Der er ikke en opskrift på en god ‘Dans-det-ud’-video for Julie, men det skal føles rart. Og det gør det, når Julie tillader sig selv at give slip på kontrollen.
“Når man hopper, og det hele hopper med, er det ofte forbundet med noget skidt. Men her må det godt blævre,” siger Julie Iben Ardoino, der er 21 år og bor på Nørrebro i København.
Og det må gerne være til Danser med Drenges ‘Hvor længe vil du ydmyge dig’ skruet så højt op, at Julies hoppen og trampen i gulvet overdøves af popsangens bas.
“Når det peaker, så tænker jeg nærmest ikke. Kroppen kører bare, og jeg hører kun musikken.”
Julie er 21 år og skal snart studere multimediedesign, men hun er også flittig bruger af Instagram. Og hendes dansevideoer er blandt de 3,6 tusinde videoer, der gennem de senere år er blevet delt under hashtagget #Dansdetud, hvor kvinder i deres fritid danser løs derhjemme og poster det på deres profil eller i deres story på Instagram.
I mange af beskrivelserne under videoerne giver kvinderne en modsang til forventningerne om at være perfekt.
Siden Julie opdagede #Dansdetud i 2018, via en hun følger Instagram, har hun danset-det-ud på badeværelset, i soveværelset og i stuen. I undertøj, i stor rød sweater, i badedragt og i hvad end hun nu lige havde på, når lysten opstod. Og lysten kan opstå rimelig pludseligt.
“Nogle gange får jeg nogle energiudbrud, hvor jeg rejser jeg mig fra sengen, og så skal der ske et eller andet. Så kan jeg godt finde på at danse det ud.”
Træt af at være et ’førbillede’
Men udover at være redningskrans for al den energi, der er ved at svømme over, er det også et oprør mod idéen om, at kvindekroppen skal være tynd og stram. Det ideal oplever Julie særligt på Instagram, og i lang tid var det en boks, hun også selv forsøgte at klemme sig ned i.
“Jeg har taget ufatteligt mange før og efterbilleder, fordi jeg har tænkt, at jeg skulle tabe mig. Men så gik det op for mig, at “hey, jeg er ikke et førbillede. Jeg er et menneske, og jeg er god nok.”
Selvom Julie i dag holder af sin krop som den er, oplever hun, at folk sjældent sætter lighedstegn mellem det at være smuk og det at være tyk.
“Hver gang jeg siger, jeg er tyk, siger folk “nej-nej, du er smuk”, og så er jeg sådan “ja-ja, det ved jeg godt, men jeg er også tyk”, siger Julie.
Hashtagget #Dansdetud er altså blevet kanal for en besked, Julie gerne vil sende til sin omverden.
På tværs
På Instagram kan Julie Iben Ardoino generelt godt lide at provokere, eller ”være på tværs”, som hun selv siger. Men selvom hendes Instagram allerede havde masser af bar hud, deller og den smule brystvorte som Instagram tillader, var hun i starten usikker på, hvad reaktionerne ville blive, når hun begyndte at danse løs foran kameraet.
“Jeg var bange for, at folk i min omgangskreds ville tænke, at det var noget mærkeligt noget at gøre. At det ikke så pænt ud.”
Men de fleste af Julies videoer er blevet modtaget med positive kommentarer.
“En masse piger har skrevet til mig, at det hjalp dem at se, at der var lidt en tyk pige, der viste, at man godt må danse fjollet. At man godt må være her uden at være genert eller flov over sin krop,” siger Julie.
Hashtagget ’giver lov’
Videoerne og hashtagget #Dansdetud lægger sig op ad en generel trend om at turde gå mod “pænhedsstrømmen”, ifølge Anders Colding, der er adfærdspsykolog med speciale i digital adfærd. Og det drager folks opmærksomhed, fordi det er modigt.
“Vi er meget optagede af, at alt skal være Instagram-smukt, så det er jo ret dristigt, hvis man viser, at man tør slippe kontrollen,” siger Anders Colding.
Desuden bliver et hashtag, ifølge Anders Colding, mere populært, hvis det opfordrer til at gøre noget, man i forvejen, mere eller mindre ubevidst, havde lyst til. Ligesom med ‘Movember’-bølgen, hvor en masse mænd lod deres skæg gro ud.
“Mon ikke de fleste af dem længe havde haft lyst til at prøve at gro et overskæg,” spørger Anders Colding.
Hashtagget fungerer altså som rygdækning for ens anderledes og skøre handling. Det tillader en af gøre noget vildt med en tryg distance, fordi der er et tag på.
“Med andre ord: Hashtagget giver dig lov,” siger Anders Colding.
Han tilføjer, at et hashtag typisk fungerer som en modebølge, der har sin udløbstid, når det ikke længere er nyt og spændende.
En enerumsdans til deling
På trods af at #Dansdetud har eksisteret i et par år, har det dog endnu ikke ramt sin udløbsdato.
Hverken for Julie eller på hashtag ’ets instagram-feed, hvor der stadig er kvinder, der tænder kameraet og danser.
For Julie blev dansen en vane, der har hængt ved, fordi det i sidste ende også bare føles rart i kroppen.
“Hvis dansen ikke også gjorde noget for mig selv, så tror jeg, det ville dø ud. Det skal føles godt i kroppen,” siger Julie.
Selvom Julie sagtens kan finde på at danse uden kamera på, så ville hun dog ikke have lyst til at gøre det, mens andre kiggede på. Så når adfærdspsykolog Anders Colding siger, at hashtagget giver en tryg distance til den modige handling, rammer det ikke helt ved siden af.
“Hvis jeg var der, mens folk så mine videoer, ville jeg ikke turde. Jeg ville heller aldrig gøre det på gaden. Det er en enerumsting. Som så bliver delt på internettet,” siger Julie og griner over ironien i sin egen sætning.
Du har netop læst en artikel fra Heartbeats.dk. Læs videre på forsiden HER