Fisk

Fisken på disken: Hvorfor spiser danskerne så få fisk, når nu vi er omringet af dem?

Det er oplagt for os danskere at spise mere fisk. Det er sundt og mere bæredygtigt end hakkekød, men vi spiser alligevel ikke nok fra havet. Mange tænker, at fisk er dyrt og besværligt, men er det nu også rigtigt?

Jeg står der med min kulmulefilet til 106 kroner skåret i tre fine stykker. Nu skal det være. Mine fordomme om fisk må overvindes. Jeg har handlet hos en rigtig fiskehandler, og han fortalte, hvordan jeg skulle stege dem. Jeg kan dog ikke huske anvisningerne, da jeg skal i gang. Et hurtigt kig på nettet viser hele tre vidt forskellige måder. Så jeg vælger den, der siger tre minutter på den ene side for fuld skrue og dernæst på lavt blus, til fileterne bliver helt hvide på overfladen og vupti, vupti, vupti masser af smør på, ”vend dem hurtigt og tæl til ti” – så er de færdige.

Det er der ingen ben i, som 90’ernes reklamekampagner med ’Minna og Gunnar’ lød for at få os til at spise flere fisk. Men jo, det var der faktisk. Jeg lægger mine filetter ud på kanten af tallerkenen og tænker, at jeg på relativt kort tid har fået bekræftet to af mine fordomme om fisk: At de er dyre – især hvis man køber dem hos en fiskehandler – og at de er svære at tilberede rigtigt. Mine kulmulefileter blev i hvert fald serveret som plukfisk – omend i en velsmagende udgave.

Og jeg står ikke alene med mit akavede, minimale forhold til spisefisk. På middagsbordene rundt omkring i de danske hjem står der kun fisk på menuen hos 31 procent af os mindst en gang om ugen. Og for andre 27 procent står den på fisk en gang om måneden eller aldrig, viser en analyse fra Coop.

Så selvom mange sejl er sat til for at få os til at elske fisk, og skønt vi er blandt de største fiskerinationer i verden, og på trods af at ingen danskere har mere end 52 kilometer til nærmeste bølgende blå fiskesupermarked – havet – så er der stadig stærk modstand mod at spise fisk, som ellers er godt for både hjertet, badevægten og helbredet.

Så fisken på disken: Hvorfor elsker vi ikke disse våde fættere højt?

De vil være tilgængelige

Lad os starte med tal. Og en ekspert, der har arbejdet ihærdigt på at få os til at spise mere fisk i mange år. Nemlig chefkonsulent Lone Marie Eriksen fra organisationen Landbrug og Fødevarer, der er ansvarlig for sitet 2gangeomugen.dk.

Hun fortæller, at de seneste tal viser, at det ganske vist går den rigtige vej, men at vi stadig i gennemsnit mangler at spise cirka 100 gram mere fisk per dansker om ugen for at spise sundt efter kostrådene. De anbefaler 350 gram fisk om ugen, men vi spiser stadig kun 259 gram fisk – os over 18 år. Så jeg er ikke alene med min fiske-fobi. Der er ellers alt at vinde, da fisk og skaldyr er smækfyldte med vigtige Omega 3-fedtsyrer, og har det laveste CO2-forbrug af alle vores ”kødvarer”.

For blåmuslinger udleder f.eks. kun 0,4 kilo CO2 pr kilo:

”Fisk boner rigtig godt ud i klimaregnskabet. Så hvis vi gerne vil være mere klimabevidste, burde supermarkederne også italesætte, at vi skal spise mere af det. Men det kommer aldrig rigtig ud”, siger hun.

Selvom nogle butikker er ved at komme en smule i omdrejninger med flere sæsonfisk, halter det stadig for mange med tilgængeligheden af fisk og skaldyr i supermarkeder og discountkæder, hvor vi køber 71 procent af vores fisk.

”Forbruget står og falder med tilgængeligheden. Hvis der ikke er fisk, der hvor vi handler, eller de indgår i ugens tilbudsavis med nem inspiration, så glemmer vi at købe dem”, siger hun.

Og mens vi er blevet fortrolige med laks – fiskehandlernes lørdagskylling – og med torsk og til dels fladfisk, så er vi usikre på de andre fiskearter. Det er f.eks. de færreste, der ved, at kulmule er en torskefisk med lidt finere kød end sine kusiner i torskefamilien. Det skal kommunikeres bedre ud.

For hvis vi får den historie, et lækkert foto og en nem tilberedning oveni købet af fisk i supermarkederne, tør vi godt vove os ud i nye arter – og altså spise flere fisk, mener chefkonsulenten.

Vi skal have brudt nogle vaner

Nogle supermarkederne har dog fanget budskabet om, at hvis man sælger fisk i sæsonen, kan fisk konkurrere prismæssigt med både kød og kylling. Hjemmesiden spisdanskfisk.dk samler ugetilbuddene fra supermarkerne for at hjælpe med pris og udbud.

Jonas Garly Sørensen er kategorichef for fersk fisk i Rema 1000. Her har man arbejdet med at øge kundernes fiskeforbrug de seneste 6-7 år og har lanceret sig selv som ’Danmarks største fiskehandel’.

”Analyser viser, at hæmskoen i vores fiskeforbrug er tilberedningen. Mange har svært ved at finde ud af, hvordan de skal tilberede fiskene for at få et godt resultat. Når folk tænker fisk, tænker de filetering, og ”det kan jeg ikke finde ud af”, forklarer han.

Hvad gør I for at ændre på det?

”Vi forsøger at tilbyde fisk til en attraktiv pris, så penge ikke spænder ben for at købe fisk. Vi har en sæsonfisk hver måned, og vi forsøger at inspirere med opskrifter i tilbudsavisen til sæsonfisk”, siger han.

I forsøger at vise, at fisk kan være billig, og hvordan man kan tilberede den – er vi så ude over danskernes barrierer for at spise fisk?

”Der er stadig en stor barriere, der hedder vaner. Danskerne har ikke fået fisk ind med modermælken, ligesom de har med svinekød, oksekød og fjerkræ – eller som de har i de sydeuropæiske lande. Det er en mere ukendt spise. Man skal have brudt nogle vaner som forbrugere for at få dem til at spise mere fisk”, siger Jonas Garly Sørensen.

Fisk skal være billige

Tommy Raabo Fischer fra fiskehandlen Hav i Torvehallerne sælger dyre fisk. Men han mener, at Torvehallernes fisk kontra supermarkedernes svarer til at sammenligne en Trabant med en Porsche.

Fisk har ellers historisk – og lidt ironisk – været betragtet som en billig spise. Og selv om vi har ændret spiseadfærd, kvier vi os ved at betale prisen i Danmark, mener han og uddyber sin historiske forklaring på vores lidt nærige forhold til fisk:

Efter 2. Verdenskrig, hvor økonomien kom i gang igen, og folk begyndte at få råd til kød, blev fisken udkonkurreret af landbruget. Da logistikken i Europa blev bedre, kunne man i stedet eksportere de danske fisk, og så røg fisken til eksport, mens prisen på fisk herhjemme steg, og så svigtede danskerne helt fisken:

”Folk havde og har stadig en forestilling om, at det skal være billigere at spise fisk end kød. De tager ikke fisk for den delikatesse, det egentlig er”, siger Tommy Raabo Fischer.

Og så er der en ret konservativ holdning til fiskearterne. Mens der er en høj efterspørgsel på vores fisk fra andre lande, f.eks. Portugal, Spanien og Tyskland, som gerne betaler prisen for vores høje kvalitet, og mere utvungent kaster sig over andre fiskesorter, så sidder vores tilgang til nye fisk herhjemme næsten lige så fast som et fiskeben i halsen:

”Der passerer rigtig mange varer igennem den danske auktion, som ikke havner på danske spiseborde, hvilket er synd. Folk herhjemme burde kigge lidt mere på andre fisketyper som kuller, kulmule, lange, brosme og lignende”, siger han.

For ja, det betyder også noget for prisen. Hvis vi stædigt holder fast ved, at fisk kun er laks, skrubber og torsk – også uden for deres sæson – er der måske kun 20 procent af dem, der kan bruges, hvis kvaliteten skal være høj.

”Og så er det klart, at det er dyrt. Det vigtigste, jeg kan sige, er sæson, sæson, sæson”, understreger Tommy Raabo Fischer og giver med sine store armbevægelser et eksempel: Dér ligger jomfruhummerne ved Havs bugnende fiskedisk og er i sæson og sælges for 60 kroner for et halvt kilo og 100 kroner for et helt:

”At sidde fire mennesker og mæske sig i jomfruhummere for 100 kroner – der kan alle være med”, siger han.

Landbrugsland i stedet for en fiskenation

Ph.d. Kenn Tarbensen udgav i juni bogen ’Fisk til folket’, hvor han historisk gennemgår fiskeerhvervets udvikling fra 1912, hvor den første store fiskeudstilling herhjemme skabte forsider, til i dag. Og over stok og sten går det med stridigheder i erhvervet mellem små- og storfiskernes interesser, EU’s kvoter, kvotekonger, og hvordan Danmark endte med at blive et landbrugsland i stedet for en fiskenation.

Der findes derfor ikke én forklaring på danskernes forbehold overfor at spise fisk. Men 1. marts 2019 blev der vedtaget en politisk aftale om en ny auktionsmodel for fiskekvoter herhjemme. Det er et forsøg på at gøre noget ved koncentrationen hos de såkaldte kvotekonger – som kan sætte en høj pris og holde andre ude. I aftalen står der nu, at et eventuelt overskud ”skal anvendes til initiativer til udvikling af dansk fiskeri”.

Kenn Tarbensen mener, at det lyder som noget ”typisk bureaukratisk-politisk snak, når man ikke véd, hvad pengene skal bruges til”, men foreslår helt konkret, at man udvikler danskernes fiskespiseri for pengene.

”Havet er jo vores allesammens. Så lad os da endelig bruge pengene i forbrugerøjemed – det vil også gavne fiskerne. Ikke til flere kortvarige kampagner, men til noget, der batter”, siger han og foreslår, at det kunne være direkte støtte til fiskehandlen, så priserne kunne komme ned.

”Det er simpelthen for dyrt, at en rødspætte koster 60-70 kr. i en fiskevogn på torvet”.


Gode råd til mere fisk:

  • Spis fisk i sæson. Gå på nettet og se, hvilke fisk der er i sæson hvornår på 2gangeomugen.dk
  • Hvis du køber fisk i supermarkeder og discountkæder, så se på http://spisdanskfisk.dk/tilbud efter tilbud.
  • Hvis du gerne vil spise mere fisk, så lad være at bestem dig for en opskrift, inden du går til fiskehandleren. Vær åben for at prøve nyt og spørg efter billig fisk i sæson.
  • Der er ofte ikke så meget fedt i fisk, så hvis du steger den et minut for meget, bliver den tør. Her er et trick: kør en nål ned på det tykkeste stykke, mens fisken ligger på panden. Når den glider igennem, uden at du mærker en lidt fedtet modstand, så er den klar. Hvid fisk må hellere have en lidt rå kerne, når du tager den af, og så ligge og trække, end den må være gennemstegt.
Footer graphics