste døgns tid. Der er tre måneders holdbarhed i fryseren.
- Vælg glas frem for plastik, hvor du kan. Glas afgiver færre stoffer end plastik.
- Brug kun emballage til det, det er beregnet til.
- Kom kun varm mad i plastikbeholdere, der er lavet til formålet.
- Genbrug den originale emballage, hvis du kan.
- Undgå alufolie både i madlavning og til opbevaring.
- Brug svanemærket madpapir.
- Pak kød, der er pakket i modificeret atmosfære, om i en frysepose før frysning.
Det bør du ikke bruge til madvarer:
- Indkøbsposer.
- Affaldsposer.
- Returflasker af glas og plastik.
Sådan opbevarer du mad korrekt:
Helkonserves
F.eks. flåede tomater, makrel i tomat, torskerogn, tun, kikærter og majs på dåse. Helkonserves har som udgangspunkt en holdbarhed på et år, når den opbevares uåbnet ved 20°, men tit kan mange konservesprodukter holde meget længere – dette gælder især grøntkonserves.
Mad konserveret med olie
Som glas med pesto, soltørrede tomater og tapenade. Uåbnede glas har lang holdbarhed ved stuetemperatur – cirka halvandet år. Når glasset er åbnet, skal det på køl, hvor holdbarheden er cirka fem dage.
LÆS OGSÅ:
Mad konserveret med eddike
F.eks. syltede rødbeder, agurker og asier. Uåbnet kan de syltede fødevarer stå i et køkkenskab, hvor de kan holde sig i et-to år. Efter at glasset er åbnet, skal det i køleskab, hvor indholdet kan holde sig mindst et par måneder.
Halvkonserves
Som f.eks. marinerede sild. Halvkonserves er pasteuriserede produkter, der skal opbevares på køl, og som har en holdbarhed på cirka seks måneder – i uåbnet tilstand.
Brød
Lyst brød og rugbrød skal opbevares forskelligt. Alt hvede- og grovbrød har det bedst ved stuetemperatur eller i fryser, men ikke i køleskab. Hvedebrød bliver hurtigt tørt og hårdt og kommer til at smage “gammelt” af at ligge i køleskab, fordi stivelsen i hvedemel danner krystaller ved en temperatur på 5°.
Hvedebrød og grovbrød holder sig bedst i en lukket plastikpose eller i en brødkasse ved stuetemperatur. Rugbrød tåler bedre et ophold i køleskabet end hvedebrød. Knækbrød, kiks og lignende kan holde sig i månedsvis, hvis de opbevares tørt og ved stuetemperatur.
Mælkeprodukter
Almindelig pasteuriseret mælk og fløde, der kommer lige fra mejeriet, har en holdbarhed på cirka syv dage ved opbevaring i køleskab i uåbnet emballage. UHT-behandlet (ultrahøj temperatur) mælk og mælkeprodukter har en holdbarhed på flere måneder, så længe de er uåbnede. Efter åbning er holdbarheden kun tre-fire dage. Syrnede mælkeprodukter har længere holdbarhed end almindelig mælk. Tykmælk, acidophilusmælk, f.eks. A38, har cirka 10 dages holdbarhed i uåbnet emballage i køleskab.
Fisk
Rå fisk, fiskefars og torskerogn har meget kort holdbarhed og skal anvendes samme dag, det er købt. Røget fisk (f.eks. laks) kan holde sig i fire dage, når emballagen er brudt. For gravet laks er det en-to dage. Åbne dåser med makrel, tun, kippers eller torskerogn skal bruges indenfor to dage. Muslinger, kaviar og rejer er noget af det mest fordærvelige og skal spises fra dag til dag.
Kød, æg og pålæg
Jo mere findelt kødet er, jo kortere er holdbarheden – det vil sige, at en hel steg har længere holdbarhed end koteletter. I køleskab kan bøffer, koteletter og fersk fjerkræ holde to-tre dage, en rå steg i tre-fire dage, hakket kød, fars og indmad i en-to dage og stegt kød (f.eks. en culottesteg) tre-fire dage. Hakket, pakket kød har en holdbarhed på cirka syv dage ved 5°. Når du har åbnet pakken, skal kødet anvendes samme dag eller pakkes i ny emballage og fryses ned.
Pølser og andre viktualievarer, der ikke er vakuumpakkede, kan holde nogle dage i køleskab. Æg kan holde tre-fire uger i køleskab. Afskåret magert pålæg kan holde sig to-fire dage, efter at pakken er åbnet – gør det eventuelt til en vane at notere datoen for åbning på pakkerne med kødpålæg.
Grøntsager og frugt
Et problem, man ofte støder på, når man har købt frugt og grøntsager, er, hvilke man kan lægge i køleskabet, og hvilke der er bedst at have liggende i en kurv på køkkenbordet. De grøntsager, der dyrkes her i landet, får en længere holdbarhed, hvis de opbevares køligt og mørkt og frostsikret – f.eks. i garagen, skuret eller i køleskabets grøntsagsskuffe.
Eksempler på grøntsager, der skal opbevares på køl: Kartofler, alle typer kål, alle typer rodfrugter, bladselleri, svampe, asparges, peberfrugt, aubergine, salat, porre, spinat. Urensede grøntsager bør altid opbevares adskilt fra andre fødevarer, da de kan forurene maden med jordbakterier.
Opbevaring af andre grøntsager:
Agurker er meget kuldefølsomme og bør ikke opbevares ved temperaturer under 7°, da de risikerer at få kuldeskader. De holder sig bedst, hvis de er pakket ind. Læg dem nederst i grøntsagsskuffen eller udenfor køleskabet. Men ikke sammen med tomater, da tomater afgiver meget ætylen, som agurker er følsomme overfor.
Løg rådner let, hvis de får fugt, så det bedste er at opbevare dem i en kurv eller skål udenfor køleskabet. Tomater og avocado må ikke komme i køleskabet, da de så får køleskader (tomater får bløde punkter, der nemt fører til råd, og avocadoer får brune streger i frugtkødet). Så de har begge bedst af at ligge ved stuetemperatur.
Frugt skal helst opbevares køligt, for så holder den sig frisk i længere tid. Dog skal mango og banan ikke opbevares på køl, da de nemt får køleskader. Rens sommerens frugthøst, sylt noget af den eller frys den ned. Frugt og frugtprodukter har en lang holdbarhed på 10-12 måneder i fryseren, så du kan få glæde af dine hjemmedyrkede frugter hele vinteren.
Kilde: Miljø og sundhed, Sundhedsstyrelsen
Tekst: Anita Banner og Marianne Kastberg (Aller Media)
Denne artikel har tidligere været udgivet på kaere-hjem.dk
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER
