I virkeligheden passer det ikke særlig godt til mælkesnittens brand, at den har været genstand for så mange kontroverser. Umiddelbart er det en uskyldig lille snack bestående af en mælkecreme mellem to tynde stykker kage. Men den slags kan folk godt hidse sig op over. Hvilket nok hænger sammen med, at danskerne er ret glade for deres mælkesnitter.
Det blev tydeligt, da Coop i 2015 valgte at fjerne Kinders mælkesnitter fra sortimentet og i stedet begyndte at sælge deres egen version. Folk blev edderspændt rasende. På Facebook harcelerede tusinder, efter at det nu lukkede Metroexpress gik ud med nyheden.
“Deres mælkesnitter er lort! Fy for fanden!”, lød det blandt andet.
“Man bliver pænt skuffet, når man tager en bid, hvis man forventer, det bare skal smage en lille smule af de rigtige Kinder Mælkesnitter,” skrev en anden.
Flere kendte blandede sig dengang i debatten for at udtrykke deres utilfredshed. Den ene fra Citybois for eksempel, og komikeren Nikolaj Stockholm.
Mælkesnitte-gate. Sådan blev miseren døbt, og efter nogle år måtte Coop krybe tilbage til Kinder, så folk igen kunne få deres fix.
Mælkesnitten kom til Danmark i 1993. Som barn af halvfemserne husker jeg selv tydeligt, at den udgjorde en stor valuta helt på linje med romkugler og Jenka-tyggegummi, og at jeg plagede min mor og far, hver gang vi var ud for at handle. Ni ud af ti gange fik man nej, hvilket var uforståeligt, når nu den nærmest var lavet af ren mælk og kostede sølle 3 kroner og 75 øre i Dagli’Brugsen.
De fleste husker nok de gamle tyske voice over-reklamer af skolebørn, som mødtes og spiste mælkesnitter i frikvarteret, mens de smilede unaturligt bredt. Det var i skolemælkens heydays, og dengang mælk var virkelig hot. Den bølge red Kinder med på. Tog man deres ord for gode varer, fik man fornemmelsen af, at en mælkesnitte var temmelig sund. Den bestod, forstod man, stort set kun af mælk og en anelse honning.
I den originale mælkesnitte-reklame så man to kvinder i fuld jogging-ornat (pandebånd og det hele), som luntede en tur, mens de tjitjattede om at holde vægten. Den enes hemmelige tip: Mælkesnitten. “Tak for tippet. Du er bare alletiders. Tak!”, svarede den anden.
Det blev folk også ret sure over. Faktisk vandt netop den reklame en pris for den bedste/værste “hadereklame” i en kåring Dagbladet Politiken stod bag i 1998.
Men allerede i 1995 fik Kinder snitterne i klemme, da deres tv-reklamer blev stærkt kritiseret for at være vildledende overfor forbrugerne. Her kom det blandt andet frem, at man skulle spise 25 mælkesnitter for at indtage, hvad der svarer til et stort glas mælk. Den beregning var Kinder selvsagt totalt uenige i; de var nemlig nået frem til at tallet var 6,5. Uagtet matematikken slog Berlingske samme år fast, at snitten var at regne for “ren slik”.
Al den slags palaver står, som vi var inde på, i stor kontrast til det billede, Kinder gerne ville skabe af mælkesnitten. Faktisk blev mælkesnitten allerede introduceret på det tyske marked i 1978, og selvom navnet er tysk, er Kinder en italiensk opfindelse. Det var nemlig den legendariske Michele Ferrero, manden og milliardæren bag Nutellaen, som opfandt Kinder i 1968. Det oprindelige produkt var det, der i dag hedder Kinder Maxi – paradoksalt nok, idet det er en ret lille chokoladebar med mælkefyld. Siden begyndelsen sigtede han mod at indynde Kinders produkter hos børn, og den mission må man konstatere, at han lykkedes med.
Der er alligevel geografiske forskellige med hensyn til, hvilke Kinder-produkter kunderne kan lide. Mælkesnitten er især en sællert i England og Irland, hvor det er det mest solgte Kinder-produkt. Men danskerne har også et helt særligt forhold til mælkesnitten. I 1998 solgte Ferrero 400 ton mælkesnitter i Danmark, hvilket svarer til, at alle danskere spiste tre om året. Man kan med god ræson sagtens tale om mælkesnitten som et ikonisk produkt, der har særstatus og vækker følelser hos mange danskere.
I 2011 fik en 29-årig familiefar fra Kokkedal 30 dages fængsel efter et raserianfald, der opstod, efter pædagogerne havde sagt til manden, at han ikke skulle give sit vuggestuebarn mælkesnitter med på madpakken.
Også i 2019 opstod der drama over en mælkesnitte, da to polske butiktyve spiste en mælkesnitte i Meny uden for Bjerringbro, men nægtede at betale. Lokalbetjenten, Arne Knudsen, var dengang på pletten, og det afstedkom en straksbøde på 1000 kroner (det viste sig også, at den ene tyv var fuld).
I dag er igen ro omkring den 28 gram tunge snack, som hovedsageligt sælges i pakker med fem. Og selvom tallene viser, at det som udgangspunkt er hakkekød, smør og Pepsi Max, der skal sættes på tilbud for at lokke danskerne, ville man nok ikke risikere særlig meget ved at prøve det af med Kinders mælkesnitte. Hermed en opfordring.
