Baby
Foto: Unsplash

Nu skal barnløse have flere gratis forsøg med fertilitetsbehandling

Som reglerne er nu får barnløse tre forsøg på det offentliges regning til at blive gravide. Sættes antallet op til seks, stiger chancerne for at få et barn fra 64 procent til 83 procent.

Danskerne får ikke nok børn. Hver femte mand bliver aldrig far, og hver tiende kvinde får ikke de børn, hun ønsker sig. Og det er et problem, ikke kun for den enkelte, men også for samfundet.

Derfor har regionsrådet i Region Hovedstaden netop godkendt en ny handleplan, der skal løfte indsatsen på fertilitetsområdet. Helt konkret vil man give barnløse forældre mulighed for at få op til seks forsøg med fertilitetsbehandling i stedet for de nuværende tre forsøg.

Det vil nemlig øge chancerne for at føde et barn fra 64 procent til 83 procent, og dermed vil man med større sandsynlighed undgå, at fertilitetsbehandlinger ender som spildt arbejde.

”Regionens forskning og patientbehandling på fertilitetsområdet er i verdensklasse, men skal vi komme de nuværende problemer til livs, er der brug for at gøre endnu mere, så flere kan få opfyldt drømmen om at stifte familie,” fortæller Christoffer Buster Reinhardt (K), der formand for Sundhedsudvalget. 

Kræver fælles indsats

Før den nye handleplan kan blive en realitet, skal den stemmes igennem i Folketinget, men det vil først og fremmest kræve, at de resterende regioner følger trop. Ellers giver det ikke mening, siger Christoffer Buster Reinhardt.

”Ændres reglerne alene i Region Hovedstaden vil dem, der kæmper med ufrivillig barnløshed i de andre regioner, søge herover, og det vil betyde, at hovedstadens ventelister for fertilitetsbehandling eksploderer”.

Som et led i den nye plan vil man etablere et nyt Center for Reproduktion, der skal sikre et murstensløst samarbejde mellem regionens fertilitetsklinikker.

Derudover lægger handleplanen op til, at man får et større fokus på fertilitet i undervisningen på ungdomsuddannelser.

“Det er vigtigt, at vores unge er godt klædt på, når der skal træffes beslutninger om noget så vigtigt som det at få børn. Kvinders frugtbarhed er størst i 20-års-alderen, men er allerede halveret i 30-års-alderen, og på den måde bliver udsigterne til at få børn betydeligt forringet med alderen,” siger Christoffer Buster Reinhardt.

Gennemsnitsalder på 33 år

I dag er gennemsnitsalderen 33 år for kvinder, der går i fertilitetsbehandling, og alderen har været stigende de senere år. Faktisk bliver hvert 12. barn til som et såkaldt reagensglasbarn på en fertilitetsklinik.

Går man og barsler med idéen om at søge det offentliges hjælp til at få et barn, skal man imidlertid regne med en ventetid på mellem 4-8 måneder, hvis man bor i Region Hovedstaden.

Det vil fortsat være sådan, at man kan få ét barn gennem det offentlige. I Sundhedsudvalget har man dog diskuteret, om det skulle sættes op til to, men det har der været uenighed om på tværs af partierne, siger Christoffer Buster Reinhardt.

SF og Enhedslisten så gerne, at man ændrede den nuværende ordning, mens Christoffer Buster Reinhardt peger på, at det altid er en mulighed at søge hjælp i det private. Han så dog helst, at danske kvinder fødte på den gode side af 2 børn – i 2017 lå tallet på 1,79.

Forhåbningen er, at ændringerne på fertilitetsområdet bliver implementeret i 2021.

Footer graphics