“Selvfølgelig er jeg feminist, men det er bare sådan lidt indeni,”lyder anslaget til DR2+’s nye programserie, ‘Alle hader feminister’, med komiker Ane Høgsberg som vært.
I fem afsnit inviteres vi med på Høgsbergs rejse fra i starten, lidt lavtmeldt, at sige “jeg er feminist, men…” til stolt at stille sig op på en bænk til sidst og råbe “jeg er feminist!” efter at have undersøgt, hvor ligestillede vi egentlig er i Danmark anno 2020.
Med udgangspunkt i noget så atypisk som økonomi, når vi taler feminisme, lægger Ane Høgsberg ud med at gennemgå alle tingene i sin lejlighed for derefter at sætte post-its på dem. Grønne på dem, der er produceret af firmaer med mandlige direktører, og orange på dem produceret af firmaer med kvindelige direktører.
Dernæst bestiller hun et flyttefirma – selvfølgelig drevet af to kvinder – til at tømme lejligheden for alle de ting med grønne post-its, hvilket efterlader Høgberg med et sofabord, en masse nips og en meget chokeret kæreste. Her får vi helt visuelt set, hvor stor en skævvridning der er mellem kønnene på arbejdsmarkedet, hvilket ifølge den internationale arbejdsgiverorganisation ILO’s undersøgelse, som omfatter 13.000 virksomheder i 70 lande, påvirker os negativt på bundlinjen. Det er åbenbart noget, vi som samfund ikke går op i, på trods af en pandemi som indtil videre har kostet os miliarder af kroner.
LÆS OGSÅ:
I programmerne optræder en række stærke kvinder, blandt andre Pernille Skipper, som taler om, hvordan det er at gå mod strømmen og lade sin mand tage det meste af barslen. Personligt har det altid undret mig, at flere mænd ikke hidser sig op over den ulige fordeling, som samfundet pådutter os, når snakken falder på, hvem der skal tage sig af vores fælles afkom. Jeg vil da også have lov til at være sammen med mit barn, hvis jeg en dag er så heldig at blive far!
Alle de påstande, som Ane Høgsberg fremlægger, som f.eks. at vi i Danmarks 134 børsnoterede selskaber har flere CEO’s, der hedder Lars end CEO’s, der er kvinder, er alt sammen bakket op af solid data, hvilket er en guldmine for ny-udsprungne feminister, der er træt af at høre på sætninger som: Hvor ved du det fra? Hvilke undersøgelser siger det? Er det ikke bare noget, du finder på, fordi du er kvinde?”
Påstanden om at feminisme og ligestilling er blandt de højst rangerede emner, der får folks pis i kog og afføder trusler, had og chikane, bliver der sat to tykke streger under er sandt, hvis man læser kommentarerne under artiklen ‘Kan det virkelig være rigtigt? 10 ting du (måske) ikke vidste om kvinder om mænd i Danmark’ fra DR Historie på Facebook. Artiklen opsummerer 10 af hovedpointerne fra programmet, og især punkt to som lyder: “Lav kønsdiversitet er ikke et problem for danske mænd” og punkt 9: “Ligestilling kan få folk op i det røde felt” viser sig tydeligt at være sande i kommentarsporet.
Gennem programmerne vokser Ane Høgsberg mere og mere ind i rollen som stolt feminist, men hendes angst for at være en af “de der vrede skrigeskinke- feminister” er desværre noget, vi hører en del til i starten. Den vrede feminist bliver på en eller anden måde fremstillet som værende uberettiget vred, hvilket jeg synes er synd, da programmet netop forklarer, hvorfor kvinder har al ret til at være vrede.
Hele ‘hankøn-hvis-intet-andet-er-anført’-tankegangen er enormt undertrykkende og bekræfter påstanden om, at vi lever i en verden, som er designet til mænd. For bare at tage et eksempel er biler og sikkerhedsseler lavet til mænd, hvilket vil sige, at kvinder har 47 procent større risiko for at dø i trafikken.
Hvis dette gjorde sig gældende for kønnene med omvendt fortegn, ville der lyde et ramaskrig. Mænd ville simpelthen ikke finde sig i det. Det samme gælder løngabet mellem kønnene. Hvis mænd konsekvent fik 13 procent mindre i løn end kvinder – på trods af at vi i 1976 indførte ligelønsloven – så ville der være ballade. Når kvinder forsøger at påtale den slags problemstillinger, modtager de hademails og dødstrusler i indbakken i så høj grad, at 32 procent har valgt helt at holde op med at dele deres holdninger på de sociale medier af frygt for repressalier. Det forstår jeg fandme godt, at kvinder er vrede over!
Jeg kan skrive denne artikel uden at skulle frygte for min sikkerhed efterfølgende, fordi jeg er mand. Jeg kan frit udtale mig i medierne uden efterfølgende at skulle modtage kommentarer omkring mit udseende og min krop, fordi jeg er mand. Og jeg kan være pisse vred over, at alle kvinder i min omgangskreds udsættes for disse ting, mens jeg blot bliver kaldt passioneret og ihærdig, når jeg blander mig i feministdebatten – fordi jeg er en mand.
Jeg kunne også blande mig helt udenom. Nyde godt af mine 13 procent ekstra i løn, en bil designet til mit køn og min succesfulde karriere, nu hvor jeg ikke skal tage mig så meget af mit barn. Men det gør jeg ikke. For ligestilling er et fælles ansvar og en fælles kamp, vi alle bør tage sammen. Feminisme er ikke kun for kvinder. Feminisme er for alle, og hvis ikke du ved hvorfor, så kan jeg varmt anbefale at se ‘Alle hader feminister’.
Du har netop læst en klumme fra Heartbeats.dk. Hvis du kunne lide, hvad du læste, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev HER eller hoppe hen på forsiden og læse mere HER.
